Squash me if you can.. noget om at mase din baby…!

Førstehjælp til (mors) madangst og Tjekliste til babys velbefindende.

Skærmbillede 2015-06-25 kl. 11.42.56 AM

Vi var igår til en fantastisk dejlig Skt. Hans middag hos gode venner, der forkælede os med en lækker BBQ.

Der er bare ikke noget bedre end sådan en midsommermiddag med lækre salater, nye kogte kartofler og alt godt fra grillen! Det synes Nova også..! Hun mumsede på både grillpølle, cherry tomater, dampet asparges, kartoffel bidder og grillet kylling.

Sidstnævnte gav en del arbejde for den lille mund med den høje gane og overmodne brækrefleks.

Nova gav den gas med host og hark og kløjs-lyde. -Til værtindens store stress og nervøsitet..! På et tidspunkt måtte hun lige ud med et skingert “er hun ok???” -Med sved på panden og helt fremme i sædet.

Og det var hun da! Helt Ok. Hun var i fuld gang med at undersøge, smage og øve sig i at tygge og afprøve at sluge bidderne. Med god støtte fra hendes brækrefleks. Nova var absolut helt ok. Helt i sit ES! Med mosede pølsebidder mellem fingrene, asparges på øjenlågene og så lidt kartoffel i håret… Hun ku dårligt ha det bedre..!

Men udefra ser det jo helt anderledes ud! Det kan jo ligne en kamp for livet! -og for folk med sarte nerver eller bare høj kærlighed for deres små afkom, kan overgangen til rigtig føde være det tætteste, man kommer på en nærdødsoplevelse.

Skrækken for, at den lille skal blive kvalt i vores gode intentioner om at lære spisekunstens evne, er vores søde veninde absolut ikke alene om, og den kan virkelig fylde.

I min første mødregruppe var lille Lucas’s mor så rædselsslagen for hans liv, at Lucas lærte at brække sig på kommando. Hvis bare mor kiggede med uro i øjnene, gylpede han og hvis hun bevægede sin finger frem for at hive noget ud af hans mund, var der garanti for en ordentlig skylle. Dygtig dreng…

Og i min nuværende mødregruppe har vi da også haft en enkel tårefremdrivende episode, hvor en af muttierne troede, at den var helt gal og måtte have sig en tuder af lettelse, efter datteren havde harket sig igennem sit stykke melon.

Det gav anledning til at Nova og jeg lavede en lille spise-teaser video, hvor Nova gennemarbejder en våd rugbrødsbolle i sit badekar. Absurd video faktisk, da det ligner hun spiser en lort, men der var closeup af diverse gag-refleks og opstød og stadig en glad baby, der trak vejret bagefter. Det gav lidt syn for sagen, så muttien forstod, at baby faktisk har adskillige ressourcer og teknikker til at sørge for sin egen overlevelse, -også når der skal læres at spises mad.

Babyer er så smart indrettet, at deres gag-refleks (brækrefleks) sidder mere yderligt på deres tunge. Dette bevirker, at de kan få øvet sig i at tygge og gennemvæde maden, inden de tillader den at sluges. Maden bliver simpelthen sendt retur, når den kommer for langt tilbage. De små opstød, de laver, skubber maden op, hvis et host eller et hark ikke er nok. Opstødet hjælper også til at fugte maden, så den glider nemmere frem – eller tilbage. For det meste mad ryger ud igen i starten. Og det er helt normalt.

Og lad os slå fast

Gagging er helt normalt, det er faktisk uundgåeligt.

Choking er også normalt, men det er ikke uundgåeligt. Det er en mulighed! (kvælning lyder altså forkert i denne kontekst. Et barn kan nemlig “choke” uden at blive kvalt. Det afhænger af din indgriben).

Når du bevæger dig ind i din babys madunivers, bevæger du dig altså ind i et minefelt af gagging og choking og det er derfor vigtigt, at kende forskel og forstå, hvad der er helt normalt og hvad der er alarm.

Forskellen er meget tydelig:

Gagging laver lyd -host, bræklyde, harken

Choking er stille….!

Og den stilhed er meget larmende -hvis du forstår hvad jeg mener… Du er slet ikke i tvivl om, at den er gal. Barnet er simpelthen stille, fordi den ikke kan trække luft ind til at hoste, harke, gagge og gøre alt det den selv kan. Maden er kommet forbi gag-refleksen  og har sat sig som en prop foran luftrøret. Nu er der brug for din hjælp!

ALARM.

Nu er jeg jo gammel stewardesse og kan godt lige tjek-lister, så her kommer en

Tjekliste til dig når din baby kløjs i maden.

