Forårsforkølelse, når mor hoster og baby griner -så går det nok.

Opskriften på en vellykket barnedåb

Skærmbillede 2015-04-28 kl. 10.12.29 PM

Det er dagen derpå. Som en anden blå mandag har den i dag stået på sen morgenmad, æg og bacon og et par hovedpinepiller til manden;-)

Man ved det har været en succesfuld fest, når man har en masse polaroid billeder af glade gæster, finder en hel isvaffel i toiletspanden (det er ikke lige hvad man forventer når man letter låget for at droppe et par vatrondeller ..), finder en blond BuildaBear page-paryk i babyliften( se længere nede hvad den gik ud på), har et børneværelse hvor der er sprunget en atombombe og må putte manden førend børnene.. (bevismateriale haves men gemmes til senere afpresning;-).

11025631_10152863615081094_4220143773052453389_n

Det var sgu en god fest!

Vi vækkede Nova kl 7.30. Hun vågnede med smil ved lyden af min stemme, se videoen på min facebook. So precious! Min lille glade baby, og dagens hovedperson. Vi prioriterede at have en halv times god tilstedeværelse, amning, leg og hygge, inden mor gik i gang med stresseriet og klargøringen af festlokalet i underetagen hos Monmartre Jazzhouse.

Heldigvis tog storesøster over så Nova manglede ikke noget. Tøjet lå klar. Kortærmet body, hvid bluse med flæsekrave, hvide strømpebukser med flæserøv og en lille mørkeblå blondenederedel. De stores tøj lå klart så ungerne kom selv i tøjet og fik en håndmad i form af et grovpitabrød bagt som en pizza i ovnen. Alle børn var nyklippede og farvekoordinerede i blå og gammelrosa og med hat og hårpynt, så de f’ølte sig på toppen. Som mindstemanden sagde til sig selv i spejlet “Jeg ser seriøst lækker ud i det her”.  5 børn høj, Filippa på 12, William Rio på 9, Williammin på 6 og så mine børns storebror Lucas på 16 og NOVA! Der var sgu fuldt hus!

Der blev gjort klar til isbod og hoppeborg i gården. Stuebordet blev beklædt med hvid papirdug og tusser/farveblyanter og oliekridt stillet frem. Sæbebobler til de små. Et rum med BuildaBear og fri leg i drengeværelset med biler en mass!

Kl 09.00 puttede far Nova til lur -med succes. De to små drenge fik ansvar for at trille vognen. De to store pustede helium balloner op til bordpynten og jeg gav de sidste detaljer til vores to tjenere. Alt blev nået med 20 min tilbage til min påklædning og make up. Det var bedre end jeg havde håbet!

kl 9.35 kun fem minutter over tid gik vi til kirken. Småløbende med en sovende baby i vognen og dåbskjolen flagrende efter os. Kom frem og fik vækket hende i ro og mag. Der var femten gode minutter til at lade hende vågne, sige hej til folk og få hende i kjolen inden kirketjeneren linede os op til indmarch.

Vi havde sendt denne beskrivelse ud til folk dagen før.

Skærmbillede 2015-04-28 kl. 10.31.16 PM

 

Den smukke Helligåndskirke på Strøget dannede rammen om en smuk gudstjeneste og velsignelsen af vores lille pige. Nova klarede alt super fint. Lå på sin dyne på gulvet under gudstjenesten og legede med sit legetøj. Smigrede præsten da han talte og tog pænt imod den våde dåb og velsignelse. Hun var hjemmevant i kirken da vi har gået til salmesang de sidste 5 torsdage og det er med stor genkendelse og glæde hver gang. Sct. Annæ pigekor gjorde det ud for vores skønsang denne gang og kirkeorgelet bragede igennem så flere gæster fik gåsehud -af den gode slags;-)

11127869_10152863602171094_4916472925324549302_n

Præstens prædike kom ind over jesus lidelser for sit folk og dragede paralleller til kvinders lidelser ved fødsel. At det er gennem den udfordring kvinden møder i fødslen at nøglen til den store lykke ligger. En indsigt og udvikling og fødslen af den lille ny. Jeg blev helt rørt, for jeg har så ofte oplevet -og sagt, at ved en fødsel er det ikke kun et barn der fødes, men også en mor. At man så kan se sådan på alle de problemer og udfordringer man møder i livet -at de bærer noget godt med sig, er gode vise ord at give vores lille pige med på vejen.

Nova mærkede et problem kort efter velsignelsen… hullet i maven! det var der jo heldigvis en rimelig smertefri løsning på og hun fik sig en god amme tår. Og jeg fandt ud af at min ellers indkøbt til formålet kjole (“jeg bliver jo nødt til at have en pæn kjole jeg kan amme i skat”) ikke var helt så ammevenlig som håbet og jeg priste mig lykkelig over at vores række stod under præstens synsfelt fra talerstolen..

