En ny verdensborger ser dagens lys.

Sikke noget (natte) rod..

IMG_1636

“There was never a child so lovely his mother wasn’t glad to get him to sleep.” Ralph Waldo Emerson, Amr. Poet.

Babys søvn er alfa og omega for en nybagt familie.

Jeg husker, hvordan jeg som 25 årig nybagt mor sad nat efter nat med min spæde pige, der nægtede at sove. Jeg var fuldstændig bombet efter en forfærdelig marathon fødsel, en fødsel der havde efterladt mig med ondt i begge ender. I bunden, pga et klip og en stor 3.grads bristning, i hovedet, fordi jeg følte mig forulempet af min fødsels forløb. Min første tanke til min nyfødte var, at hun havde gjort meget ondt (at føde) og det var svært for mig at komme ned i den krop jeg var flygtet fra, da fødslen gik over kanten, og mærke mig selv og min baby.

Jeg ville dog gøre alt for min lille babypige, og at amme mit barn var mig magtpåliggende, men efter en uge uden sammenhængende søvn og med et smerteportefolie uden sammenligning var vi endt i en ond cirkel. Udtrættet mor – ingen mælk – sur baby – ingen søvn – træt mor… Jeg følte, at hvis BARE hun ville give mig lidt søvn, så var der INGEN grænser for, hvor god en mor jeg kunne være. Jeg trawlede nettet for hjælp, men det var før Facebook, Private jordemødre og Bloggens tid, så det var begrænset, hvad jeg kunne finde. I stedet slavede jeg mig igennem en hård start på det nye liv. Jeg ville have givet min højre arm for hjælp..!

I en af de facebook grupper jeg følger, så jeg for nyligt et nødråb fra en nybagt mor, Sabina med en lille pige på 8 uger:

Om natten er hun helt anderledes. Hun er tit vågen fra 22 til 06-08 tiden. Hun falder fint i søvn om aftenen, men vågner konstant op, er urolig og grædende og søger brystet. Hun sover måske ml 10 min og 45 min ad gangen. Nogle nætter sover hun slet ikke. Og så græder hun selvsagt rigtig meget og er helt umulig at trøste.” 

Jeg læste indlægget med en “it takes one to know one” sympati..  og da den stakkels mor fortsatte sin beretning med

“jeg er efterhånden nået derud, hvor jeg ikke kan holde ud at være alene med hende, græder hele tiden, og er begyndt at ryste helt uhæmmet hver gang hun græder”

blev jeg rørt på min krops cellehukommelse. Jeg tilbød at mødes. Måske kunne jeg hjælpe. Om ikke andet så i hvert fald med forståelse og “du er ikke alene” trøst. Sabina var mør og tog imod med kyshånd, så vi aftalte at mødes dagen efter. Jeg bad hende skrive en log over sine amninger og babys reaktioner -hvis hun orkede.. Med hendes historie var jeg overrasket over, at hun overhovedet magtede at komme ud af døren!

Vi gik en tur. Sabina fortalte og jeg læste hendes noter. Sabina havde ammet pigens storebror uden problemer, havde haft for meget mælk så hun havde blok ammet – 2 gange fra samme side førend et skift, det gjorde hun også nu med lillepigen. Og pigen havde taget godt på og var en effektiv ammer, ifølge Sabina spiste hun færdig på ca 3-4 min. Vi satte os på en cafe, og mens vi fik os en frisk juice, skulle vores små bebser også tankes op. Sabina lagde pigen til, hun spiste fint, stille og roligt. Efter få minutter suttede pigen ikke længere. Sabina forsøgte at vække hende uden held og mente så, at hun var færdig. Mon dog..

En lang historie kort(ere), jeg tolker på Sabinas amme sag.. Mon ikke at Sabina slet ikke har så meget mælk, som hun tror. Hun har blok-ammet så længe hun kan huske og misforstået babys pauser ved brystet til at baby var færdig. Så baby stimulerer ikke brystet nok. Baby holder mor (og alle andre i familien) vågen om natten, Sabina får ikke spist og drukket regelmæssigt, hun er angst og anspændt for nattens rod og kan snart ikke hænge sammen af træthed… Mon dog at der er mælk nok!

Jeg opfordrer Sabina til at fortsætte amningen i længere tid. Og rigtigt nok baby sover skam ikke, hun holder pauser, som små babyer gør. Hun holder vakummet på brystet og efter pausen fortsætter hendes effektive spisning, med flere pauser, men helt som hun skal og i hen mod 40min. Sabina er overrasket. Så lang og så rolig en amning har hun ikke haft siden baby var nyfødt. Hvordan kan hendes lille pige så have taget på? Og har hun mon sultet hende?

Hendes pige har ikke sultet, men hun har heller ikke trivet. Og sammen med det har hele familien lidt, og ingen har haft overskud til at forstå situationen. Sabina har kørt på “rutinen”, som hun husker amningen var med sin store søn til sidst. Han spiste jo effektivt ved brystet i få min. og derfor har Sabina misforstået lillepigens amning, hun er blevet lagt ofte til men kun fået snacket. Alt i de bedste intentioner.

Sabina og lillepigen brugte 3 dage på at optimere mælken ved at lægge til ofte og længe, baby måtte have en flaske til natten så de kunne bryde den onde cirkel, da Sabina og hendes familie var så udtrættede at der ikke var mere at give af.  Sabina kunne herefter glad melde tilbage, at hun havde fået sig en ny baby og var ved at indhente den tabte søvn og få fyldte bryster igen.

Set i retrospektiv kunne jeg have haft godt af samme råd den gang jeg nat efter nat sad i mit soveværelse -mit “tortur kammer” med en baby der på 10.dag nægtede at sove. Så snart mine øjne blev tunge, blev hendes store, og var min krop på vej mod en stilling, jeg kunne falde i søvn i, blev hendes lydniveau tiltagende højere.. Jeg var så stålsat på, at jeg ville amme, at jeg skyede flasken eller sutten i frygt for, at det skulle ødelægge min amning, men min virkelighed var meget lidt amme-venlig, og nogle gange må man tænke på sig selv førend, man kan være noget for andre.

Glad mor- glad baby:-)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny verdensborger ser dagens lys.