  1. Observer baby:
  • Mad: -kan maden ses?
  • Baby: Trækker baby vejret?

Baby arbejder selv med maden, der er lyd på:

  1. Vær beredt, tænk næste skridt
  2. Læn baby frem til opret position 
  3. Overvej væske, kan stykket, der driller, drikkes ned?
  4. Hands down, afvent! (så længe baby har lyd på kan din indgriben skade mere end den gavner!

Baby har stadig lyd men ser generet ud:

  1. tilbyd baby din hjælp, sig hvad du gør i rolig tone. “skal jeg lige hjælpe dig skat”
  2. Før en finger ind langs siden af mundvigen.
  3. Lav en krog med pegefingeren og fej hen over tungen og scoop det ud.

Maden har sat sig fast, baby har ikke lyd på:

  1. Alarmer andre
  2. Træk baby op i dine arme
  3. Hold babys hoved frem -under krops niveau
  4. Klap baby med flad hånd mellem skulderbladene 2 gange
  5. Vend baby om observer vejrtrækning. 
  6. Gentag om nødvendigt

Det kan være nødvendigt at lave Heimlich maneuvre, hvis ovenstående ikke er nok. Maden vil så løsne sig og flyve ud af munden og baby kan igen få luft.

Generelt vil jeg anbefale alle, der har eller har tænkt sig at få et barn, at klæde sig selv på med et førstehjælpskursus til spædbørn. Især inden overgangsperioden til kost starter. Det vil være med til at give en god ro omkring bordet, både for baby og forældre. Kurser kan findes bla. her JordemoderhusetRøde kors eller Falck.

Det er vigtigt at tage sig sine forholdsregler allerede inden barnet får maden. Sæt dig ind i Sundhedstyrelsens anbefalinger og tænk over form og konsistens. Hård frisk frugt som æbler og gulerødder behøver man ikke at være baby, for at blive kvalt i og derfor skal indtagelse af den slags altid foregår superviseret og opret siddende. Overvej madens tørhed, størrelse og klistrethed. Vindruer og cherrytomater har den perfekte størrelse til at lukke hullet i barnets luftrør. Tørt brød bliver måske til en dejagtig konsistens i munden på barnet. Nøddesmør og lignende kan være meget klistret.

Når det så er sagt, så er det jo bare så vigtigt at mad indtages med nydelse og ikke med frygt!

Så ha’ mod på mad og tillid til dit barn.

Velbekomme 🙂

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

6 kommentarer

  • Karina

    Kan man se den video du omtaler i “fast good panic” nogen steder? Vh Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hej Karina, Jeg har fundet videoen frem i min mødregruppes fb-gruppe og netop delt den på min Meyermors facebook til ære for dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Heidi

    LÆKKER blog!!!!
    Har et spørgsmål som jeg håber du kan svare på. Jeg har en dreng på 3 1/2 måned. SP har lige været her og han tager desværre ikke nok på. Hun anbefaler at jeg starter ham på grød når han bliver 4 mdr. Men jeg ville så gerne vente med fast føde til han kan selv (BLW). Jeg vil selvfølgelig heller ikke at han skal tabe sig. Så nogle gode råd? Hvis jeg giver ham grød fra 4 mdr har der så ikke en påvirkning på hans bræk refleks, som derfor gøre det lidt vanskeligere at starte BLW når han bliver 6 mdr?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Tak Tina:)
      Generelt vil jeg være meget tøvende overfor at afvige fra SST’s anbefalinger om at vente til 6mdr før introduktion af mad. Men nu kender jeg jo ikke omstændighederne bag dit barns vægt og behov. Og om du ammer eller flasker..? Hvis du flasker er der ikke nogen sundhedsmæssig grund til at afvente. Hvis du giver grød vil du dog ikke kunne lave fuld BLW men nærmere bare bruge princippet bag fingermad som sådan også er godt nok:) generelt skal man ikke være for fastlåst når man har med mad og babyer at gøre:) du kan lade baby træne og afprøve sin gagrefleks med en bolle dyppet i vand og fu kan lave grød som baby selv fører til munden. Tjek evt mit indlæg tror det hedder fast Food panic..
      Ellers ville jeg bare sørge for at optimere min produktion og tilbyde masser af bryst -evt afprøve at tilbyde samme side flere gang indenfor 1.5 time så baby får mere adgang til det fede mælk:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] den dybe tallerken igen, derfor vil jeg sende jer videre til en rigtig fornuftig kvindes blog. Meyermor beskriver det nemlig fantastisk fint, bedre end jeg selv kunne have gjort […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Squash me if you can.. noget om at mase din baby…!