Den spanske model giver glad baby!

When in Spain…. og når nat ikke rimer på pat!

Vi er nu vel fremme i vores super skønne villa lige lidt Nord for Porto Banuz.

Vores 2 x vennepar ++  børn er tjekket ind og der hersker børneanarki i sin mest positive betydning.

Nova er stadig velkørende og nyder det søde ferieliv. Hun følger med, hvor hun kan og skriger op, hvor hun ikke kan.

De store børn er søde til at underholde og hun har sin veninde M, som er 5 dage ældre end hende, til at tøsesladre med, når de store er dumme og har nok i dem selv.

Med de 35 grader og vindstille er det en udfordring i sig selv at være baby. Dobbel så den op med to babyer under samme tag og børn i alderen 2, 5, 6, 8, 9, 12  og du har en potentiel farlig baby-cocktail.

Men vi er heldige, at huset er stort og grunden rummer både en lille græsplæne til fodboldkamp og en lækker swimmingpool. Terrassen er halvt overdækket, med rigelig god skygge og vi har arrangeret os med et baby legetæppe imellem sofa og loungebord, så vi både kan slappe af og sitte den aktive lille pige.

Det er lidt en udfordring at finde ud af, hvordan en baby skal køres her i varmen, så det er meget heldigt, at vi er to med bebs i samme alder og kan læne os lidt op af hinandens rutiner. Så er man heller ikke så alene om at stå med lortebleer, surhed før lure og render under øjnene efter nattens mørkeleg. (Eller hængemaver for den sags skyld)

Nova har gang i lidt af et patteri i sengen herude! Og det er jo svært at nægte hende noget, når man konstant er på vagt overfor dehydrering og overophedning her i varmen. Væske skal der til og hun tyller masser af vand og slikker også gerne lidt på min salte hud. (og ja hun har også smagt på en kølig farvestrålende is, så vi har helt styr på den upædagogiske væskebalance).

Hendes nyeste påfund er at lege “Animal-pretend” – men hun kan bare ikke lige blive enig med sig selv, om hun er en sugemalle eller en spætte -så det bliver en mellemting.. Hun sidder ind over min mave med sug på munden og hakker sig systematisk frem på min overkrop for at finde frem til en halvflad orm af en brystvorte, som hun lige laver lidt ormefryd på og ser hvor langt den rækker, førend hun slipper igen, for på ny at søge ind over min krop med en karakteristisk MAH BAH WAB lyd.

Det har hun meget sjov med… -Lige indtil hun når til navlen!

THE Navle!

Her stopper legen brat og hun får nu en fuldstændig manisk desperation over sig.

HVORFOR KAN JEG IKKE FÅ FAT I DEN BRYSTVORTE !!!

Hun suger og suger, slipper og prøver igen. Skælder den lidt ud og kradser mig.

Altså !

Jeg ved jo godt, at det er begrænset, hvad jeg efterhånden kan tilbyde af mætning, men ligefrem at tro, at jeg kan gro en ekstra pat… -det er måske lige  lidt over mine evner.

Jeg griner af hende og hun griner med, som om hun undskylder lidt for sin opførsel og siger bare rolig, jeg ved da godt, at den ikke giver mælk – hvor gammel tror du jeg er..?

 

SummaSummarum, så er Nova begyndt at forstå, at de her bryster altså ikke varer for evigt. Med hendes aktivitetsniveau er apppetitten støt stigende og koden er ved at være brudt. Hun har forsøgt at amme dem op om natten, men mor her er ikke med på den formålsløse frie bar…

Den nye business hedder rigtig mad og så er babs kun til pleassure!

Herude leger vi selvfølgelig en smule katten om den varme grød mht at gøre alvor af truslen, men der lægges i ovnen til en seriøs alvorssnak, når vi er hjemme til hverdagen igen. -Så serveres der ikke babs om natten længere!

Tror jeg nok..

Jeg elsker jo det her…

Har du også en lille mælkedranker, der giver den lidt for meget gas om natten, så er det måske tid til at gøre op med om det virker for jer eller ej.

Jeg vil sige, at så længe I begge kan sove jer igennem amning og nat, så er der ingen grund til at begynde at arbejde med at skifte rutiner. Det er hårdt arbejde for både mor og barn. Amning om natten er også med til at holde din mælkeproduktion igang, så hvis din amning stadig betyder noget for jer, er det heller ikke en god ide at sætte hårdt ind overfor natamninger.

Men generelt kan man sige, at babyer over 6 mdr i princippet ikke har brug for mælk om natten. Der er selvfølgelig variationer! Men det kan mange gange godt betale sig at kræve sine n(p)atter tilbage.

Nova (og jeg) har ikke haft behov eller været klar til at give slip på natamning, da vi indtil nu har sovet fint og Nova stadig ikke spiser fulde måltider gennem dagen. Vi har den ‘aftale’, at hun har 3 mdr at arbejde med sin madforståelse. Altså i princippet op til hun er 9 mdr gammel førend jeg forventer, at mad er hendes hovedernæringskilde.

SÅ LÆNGE vi sover om natten!!

Begynder hun at vågne hver time er vi ikke nogen, der trives og så er det kodeordet til forandring.

For at komme af med natamning vil jeg gøre følgende:

  • Sørge for at afvænne indsovning ved bryst.
  • Indføre putteflaske
  • Putte til natten i egen seng
  • Evt. Selv sove i et andet rum og lade din partner stå for indkøringen.
  • Evt pakke mit bryst ind i et stort tørklæde så jeg ikke flasher og dufter for meget af mælk.
  • Tilbyde flaske med mælk ved opvågninger i den første periode.
  • Senere skifte til kun at tilbyde vand. Derefter kun sut.
  • Trøste og bruge Pick up put Down teknik.
  • Minde mig selv om at baby godt må være vred og skælde ud, trygle og true, men at det som regel kun tager tre dage for baby at forstå, at der er kommet nye boller på suppen.
  • Sålænge jeg eller en anden primær omsorgsperson er der for trøst og støtte er baby i gode hænder og lider ikke skade af nogle sure nætter.

Held og lykke – og glæd dig til den anden side!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den spanske model giver glad baby!