Det føles som at have Ammehjerne, PMS, tømmermænd og jetlag -på samme tid!

Om at blive antastet på sin moderlighed ved højlys (solskins) dag..

“Tror du ikke det barn har det for varmt dernede!!!” sagde en vrissen forbipasserende fremmed mand til mig for et øjeblik siden, da jeg sad her og drak en kaffe og ventede på at solstrålen skulle nå min plads.

“Undskyld?” svarede jeg spørgende, “mener du, at hun kan få det for varmt pga. solen?” Jeg smilede til ham og tog imødekommende hånden ind i barnevogns kalechen for at mærke efter.

“DET TROR JEG” vrissede han insisterende og trampede vredt forbi mig, imens jeg samtidig svarede ham, at det troede jeg nu ikke, at hun havde.

“Men tak for omsorgen” råbte jeg efter ham med noget hævede øjenbryn..

…Hold da op, blev jeg lige umyndiggjort? Jeg sad tilbage med en lidt flad følelse. Kiggede over på vognen. Godt nok sad jeg da selv i skyggen i vinterjakke og frøs. ..kunne jeg tage fejl? Altså ja solen skinnede ned på kalechen, men der blæste også en hamper vind, lift-slaget var ikke lynet, voksiposen var halveret til sommerdyne og hun lå kun i et lag tøj derinde.. Jeg stak fingrene ind for at mærke hende i nakken. Var ved at vække hende, hvilket jeg belejligt tog som en god grund til at køre vognen frem og tilbage. Endte sjovt nok i skyggen med den..

Smilte lidt af det, da det gik op for mig, at jeg alligevel følte mig lidt usikker efter hans angreb. Men blev enig med mig selv om, at temperaturen i mit barns barnevogn ville være den samme, om jeg gik en tur omkring søerne i solskin eller lod den stå i solen på et vindblæst hjørne. Sikken en overhaling.. -Jeg var nu meget godt tilfreds med, at jeg da trods alt havde fået sagt det, som man altid bagefter ville ønske man havde sagt.

Jeg havde vendt hans angreb til omsorg.

Måtte alligevel lige vende den med manden, da han kom. Jeg var lidt forarget over, at jeg som voksen kvinde og mor skulle antastes på min dømmekraft. Men som min mand sagde, så var der jo egentlig ikke noget galt med mandens budskab.. Det var bare MÅDEN han formidlede det på!

Og ja.. egentlig er jeg da glad for, at han brød sig nok til at blande sig. For hvad HVIS mit barn havde ligget med 40 i feber, i en ulddragt, på et lammeskind med en dobbeltdyne over sig, på kanten af feberkramper og hedeslag… Og jeg havde siddet i en ammedøs med fedtet hår og stirret blæst ud i luften og ikke fattet noget før det var for sent.. (mindre usandsynligt kunne måske også gøre det -men nu skal jeg lige af med lidt harme over hans opførsel).

Alt for mange mennesker lider af hensyns blufærdighed og vælger at se den anden vej og blande sig uden om, når de ser noget, der måske nok kan gå galt, men ikke er deres business. Og det vil jeg da gerne slå et slag for.

Så TAK kære fremmede mand, for din interesse i min babys velbefindende. Næste gang er du velkommen til at komme med en velmenende bemærkning og du behøver ikke en gang at ødelægge dit humør… eller mit.

PEACE OUT!

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det føles som at have Ammehjerne, PMS, tømmermænd og jetlag -på samme tid!