Lailas rolige fødsel. Om at vende nervøsitet til styrke.

Klar på vuggestue..?

Skærmbillede 2015-12-11 kl. 3.40.46 PM

Man kan have så mange forestillinger om hvordan ting skal være og om hvordan fremtiden bliver og så kan man hen af vejen se, hvordan virkeligheden så rent faktisk er, når man når dertil.

Min plan var at vente med vuggestuen til foråret. Jeg havde ikke travlt med at komme tilbage i fast arbejde, Nova kunne få lidt flere måneder på bagen og så ville det sikkert også hænge meget godt sammen med rokering i den ønskede vuggestue, så vi ville kunne få den plads vi ønskede os. Men tilfældighederne -og tilbudene ville, at det skulle være nu.

Vi har længe set Nova udvikle sig med raketfart og hendes personlighed, humør og fysik har bekræftet os i at HUN i hvert fald var klar på, at der skulle ske noget mere i dagligdagen. Hun er meget opsøgende og social og har en masse krudt, hun skal have rendt af og efterhånden er hun rimeligt godt gående, så hendes robusthed var i hvert fald vuggestueparat. (kva sammenligningen med en Jeep Wrangler her).

Noget andet var måske mors parathed..

Generelt er jeg ikke helt tilhænger af vores institutionskultur.. Jeg mener ikke, at det er naturligt for “os”, at være fra hinanden igennem længere tid i så tidlig en alder. En baby har efter min mening brug for ro og tid til fordybelse for at komme godt fra start og få sjælen med sig i den rivende udviklingsstrøm de befinder sig i i den tidlige småbarnsalder.

En institution vil med de rammer og vilkår der nu engang er ikke være et sted, hvor en baby finder den ro. Der er leg og stimulering, legekammerater, indtryk og pædagogisk nærhed i den udstrækning det er muligt, med den nominering de arbejder under. Men der er ikke ro.. Tværtimod er der godt gang i den og undersøgelser har vist, at de unge børn bonner ud med en del stresshormoner efter vuggestuestart. Det udligner sig på sigt og man kan måle, at der ikke er forskel på stresshormoner hos hjemmegående børn og institutionsbørn efter en periode. Her taler man så om at børnene har tilpasset sig.

»En forklaring på, at de mindste børn har et højt kortisolniveau, kan være, at børnene tilpasser sig institutionen efter lidt tid. Børn har en medfødt tilpasningsevne, der gør, at de kan overleve næsten alle miljøer«, siger Ole Henrik Hansen. Forsker i dagtilbud.

Psykolog og professor Charlotte Ringsmose ved Institut for Uddannelse og Pædagogik forklarer, at tilpasningen kræver en mekanisme, der kan resultere i at børns indlæring kan påvirkes.

»Man kan ikke sætte lighedstegn med, at bare fordi børnene (på sigt) ikke er stressede, så er den hellige grav velforvaret. Det er meget sandsynligt, at børnene tilpasser sig et vist stressniveau, og det derfor ikke slår ud. De lukker sig inde og lukker ting ude, hvis de bliver overbelastet. Det er ikke sundt for børn i den alder at tilpasse sig på den måde, fordi det hænger sammen med deres muligheder for at lære og udvikle sig«, forklarer hun.

De generelle undersøgelser af børns stressniveau er kun en måde at påvise og danne retningslinier for hvilke forhold børn trives under, noget andet er observation af sit eget barn og er her mors (undertegnedes;) parathed til vuggestue er blevet lidt mere klar.

Jeg har set min lille abe have stort mod på livet, på ferien, på forandringer, fremmede voksne og børn. Jeg har mærket hendes ivrighed efter at interagere, kommunikere, lege og udfolde sig. Jeg støttes af hendes fysiske formåen og hendes robusthed og trøstes ved tanken om at hun har 3 store søskende som på hver deres måde har modnet hende til et liv som en del af en flok.

Så mor er også (næsten) parat.. til at give (lidt) slip i kontrollen  -og aben… og lade det hele komme an på en prøve. Jeg er lettere ambivalent ved følelsen og kan mærke en snert af tvivl om vi hellere skulle have ventet, men jeg bekræftes af min lille piges gåpåmod og vores vuggestues håndtering af hendes opstart.

1.dag i vuggestuen.

Vi bliver mødt af Branca som skal være primære omsorgsperson i indkøringen. Nova går selv ind af døren og jeg giver hende vores medbragte chokoladegave i hånden og siger ” Vi har en gave med Nova, kan du give Branca vores gave?” og peger over på Branca, som sætter sig på hug foran Nova og byder hende hjerteligt velkommen. Nova tager æsken og går over til Branca og giver den i hendes hånd  og fortsætter bevægelsen ind mod Branca og giver hende….. ………en krammer!!!

Hold da op siger Branca! Du er da en dejlig varm lille pige, skulle jeg lige have en krammer? Hvor er du sød!

Nova smiler (og jeg tuder) og så går hun ned af gangen med Branca, som om hun ejede det her sted og hende og Branca var BFF.

Skærmbillede 2015-12-11 kl. 3.40.31 PM

Vi blev en times tid, Nova legede og jeg havde en dejlig basse af dreng på skødet det meste af tiden.

