5 gode råd til at ændre babys sene sengetid.

Mute Button

Hvem ville ikke ønske at de små kom med en on/off knap? -eller blot en volumen, så man i det mindste kunne have lidt indflydelse på, hvor stor belastningen på ens nervesystem og ører skulle være.. Det er ikke for sjov, at kvinder er forprogrammerede til at reagere på børns gråd. Der er alle mulige (og umulige) mekanismer, der går igang, når de små sætter i hyl, fra problemløsningsfokus til mælkenedløb. Adrenalin og oxytocin er de hormoner, der hjælper til, at du som forælder bliver motiveret til at stilne dit barns gråd. Der skal trøstes og behovstilfredsstilles og det skal være nu! Det er vores børns overlevelse, det drejer sig om. Det kan dog gå hen og blive vores egen overlevelse, der er i fokus, når vi søger at stoppe den hjerteskærende og øresønderrivende lyd, der kommer fra det lille lydmonster. At vi selv har kreeret og bundet os til babyen, som en anden kødlænke, gør det ikke nødvendigvis nemmere i det store perspektiv. Perspektivet bliver kun mindre og mindre som minutterne med den utrøstelige lyd fortsætter.

Når vi taler om babyer og deres gråd som pressionsmiddel, er der ikke mange, der ikke en gang i mellem føler sig fortabt.. Det er simpelthen ikke altid muligt at finde en løsning og dermed en ende på støjen. Og så kan babys gråd nå længere ind .. end hvad godt er.. så gælder det om at (er)kende sin begrænsning og lægge barnet fra sig og gå væk og råbe den ud.. et kosteskab eller et toilet giver en dejlig tilfredsstillende rumklang (I know) og når det er ude, er det lidt nemmere, at gå tilbage til bebsen og sige “Lille skat, ved du hvad, det er sgu ok, jeg kan godt rumme din lyd og jeg er her for dig, så gi du den bare gas”. (+en tot vat i hver øre).

Det er dejligt at kunne trøste sit barn, men det er også godt at vide, at gråd er barnets sprog og at baby ikke siger  “du dur ikke mor/far”, men snarere kommunikerer, det bedste den kan. Det er feks. helt normalt, at baby græder ved brystet for at tricke nedløbsrefleksen og ved putning, da gråd er medvirkende til, at baby kan give slip på stimuli og give sig hen til søvn. Videnskabelige undersøgelser viser, at normale, seks uger gamle børn i gennemsnit græder 2,75 timer om dagen. Gråden topper i løbet af anden levemåned og falder gradvis derefter. Det er altså helt normalt med en hel del lyd på den lille… men dermed ikke sagt at det er rart at høre på.

Når et barn græder går vi listen igennem.. Sult, trøst, træthed, tør ble, overstimulering, luft i maven, opmærksomhed. Og så har vi forskellige muligheder for at forsøge at imødekomme babys behov. Vi kan tilbyde brystet, vi kan skærme baby med dynen, lave en lille hule og putte baby, skifte, bade, bevæge benene i cirkler eller cykle med benene eller vi kan tage barnet op og ændre stilling og fokus. Udover det har vi forskellige hjælpemidler som legetøj, bamse og sutteklud. Der findes også adskillelige Apps med forskellige lyde som baby elsker. Og så er der sutten!

Sutten er kendt som øjeblikkelig frelse, men hvad gør man så, når de små nægter?

Vi har allesammen været førstegangsfødende … og vi har allesammen købt os fattige i diverse sutter af forskellig art. Og hvad lærte vi? De skide sutter, der sælges til nyfødte er SPILD AF PENGE! De er simpelthen for små! Baby kan ikke få fat og sutten når ikke dybt nok i ganen til at ramme sutte refleksen. Så… løsningen er ofte simpel, en større sut! Men selv med de større sutter skal man nogle gange igennem en hel del, før den lille bliver rigtig venner med en sut.

Så med tanke på bæredygtighed burde man oprette en suttebørs, et slags omvendt suttetræ, hvor alle de nye og nærmest ubrugte sutter, vi ikke har haft succes med blev givet gratis videre til opkog og nye forsøg.. det ville da være en ny slags bæredygtighed eller hva siger i?

(null)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 gode råd til at ændre babys sene sengetid.