Ferie-bytur i Puerto Banus... -mommystyle!

It’s my party and I cry if I want to..

IMG_6784

Ferien lakker mod enden og der er så småt mandefald i gruppen, da vi har forskellige rejsedatoer. Vi sluttede vores sidste aften sammen af med en fest.

Det med at holde fest er egentlig noget der startede forrige sommerferie, hvor jeg var alene med børnene på Mallorca sammen med min veninde og hendes 2 piger. Vi havde planlagt en afslutningsfest på feriens sidste dag og det viste sig at blive feriens bedste aften.

Når jeg tænker over det, er jeg nok kendt i min veninde kreds for at være ret god til at holde fest med børn, så det er ikke så mærkeligt, at jeg gerne sætter det op med mærkaten fest. Jeg har holdt både påskefrokost julefrokost, fødselsdag og nytårsaftener, hvor børn har været en del af festen. Nogle gange af nød fordi størstedelen af veninderne ikke har kunnet få børnefri, andre gange bare fordi det er fantastisk, når voksenhygge går op i en højere enhed med børnehygge. Jeg er den strenge lege tante, der både sørger for olympiade, krea-leg, pakkeleg etc. men også kræver børnefri zone når de voksne spiser. Jeg har min wingman i min store datter Filippa, der agerer mellemleder og styrer lege og sukkerfordelingen. Børnene elsker og respekterer det på samme tid.

IMG_6778

Her på ferien kom festen egentlig af, at det var vores tur til at stå for madlavningen. Vi havde til at starte med aftalt en maddag pr familie og der havde allerede været gourmet burger på menuen den ene aften og super lækker BBQ med grillede sardiner og Gambas Pil Pil og andet godt den anden aften. Det skulle ikke være en konkurrence, men der var da alligevel lidt at leve op til.

Peter og jeg tog lettere umotiverede i det lokale supermarked i Novas lur og tænkte at inspirationen måtte komme i kølesektionen. Det gjorde den også! For der var frisk fisk i lange baner. Jeg har egentlig et had kærlighedsforhold til Moules frites, da jeg ikke helt kan forene mig med at spise et dyr, der har så mange ligheder med mit underliv. (bare det at forbinde det med mig selv er en bit too much) Men hvis bare jeg holder tungen lige i munden, når jeg synker, er alt andet ved retten indbegrebet af hygge og sommer i min verden. Hovedretten blev en hel laks til grillen og så gik vi amok i lækre ting til salaten, syltede pebre, svampe, ristede solsikkefrø, chorisobacon, parmatern, avocado, feta, tomat og feltsalat. Vi købte frisk pasta, frisk pesto og chorisotern til børnene, som en sikker vinder. Og så selve festelementet for børnene. Børnechampagne og en stor festlig slikkage.

Det er egentlig sjovt at en gang rød sodavand med champagne prop kan gøre børn så festligt stemte, men måske er det sammen med sugar highen med til at give dem en berusende følelse af eksklusivitet. At der er blevet gjort noget ud af dem..

IMG_6772

Børnene var max på da vi kom hjem og annoncerede, at vi ville holde fest til aften. Og børnechampagnen satte den forventede standard for forventningens glæde. Der blev sat hår og valgt påklædning og vi måtte lige ud i aftensolen og sceneriet og tage lidt billeder af de unge smukke mennesker.

Jeg elsker stemningen, når der laves mad og drikkes vino. Når bordet pyntes og ungerne forbereder opvisning og cirkler om slikkagen.

IMG_6777

Jeg bliver lige lidt mere forelsket i livet, min mand, min familie og mine dejlige venner, når vi gør os umage for hinanden.

IMG_6795

Og jeg elsker når maden er vellykket…(også at den står på bordet kl 22)

-at Nova så fik nok af det hele halvvejs gennem middagen og satte i skrål så jeg måtte ind og putte bebs imens min laks stod og blev kold, har vel også sin egen del af charmen.

It comes with the deal.

Alt i alt var det en skøn fest og en skøn ferie med skønne venner og familie.

Alt godt har en ende. Det har vores ferie også og det er lidt vemodigt..

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie-bytur i Puerto Banus... -mommystyle!