Rav i den.. -Tænder på vej?

Nu må den her ammehjerne gerne snart tage sig en slapper!

image1

Hold nu op, jeg synes jeg har lavet mange fejl og dumme ting her på det sidste..

Feks. går jeg og venter på, at der dumper en seriøs fartbøde ind af døren.. Sådan en hvor jeg bare stod på speederen helt uden at ligge mærke til det.. Var bare i mine egne tanker og så blev det pludselig til bykørsel og det var først, da jeg så blitzen, at det gik op for mig at jeg kørte.. måske 70? SHit.

Så har jeg fået vasket en ny bluse på 40 grader.. den skulle håndvaskes… det skal den så ikke mere….  nogensinde.. suk.

Jeg mistede min nye telefon kun 3 mdr efter jeg fik den… den blev snuppet i min lomme i en butik.. Uden for min aktive dumhed, men jeg føler stadig, jeg burde have kaldt den, da der pludselig stod en 60 årig ældre mand og kigger på den samme mosaik farvede kimono som mig. Da jeg smiler til ham, smiler han ikke igen… Her bagefter kan jeg jo godt lægge to og to sammen….

Fik gang i min gamle iphone, men gav den så en tur i toilettet. Reddede den dog med en pose ris, så det er kun lidt små ulækkert og det bliver bare aldrig helt det samme forhold efter den dåb…

Jeg har glemt 2 læge aftaler. Hader når det sker!

Mistet svigermors hjemmesyede patchwork babytæppe (Sorry sviger, jeg skal nok forsøge at få det tilbage fra Circus Summarum)

Glemt at betale kolonitilmelding til sønnens koloni, han fik dog lov at komme med…

Og så har jeg glemt at sende post til datterens koloni… MEEEEGA SUK! Jeg ringede i dag og talte med hende om, at det er gået op for mig, at tiden er fløjet og hun jo ikke kan nå at få post i morgen, hvor de tager hjem fra Kolonien… så jeg havde altså ikke nået det…hun var så ked af det..! -og jeg følte mig som røv og nøgler..

Så er der nogle andre små (og store) deadlines og ting og sager, som jeg misser og jeg har feks. forsøgt at overbevise min gode veninde 2 gange om, at jeg da har indbetalt de 400 kr på hendes konto, som hun lagde ud, da hun sød som hun var, købte en bæresele til mig. Nu er der altså overført…. tror jeg…

Jeg bliver sgu lidt træt af mig selv..!

Der er dage hvor det hele bare kører og jeg føler, at jeg kandiderer til en årets momaward, men så er der også bare flere og flere dage, hvor jeg ville ønske jeg gjorde det bedre..

Især når min store dejlige datter føler sig glemt. Det er ikke meget hun fylder eller i det hele taget brokker sig og hun er så god en søster, at hun fortjener en datter-award..!

….

 Vi forsøger at lære vores børn at det er ok at fejle, så den vender jeg lige om og giver mig selv lidt slack.

Nu har jeg været nede og sende bil-blad og postkort til sønnens forventningsfulde koloni-postuddeling.

Sendt manden på Roskilde festival.

Og købt ind til en lille fod-hjemme-spa overraskelse til min datter, som kommer hjem i aften.

Så håber jeg, at de alle sammen føler sig godt forkælede og jeg kan spare lidt goodwill op til næste gang jeg glemmer et eller andet vigtigt.

 Det føles nu meget godt at gøre sig umage -også selvom det kræver lidt ekstra med ammehjerne.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rav i den.. -Tænder på vej?