Skærmbillede 2015-12-11 kl. 3.40.20 PM

2.Dag 

Nova jubler da vi går op af trappen. På vej ind af gangen skal hun lige stikke hovedet ind hvert på hver stue og sige HEJ til alle hendes venner og køkkenmanden Thomas får også lige en kært indsmigrende Heeeeeeeej inden hun skal ned og lege med lego og dukker og hoppepuder og rutchebane og… Branca siger jeg kan gå en halv time, for det er Nova vist helt klar på. Kommer tilbage til en glad og træt pige. Lidt overtræt er hun dog for der går en hel time førend jeg får hende lagt til dagens første lur kl 11.30. Hun var tilgengæld sulten!

Skærmbillede 2015-12-11 kl. 3.40.01 PM

3.Dag

Nova skal prøve at sove i vuggestuen så vi aftaler, at de ringer når hun vågner. Jeg står på gaden bagefter med en fantastisk frihedsfølelse. Skal jeg gå ned at træne? Arbejde lidt på bloggen? Næ jeg smutter sgu hjem under dynen! Luksus! Da jeg kommer og henter har hun både spist godt og sovet 1.45 min. Da hun ser mig vil hun op og amme og man kan se, at hun er rigtig træt endnu. Jeg har alle antenner ude for at mærke efter om hun er ok. Hun når dårligt at suge strålen færdig før hun slipper og har travlt med at blive sat ned, så hun kan lege videre! Tanket op med mors tryghed og klar på mer leg. Hjemme vil hun dog ikke sove 2. lur og er lidt touchy, kl 17.30 tager vi hende ud og handle i bæreselen og hun får 30 min lur, som hun vågner glad fra.

4.Dag

Første hele dag.. Jeg henter kl 14.30 skriver jeg på tavlen og tager til jordemødregruppe-julefrokost. De andre har babyer med, lækre babyer! Men jeg nyder nu at være mig selv og kunne fordybe mig i samtaler (på skift). Jeg får et nedløb halvvejs henne af dagen, som giver mig et lille stik i samvittigheden, og da klokken bliver 14 bliver jeg helt vildt stresset – trafikken er tung og jeg ringer til Vuggestuen for at varsle at jeg nok kommer 10 min for sent.. suk. Jamen ingen fare hører jeg Branca sige i telefonen, hun har spist og sovet så godt i 3 timer og nu leger hun bare.. Kommer op til en glad pige der sidder og spiser yoghurt med musli.. som en stor pige.. Babsen glemmer vi helt, da vi skal til storebrors julehygge i fritten og der ligesom er noget andet der smager lidt sødere…

Skærmbillede 2015-12-11 kl. 3.39.23 PM

5.dag

I skrivende stund afventer jeg en opringning om at mit kære barn er vågnet fra en anden lur. De ringede tidligere og fortalte mig, at hun som jeg havde nævnt, havde haft brug for  en tidlig lur og havde haft to gode timer, så nu ville de snart lægge hende igen, hvis jeg var frisk på den…

Nova sover endnu, hun havde lagt sig uden andet end lidt småbrok (meddelte de ved 2. opkald) og hun plejer aldrig at give sig lydløst hen til søvn.

Jeg må sige det er trygt! Vi har en tryg, god og rolig opstart som jeg håber vil have indflydelse på Novas fortsatte oplevelser i vuggestuen. Måske kommer der en reaktion om 14 dage. Måske først når jeg starter med at arbejde. Måske slet ikke. Vi vil tage den med ro og tilpasse tiden i vuggestuen til at Nova kan følge med og bevare hendes robusthed hele vejen igennem.

Jeg vil slutte af med dette citat af Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening Bupl i forbindelse med resultatet af stressforskningen og børnenes tilpasningskonsekvenser.

Så må vi være mere opmærksomme på, hvad vi fra forskningen ved er vigtigt for børn. Vi ved, at det er vigtigt at have voksne nok til at kunne dele børnene op i mindre grupper, og at det er vigtigt med nærværende og engagerede voksne«, siger han.

Vores vuggestue gør det godt… Der virker til at være et godt arbejdsmiljø med nærværende og engagerede voksne, der forstår at værne om både børnenes og forældrenes tryghed.

Skærmbillede 2015-12-11 kl. 3.39.38 PM

15.45 og nu skal VI ned og hente en glad pige..!

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

2 kommentarer

  • Mette

    Det lyder som en drømmestart i har haft – håber det varer ved. Min lille pige skal først starte til maj (hvis vi får plads) men har allerede ondt i maven over det, af de samme grunde som du beskriver i dit indlæg. Så dejligt at I havde en positiv oplevelse. Mon du kan huske hvor Novas søde hjemmesko er fra – dem med frynserne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Ja jeg krydser fingre men tænker at der nok kommer en efterreaktion efter en 14 dages tid. Min tanke er at hun har 4 dage i vuggestue ugentligt fra 9-15 (16 ved to lure) ud af de timer sover hun så 3-4 timer så det er 3 timers (over)stimulering om dagen som jeg nu vil mene at hun også har glæde af. Så gør det ikke så ondt i maven og jeg kan nyde min genvundne frihed og forhåbentlig til januar blive glad for at arbejde igen. Hjemmeskoene er fra Instagram Minimockspetra -Hun sender fra webshop i Sverige. Købte også en fantastisk sutterem i læder og tror det blev omkring 500kr… men der findes nogle lignende i Engby Barnevogne på ENghavevej de hedder ByClara og koster 400kr..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lailas rolige fødsel. Om at vende nervøsitet til styrke.