Har mødre en ubevidst fare-sensor eller får vi hjælp fra oven?

Er det at blogge et arbejde, Mor?

Skærmbillede 2015-07-08 kl. 3.59.08 PM

“Mor sidder lige og arbejder på bloggen skat..”

Både mine børn og min mand har hørt den sætning et par mange gange det sidste lille halve år. Og det er med delte følelser.

Jeg forsøger i princippet at holde mig til at skrive, når Nova sover.

Jeg er jo på barsel og kan tilrettelægge min dag frit. De store børn tager selv til og fra skole og Peter sørger, for det meste, selv for at aflevere og hente sin William, når vi har ham hver anden uge.

Så det er bare mig, Nova, hjemmet og bloggen i hverdagene fra 8-16. Ahh, Rækkefølgen er måske nærmere: Nova, Bloggen, mig og hjemmet. Og det er så bare i dagstimerne… Efter kl 20 er jeg jo så på igen.. For bloggen fylder faktisk en hel del i min bevidsthed og jeg har meget ofte et ønske om at få produceret noget.

Jeg ser min blog som en hyggelig platform for både min professionelle virksomhed og min personlige historie. Jeg elsker at fortælle, skrive og ytre mig, både om min viden indenfor mommy-genren, men også ud fra mit lidt mere skæve og humoristiske syn på det liv vi lever i vores familie, i København og i verden. Jeg er en minde- samler, så bloggen dækker også mit behov for at dokumentere det lille Nova -liv og familiens liv med sjove stunder og udfordringer.

Samtidig med, at jeg synes det er hyggeligt, føler jeg også et ansvar for at holde bloggens univers levende. Jeg føler mig forpligtet til at give lidt af mig selv, noget af vores liv og meget af min viden til de trofaste læsere, som følger bloggen. Og det er der faktisk mange der gør allerede. Bloggen har knapt 1/2 års fødselsdag og den vokser støt og bliver mere og mere levende for hver dag der går.. Interessen for Meyermor universet er voksende og der er nogle meget spændende projekter i støbeskeen. Men det kan jeg ikke afsløre nu.

Udover selve skriveriet, har jeg en del arbejde rundt om bloggen.  Min profession og viden er ved at blive kørt i stilling til en reel privat jordemodervirksomhed med tilbud til både før, under og efter fødsel. Mit felt er som i nok kan læse på bloggen, 6 mdr før – 6 mdr efter. Fra fødselsforberedelse og privat jordemoder omsorg over til babyhviskeri.

Så når Rio spørger mig om jeg skal arbejde i dag, så får jeg lyst til at svare, at jeg føler at jeg er på arbejde hele tiden. I mit hovede i hvert fald… Sådan er det nok at være selvstændig. Manden føler, han skal konkurrere med både baby, børn og computer, før der er Peter-Heidi-tid, men heldigvis har han selv så rigeligt at se til, at vi godt kan blive enige om, at det gode parforhold er relativt. Og det er da faktisk lidt romantisk at sidde ved spisebordet med hver sin computer og en kop the og følge hver vores drøm -sammen.

Så ja det at blogge er vel en form for arbejde, men jeg er jo så heldig, at det kun er mine egne ambitioner, der bestemmer tempoet.

Jeg er først og fremmest MOR og så er jeg blogger.

Måske derfor det hedder en morblogger 😉

Bloggen er mit barselsprojekt. Det er hygge og hobby og en følelse af at være produktiv, så jeg kan nyde min hjemmegående status endnu mere. Jeg er ret god til at lade vasketøjet ligge og jeg er ikke mere karrieremindet end, at der er tid til barselsliv, familie og venner.

Men der er ingen tvivl om, at jeg gerne ville have mere arbejdsro…

OG LØN for den sags skyld…

Hvis I kan lide min blog så motiver (og løn) mig ved at dele, like og kommentere alt det I lyster!

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har mødre en ubevidst fare-sensor eller får vi hjælp fra oven?