Ugens samtaler om fødselsangst. *samtaler part 1

Zuck it up Zuckerberg!



Da Mark Zuckerberg og Facebook i 2011 bestemte, at ammende babyer og deres bryster var for hardcore til Facebook, startede de en lavine af harme over platformens dobbeltmoral og demonisering af brystets naturlige funktion..  

Facebook proklamerede, at deres adfærdskodeks ikke accepterede nøgenhed og slettede rask væk private billeder og låste brugerens konto på ubestemt tid. -på trods af at brystvorter ofte var skjult af babyens hoved. 

Imens Facebook var minutter om at spore de ulovlige billeder og låse kontoer, gik der dage op til måneder før betalte reklamer med topløse modeller for dating sider og lignende blev fjernet.

Tendensen resulterede i demonstrationer i flere lande og Facebook gruppen “Hey, Facebook, breastfeeding is not obscene! (Official petition to Facebook)” voksede sig stor.

Facebook har flere gange udtalt, at de har ændret deres politik omkring forbud for amme-billeder, men alligevel fortsat censureret i det skjulte, men ifølge en Artikel i Mama.dk d.15.marts er det nu offentliggjort, at amning altså er tilladt på det sociale medie.

Er det bare mig der fniser lidt over paradokset over at hedde Zuckerberg og så være imod suttende babyer og deres bryster..? Zuckerman himself kunne vidst have godt af lidt babs:)

Her i Danmark har vi også haft en debat om amning i offentlighed. Der har været et negativt fokus på omverdenens tilladelse og accept af ammende mødre og babyer i bybilledet. Ammende kvinder føler en stigning i negative kommentarer, når de ammer i det offentlige rum og amning har været frabedt på et par cafeer i København. Det resulterede sidste år i flere ammedemonstrationer på banegårde rundt omkring i landet.

Jeg ved ikke hvor stort jeg oplever problemet selv. Jeg ammer rask væk, hvor jeg måtte være når behovet opstår, dog diskret, og jeg spørger da også gerne først med et overfladisk hensyn, mest for at varsle min intention, så folk kan få mulighed for at vælge en andet synsretning. Endnu har jeg ikke mødt en negativ respons, måske nærmere en forlegenhed, hvis jeg møder folks nysgerrige blikke. 

Jeg tænker, at en del af den negative debat kan udspringe af nogle ammende kvinders egne begrænsninger og hensyns-ømhed. At vi egentlig har det rigtig dårligt med at være til besvær og da babyer ofte græder i forbindelse med deres måltider, kan det hurtigt blive en stressende situation, som tiltrækker opmærksomhed. Føler vi så, at andre mennesker tænker dårligt om os, når vi feks. forstyrrer roen på cafeen, har vi måske en tendens til at modsvare med at opfatte andre negativt tilbage. 

Derfor opfordrer jeg alle ammende mødre og deres beskuere til at udvise en gensidig respekt. Hvis vi som ‘ammere’ starter ud med at række hånden frem og siger “tak for at vi må amme her, vi skal nok gøre det diskret” så er jeg sikker på at vi bliver mødt med samme venlighed tilbage. 

I modsat tilfælde siger det vel egentlig mest om den pågældendes egne begrænsninger og dem kan man jo rimeligvis lade sejle i deres egen (mælke)sø.

2 kommentarer

  • Maria

    Zuckerberg er vist lige blevet far, så måske der vil ske en holdningsændring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Sejt !Kunne være godt at han fik lidt perspektiv!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens samtaler om fødselsangst. *samtaler part 1