THANK GOD IT (WAS) FRIDAY! -om at have det godt og lidt dårligt på samme tid.

Apropos lange løg…

Skærmbillede 2015-09-26 kl. 11.22.09 PM

Mit indlæg igår om min fredag i frihedens tegn mindede mig om, hvor jeg har udtrykket med løgene fra og det vil jeg da lige dele med jer som en lille weekendsbonus.

Det var en dag for et par år siden, hvor jeg skulle på arbejde ud og flyve i SAS. Jeg var trukket i uniformen en tidlig fredag morgen og var måske nok ikke i det bedste humør med udsigten til en 13 timers arbejdsdag i et langt tyndt metalrør 10 km oppe i luften.

I metroen træder en testosteronpumpet skaldet fyr med tatoveringer op af halsen ind og stiller sig op af mig. Han har musik i ørene..

og … en joint i sin hule hånd…

Vi er i en rimelig tætpakket morgen-metro med forretningsmænd, studerende,  skolebørn og alle mulige forskellige mennesker. Og der skal da også være plads til sådan en som ham… For der skal vel være plads til alle?

Men.. jointens søde lugt begynder at fylde vognen. Den er tændt og den ryger mig lige op i min tolerancetærskel med sin kvalmende påtrængenhed. Den efterlader ikke plads til mig..

Jeg kigger rundt og kan se, at andre også har opdaget den tændte joint. Og så slår det mig, at vi alle som en, står der, kuede og underlagt den jointholdende mands truende udseende. Måske er der nogle, der ikke er generet af lugten eller hans respektløse adfærd, men det kan bare ikke gå mig forbi..  jeg bliver dybt provokeret over at være underlagt frygtens tiende accept af mandens asociale adfærd.

Og så var jeg faktisk heller ikke helt tilfreds med at skulle møde op på arbejde og lugte af Hash!

Jeg rejste mig op. Prikkede ham på skulderen.

Han tog en af højtalerne ud af øret og kiggede spørgende på mig   ?

Hej sagde jeg. Hva øh.. er du ikke lige venlig at få slukket den joint der?

Han kiggede overrasket på mig og brummede, at han skulle af her næste gang.

Han tog musikken i øret igen.

NÅ..!

Jeg stod og kiggede på ham… overvejede mine muligheder.. men fandt frem til, at jeg kun havde en mulighed.

Jeg vendte mig mod ham igen og poppede begge højtalere ud af ørene på manden. Ved du hvad, sagde jeg, hvis ikke du selv slukker den, så skal jeg nok hjælpe dig.

Nu var manden beyond overrasket. Han kiggede på mig fra top til tå, sikkert for at finde ud af hvad jeg var for en. Jeg blev godt nok stående i min blå uniform og holdt ham fast i blikket, men jeg rystede indvendigt og sendte en bedende tanke ud til de omkringstående! Ville de mon lade mig stå alene mod ham, hvis han begyndte at puste sig op..?

Hvad vil du ha jeg skal gøre? sagde han så Jeg skal jo af lige om lidt. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde meget mere rygrad at læne mig op af og øjnede en udvej med oprejst pande.

Ja altså … så må du sgu gå ned i den anden ende af kupeen, sagde jeg så, jeg vil sgu ikke finde mig i, at du står her og ryger mig op i hovedet, du ved sgu da godt at der er rygning forbudt hernede…

Han tøvede..

..så rystede han på hovedet og luntede duknakket ned i den ande ende af toget.. med et svagt røgstreif efter sig !

Jeg satte mig ned igen.. mine ben var helt jelly og mine hænder rystede. Jeg kiggede over på manden på sædet foran mig.. Han smilede til mig. Jeg var vred og følte at de alle var nogle kujoner, men det var nu alligevel meget rart med et smil at dulme nerverne på.

Metroen stopper ved Christianshavn og skaldepanden står af.

Jeg kigger efter ham indtil jeg mærker en hånd på min skulder. Jeg stivner. Det var så bare en ung fyr i jakkesæt, der spørger om han lige må komme forbi mine kufferter. Ja selvfølgelig siger jeg og rykker på mine tasker.

“Og for øvrigt”, fortsætter fyren, “ORDENTLIGE LØG DU RENDER RUNDT MED!”

Jeg blev helt mundlam

og så kom latteren

sagde han lige det?

Ja det gjorde han

Jamen tak…

Jeg havde sporadiske strø-grineflip i flere dage efter.. -fuldstændigt uprovokeret og umotiveret, men bare snerten af en tanke om de her kæmpe løg, manden åbenbart mente, jeg rendte rundt med, var nok til at sende mig ud i en ny fniser.

Måske var det også bare en lettelsens latter over, at jeg heller ikke skulle dø denne dag!

Hvad ville I andre ha gjort?

Og vil I mene at man skal lade frygten sejre for fornuften?

Ikke fordi vi alle skal gå rundt og lege politimænd, men hvad sker der ved vores samfund, hvis ingen tør reagere og hvis folk der ser slemme nok ud, kan komme afsted med at bryde de love, der er sat op for at vi alle sammen kan fungere bedst muligt?

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THANK GOD IT (WAS) FRIDAY! -om at have det godt og lidt dårligt på samme tid.