Slipping through my fingers...

En fødsel akkompagneret af gode fødselshistorier.

Skærmbillede 2015-12-27 kl. 4.26.20 PM

Meyermors forord:

En fødsel har sin egen vilje og gang langt hen af vejen. Det er ganske simpelt umuligt helt at gætte eller forudse, hvordan vejen til babys ankomst bliver.

God jordemoderkunst er at have tålmodighed og overblik og sammenholde mange forskellige parametre under en fødsel. Den sunde normale fødsel skal understøttes og fremelskes så langt det er muligt med hensynstagen til barnets velbefindende, men så sandelig også til moderens ressourcer. Jordemødre skal have indikationer og velbegrundede grunde for at bryde ind i en fødsel og påvirke den, da et indgreb, som feks at tage vandet, kan have forskellige udfald alt efter fødslens samspil. Jordemoderen kender sine muligheder og matcher dem op mod fødslens udtryk og tilbyder eller udfører forskellige indtag når tid er.

Så længe fødslen er sund og normal, men feks. mangler fremgang går vi op af en slags usynlig stige og prøver de mindre invasive ting først. Hvad sker der, hvis vi prøver at dæmpe belysningen, giver parret ro til et stemningsskifte, ændrer stillinger, samtaleemner, massage, bevægelse osv. Næste skridt er måske at prøve at påvirke mekanisk med hindeløsning, klyx, rebozo eller vandafgang. Og i sidste ende kan vi ty til de medicinske muligheder.

En fødsel er et samspil mellem jer og jeres jordemoder og derfor er det så dejligt at høre gentagne historier om, hvordan mange fødende netop oplever at have et fantastisk forhold med jordemoderen under fødslen.

Læs med her om Camillas dejlige fødsel.

Tag godt imod lille Filippa <3

Hej Meyer mor.
Fantastisk at du sætter fokus på den gode fødsel, som nærmest er gået hen og blevet et tabu. Jeg har haft to helt fantastiske fødsler. Gu’ er det hårdt arbejde, men uden tvivl det mest fantastiske og vildeste man kan opleve.
Velkommen til livet som gravid, de næste 9 måneder vil folk stå i kø for, at fortælle dig om deres 48 timer lange fødsels-helvede, hvor de råbte og skreg og sparkede efter jordemoderen -og at de i øvrigt aldrig ville gøre det igen. “Tillykke med graviditeten og good luck”.Jeg besluttede mig hurtigt for at glæde mig til fødslen, da der jo ingen vej var uden om. Og heldigvis for det, for jeg havde de mest fantastiske oplevelse, ved begge mine fødsler.

Dagen efter termin, d. 5/9-15, sent på eftermiddagen, begynder plukveerne at bide godt i ryggen. Jeg skynder mig at få autostolen klar og pakke en lille hospital taske, da jeg for 2,5 år siden fødte storebror på 4 timer og 15 min. Veerne stilner af hen af aftenen, og jeg hopper i seng kl. 22, så jeg kan være klar til fødslen. Kl. 00 vågner jeg med “rigtige veer”. Så Kl. 03 aftaler vi med fødegangen at vi skal komme ind til tjek, da det muligvis går stærkere denne gang. Da vi kommer ind på fødegangen og bliver tjekker, er jeg 4 cm åben og hun står så langt nede, at de ikke tør sende os hjem.
Efter et par timer går veerne i stå, og vi får spist og sovet. Kl. 11 næste formiddag er min tålmodighed ved ar være opbrugt (læs: jeg ejer ikke tålmodighed) -men så træder den mest fantastiske jordmoder ind af døren. Hun ligger mig i forskellige stillinger og vupti, så er der gang i veerne igen. Kl. 11.45 er jeg stadig kun 4 cm åben, så vi aftaler at hun tager vandet. Kl 12.10 bliver vandet taget, og så kommer veerne ellers rullende. Jeg bruger min vejrtrækningen under veerne og i pauserne er der både plads til snak og grin. Jordmoderen fortæller min nysgerrige mand fødselshistorier, så jeg nærmest glemmer alt om min egen fødsel i vepauserne.
Ved hjælp af vejrtrækning og lattergas, er veerne til at holde ud, og jeg åbner mig hurtigt. Jordmoderen når lige at sige at jeg nok føder inden for 3-4 timer, da den første presveerne kommer (kl. 13.50) Jeg skynder mig at rulle om på siden, da anden presve kommer. Jordmoderen fortæller hvor meget jeg skal presse og hvornår jeg skal holde presset, da hun pludselig siger “så kommer hun i næste Ve”. Jeg når lige at tænke allerede, da tredje Presve kommer.
Kl. 13.57 kommer Filippa til verden, efter 7 min og 3 presveer.
Hun blev født på Rigshospitalet d. 6/9-15, 3380 g og 52 cm
Efterfølgende sad lidt af moderkagen fast, så jeg måtte på operationsbordet og få det fjernet. Jordmoderen var helt fantastisk, dygtig, rolig og omsorgsfuld.

Når jeg tænker tilbage på fødslen, tænker jeg på alle de fantastiske og spændende historier min jordmoder fortalte, at vi grinede og den dejlige stemning der var på fødestuen. Jeg gjorde det gerne igen (selv om hun er sidste skud på stammen)

Mvh Camilla

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slipping through my fingers...