13521_10152863602806094_2254890533210483_n

Efter kirken fik vi linet op til billeder med gudmor og fadere og alle vores unger. Og så gik turen hjem til fest. Meget belejligt faldt Nova i søvn på vej hjem. Det gav os mulighed for at starte festen godt igang. Sørge for at få folk på plads og byde velkommen. Over 50 voksne og 30 børn, så er der altså gang i den! Min fine lyserøde slik bordpynt var selvfølgelig flået allerede inden vi selv kom frem, men ballonerne stod flot og buffeten blev fyldt med vores lækre brunch fra Crone Catering.

Børnebuffeten bød på hjemmelavede pølsehorn, pizzasnegle og juicebrikker til. Simpelt! Men faktisk havde børnene så travlt med at lege, at der ikke blev spist meget. Og med fri softice med alt krymmel og sovs til var vi sikre på succes der! Nu jeg tænker over det.. jeg så ikke et eneste barn sidde med hovedet nede i en Ipad eller mobiltlf.. til min store lettelse! (Vi kører rimelig strix Ipad stil herhjemme efter inspiration af foredragsholderen Nina Tram -med succes!)

11066165_10152863603606094_8253916597086989445_n

Maden spillede, tjenerne forkælede os, gæsterne hyggede, Nova sov godt, vågnede op og var glad og på i to gode timer. Fik lidt mave-tid på bordet, så hun lige kunne komme lidt ud af hænder for en tid og da hun senere begyndte at blive overstimuleret tog momse og faster, bebsen op og ‘hjem på puslebordet’ til STOR gensynsglæde:-)

11102722_10152863614706094_6050326392320286915_n

11182108_10152863612331094_4301603477011923553_nVi andre smilede også stort da Nova kom tilbage nu iklædt en blond paryk og hun lignede en mellemting mellem en blond Chucky doll og Marilyn Monroe. Lille Pus. Hun blev puttet påny. Uden brok, Filippa og hendes veninde havde lukket isboden og var nu klar på at tjene lidt lommepenge, så der var styr på barnevogns-rokningen.

 

11178278_10152863603121094_5118537281229190978_n-2

Der blev holdt en spontan og morsom tale af et par veninder der skamroste Novas søde forældre og gæsterne knipsede løs med polaroid kameraet og der blev samlet mange søde ord og billeder ind til Novas minder.

11193432_10152864701821094_5967521011157097843_n

Nova fik rigtig mange gode gaver og på trods af en meget sparsom ønskeliste, var der kun een dobbeltgænger i Georg Jensens børnebestik og ellers var der alt fra gamle design klassikere til legetøj og tøj og smykker.

Skærmbillede 2015-04-28 kl. 10.30.14 PM

11156170_10152863613976094_3769073373899329144_n

 

Det var en skøn fest og alt gik op i en højere enhed. Der var ikke noget der gik galt eller manglede… og dog… nu hvor jeg går billederne igennem kan jeg alligevel se at vi mangler nogle familiebilleder, så jeg sidder lige og overvejer om vi skal i tøjet igen på søndag og et smut i kirke:-)

Her er mine gode råd til en barnedåb med en glad baby

  • organiser sove-spisetider, gør dig tanker om hvornår din baby senest skal op for at du har tid til at få puttet baby til en god lur inden kirken på min 20 – 45 min.
  • Forbered alt så du har frie hænder på dagen og overskud til din baby og gæsterne
  • læg alt tøj frem og overvej om babys outfit kan hænge sammen, så der ikke er for mange omklædninger fra kjole til festtøj. (Vi beholdt body, skjorte og strømpebukser og havde bare en nederdel med i tasken)
  • medbring dyne/skråstol til at lægge baby fra dig i kirken så din baby ikke bliver træt af at være i arme hele tiden. En baby vil stimulere sin udvikling og bliver irritabel af at være i hænderne hele tiden.
  • husk at medbring yndlingslegetøj
  • Medbring vand til baby og evt en frossen bidering så baby har noget koldt at lege med.
  • lav en dry-dåb i tankerne, en tør-dåb, altså en prøve i tankerne hvor du forestiller dig hvad der kommer til at ske, hvornår og hvad det indebærer for din baby.
  • Husk at give baby øjenkontakt og smil og giv dig tid til at hjælpe din baby ind i søvn til lure.

Ha en skøn fest og en skøn bebs,

Kh Heidi

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsforkølelse, når mor hoster og baby griner -så går det nok.