Når baby ikke er for sjov..

Alene “hjemme” .. på Intercontinental, Bangkok!

Skærmbillede 2015-11-22 kl. 16.06.57

Ferien er ved at komme til en ende..

Vi har oplevet mere end hvad tiden og internetforbindelsen har kunne opdatere rejsedagbogen med, men minderne og inspirationen til flere indlæg ligger og presser sig på, så mon ikke der kommer lidt post-ferieposts, hvor jeg vil nedfælde lidt mere om, hvad vi oplevede på blandt andet Krabi, Bangkok, Kanchanaburri og Koh Samet.

Men tilbage til nutiden.

Nutiden trænger sig nemlig på med alt dens følelsesliv, når jeg sidder lige her og er ved at boble over af glæde og taknemmelighed over, at mit NU lige nu smyger om mig med kærlig mig-tid. Eller i hvert fald mig-tid i glimps. Afhængigt af hvad den tandfrembrydende snart 1 årige tonser-baby ellers tillader, men når man har haft godt over 1,5 mdr med børn 24-7, føles to timer (forhåbentlig) ved en swimmingpool kun i selskab af en sovende baby, mig selv og mine behov, som noget nær Heaven!

Jeg er blevet plantet på Intercontinental i Bangkok. En af vores venner har arrangeret en opgradering (af rang) så vi har loungeadgang og fri minibar og servicemindethed rundt om hvert et behov. (dog ikke babysitting eller legerum… skuffende;-) Manden og mindstesønnen er taget hjem til henholdsvis arbejde og mor der kalder. De store er hentet af deres far til forkælelse og fartid her i Bangkok, indtil vi rejser hjem tirsdag nat. 5 dage før planlagt, men den store datters skole holder gallafest og det sociale liv hiver efterhånden en del i os alle – så det var ikke en svær beslutning.

Sværre, troede jeg, det var at blive efterladt. Det vil nok altid være de fleste skilsmisseforældres akilleshæl, når børnene tager med den anden forælder ud og man selv sidder ensom og .. skilt.. tilbage.. og det plejer heller ikke at være min kop the.

Jeg har overvejet at flyve til Hong Kong og besøge vennerne igen og jeg har søgt efter både venner og kollegaer, der måske kunne lægge vejen forbi Bangkok og bringe lidt liv og selskab til Nova og jeg her de sidste dage, med tanke på, at det nok ville blive rimeligt skræmmende at gå fra det intense samvær til bare at være os.. to… alene “hjemme”..

Men det var det ikke!

Ærligt talt så trænger jeg sgu til en pause fra både mand og børn… Vi har sovet, vågnet, spist, leget, skændtes, spillet, gået på toilettet, klædt om, levet og åndet sammen 24-7 igennem hele ferien! Og når jeg siger 24-7, så mener jeg det faktisk ret så bogstave(tal)ligt…

Ret hurtigt indstillede Nova sig på vores ferierytme og fandt ud af, at der ikke var nogen der skulle putte “baby in the corner”, så hun er gået i seng med os andre HVER aften. At vi så alle har været rimeligt udmattede af oplevelser, sol, blæst, rejser osv og er gået i seng mellem 21-22 næsten hver aften,  har jo også haft sin medindflydelse på den rutine. Men det betyder, at vi har haft en baby, der vågnede hver morgen kl 8.30 og så i gennemsnit sov to lure ind over dagen på alt fra 1,5 -4timer. Det var den tid der var at løbe på.. Og så var der jo ligesom også nogle andre børn, der gerne ville have opmærksomhed og selskab.

Jeg piver ikke, men det har godt nok været intens! På godt og ondt.. og jeg tror ikke, at det er for meget at sige, at der er gået så meget MOR og FAR i os, at vi nærmest har brug for en kærestetur for at finde gnisten frem igen.. Men mon ikke også det ville være sådan i hverdagen derhjemme med en knapt 1-årig baby på gåben..? Som jeg skrev om igår så fylder hun en hel del i vores liv for tiden.. Og selvom hun for det meste charmer alle på sin vej og giver så meget sjov, kærlighed og underholdning til os alle så er det noget af et fuldtidsjob at være Novas mor (far og familie inkl).

Så jeg tanker op.. Glæder mig over at hun sover, over at være på hotel, at der ikke er nogle huslige pligter udover et par bleer og lidt mad ind i mellem. Ingen indkøb. Madlavning. Rengøring. Flyverdragter. Snotnæser. (eller jo det er der så, da frøkenen gror på en ny tand) Ingen daglig trummerum, ingen store børn at opdrage på, ingen mand at irritere sig over…

– men bare ro til at være os to og nå frem til at savne de andre igen.

Skærmbillede 2015-11-22 kl. 16.17.02 Skærmbillede 2015-11-22 kl. 16.13.28 Skærmbillede 2015-11-22 kl. 16.07.16

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når baby ikke er for sjov..