2 fingre i K…. så kører bussen! om at blive (be)rørt.

Fra fulde mænd og børn skal man høre sandheden..

Skærmbillede 2016-01-22 kl. 11.33.06 PM

Jeg har stadig lidt ondt af mig selv og min endte barsel så her er endnu et indlæg i føljetonen om livet efter barsel nr. 3..

Min 3. uge tilbage i arbejdslivet er fløjet afsted og jeg har stadig ikke helt fået sjælen med mig..

De tre første dage bød på vilde arbejdsdage. Vækkeuret ringer 1/2 time før jeg skal ud af sengen, når jeg har dagvagt. Så kan jeg nå at amme Nova af inden jeg halser ud af døren kl 6.16, tager cyklen med i S-toget til Herlev og cykler det sidste stykke i kapløb med tiden. Kl 7.15 skal jeg stå omklædt, klar til overlevering fra natholdet -med mod på alt hvad en fødegangs-tavle kan byde. Alt fra naturlige til ulykkelige eller komplicerede fødsler og kejsersnit..!

Jeg har endnu ikke formået at møde op i tide til at blive nervøs over hvad dagen vil byde af jobmæssige udfordringer, men kommer ind i sidste øjeblik og springer ud i det der kommer til mig. Når døren lukker bag mig, forsvinder al andet end nuet. Det er det gode ved mit fag… det kræver al nærvær og fordybelse, så tiden står stille imens koncentrationen er på sit højeste -og jeg elsker det!

Et par gange i løbet af dagen bliver jeg mindet om virkeligheden, for eksempel når jeg får et nedløb eller vuggestuen ringer for at fortælle, at Nova er blevet bidt i armen, det udløser et sug i maven af savn efter min bebs og den barsel jeg stadig længes efter.. ellers er det først hen mod fyraften, at virkeligheden begynder at presse sig på (og brysterne er stenhårde). Står jeg så med en kvinde der presser eller et kejsersnit der bliver kaldt, ved jeg at løbet er kørt og muligheden for at gå til tiden svinder hen. Noget der før Nova ikke betød så meget, for de store unger var rimelig selvkørende men..

Samvittigheden overfor den mindste er min arbejdsglædes største udfordring, så mine fridage her sidst på ugen var meget kærkomne.

Men hvis jeg mente, det var hårdt at komme tilbage i arbejde…. SÅ havde jeg lige glemt HVOR hårdt det er at have fri – efter at have arbejdet… for holy moly.. vores hjem var kuldsejlet!

Manden lagde sig med THE BIG MANFLU! Og endda en med feber OG koldsved! Imens han lagde sig til at dø i dobbeltsengen forsøgte jeg at få bund i vasketøjet og få hjemmet på ret køl. Glem fitness.. jeg har et hjem med fire børn og vores opvaskemaskine har været nede i 2 uger (TO!)!

OG glemte jeg at nævne, at jeg har en 1 årig??? En ting er at savne hende fra arbejdet.. en anden er at være hjemme sammen med hende og følge med  i slipstrømmen af hendes fremmarch og forsøge at afbøde niveauet af hendes hærgen samtidig med, at man holder styr på mad og søvn og underholdning og balanceringen af frøkenens humør, når der er nye tænder på vej og snigeren syrebæ i bleen..    Vi var oppe på 5 ammefrie nætter, men så kom “tandfeen”… GODNAT OG SOV ALDRIG!

Nova har hængt i babsen, som galdt det hendes liv og jeg har fået bekræftet, at det altså ikke KUN er mors behov.. selvom mange måske nok ville mene det, nu hvor jeg snart har ammet i 14 måneder. Min mening om det i et andet indlæg en dag ved lejlighed:-) (Vi har tid nok for jeg påtænker ikke ammestop i den nærmeste fremtid:)

Jeg er gået i seng med bebsen et par aftener.. eller rettelse.. jeg er dejset om i forsøget på at lægge hende.. og min egen personlige pleje har stået lidt i baggrunden.. for at sige det mildt har jeg følt, at jeg lignede udskidt havregrød.. Men mit selvbillede fik da et lille løft da jeg passerede vores gamle stam-hjemløse ved Netto og ham den snaksaglige, der altid giver een en bemærkning med på vejen trådte til side og sagde ” gør plads for de Unge Mødre”…  Jeg vendte mig faktisk om og kiggede bag mig, men vendte da hurtigt tilbage med et smil på læben… Min yndlings hjemløs!

Og da min store datter samme dag fortalte mig, at en af hendes veninder havde “stalket” mig på Instagram for “din mor har sådan nogle flotte ammebilleder og er ikke sådan en der gemmer sig væk under et tørklæde” blev jeg rørt! DER ER HÅB FOR UNGDOMMEN!

Heldigvis kom fredag! Og med den et par rigtig spændende møder med inspirerende piger og ideer til nye initiativer, som I kommer til at høre mere om, når det bliver mere konkret. Jeg har mange jern i ilden for tiden og med jobopstart efter barsel føler jeg mig måske nok en smule bagom dansen, men når jeg møder andre med samme passion som mig selv, genererer det en selvforstærkende energi, som jeg har fløjet højt på i dag.

Det blev blandt andet til en omgang afbrudt samtale med Christina fra bloggen Karmamilli.dk, hvor babyerne dog råbte så højt, at vi knapt fik ørenlyd til vores fælles interesse for babyhviskeri, men hyggeligt var det! Tag et kig forbi Christinas blog og læs mere om hendes interesse for babysprog og tegn til tale.

Du kan også (gen)læse mit eget indlæg om babys sprog her. Bliv klogere på din babys sprog. Og hvis du er i tvivl om hvad jeg lige mener med babyhviskeri, så er det her du kan finde mere om det Hvad er en babyhvisker.

Ellers vil jeg blot slutte af med et See Ya.. hvisierpåbarsel would I like to be ya! Lørdag til mandag begraver jeg mig i 4 aften/natte vagter i træk.

Hvis jeg ikke overlever..

så var det hyggeligt så længe det varede…!

OG… hvis nogle er bekymrede for mit parforhold pga ovenstående… (med rette) så kan jeg berolige jer med, at jeg på søndag skal til foredrag om det levende parforhold med Katrine Axholm, som lover, at jeg får lyst til at kysse lidt mere på min mand efter hendes Workshop – hun nævner også et fremmedord – sex ??- det skal blive spændende at høre hvad det handler om! (mon hun ved hvad hun er oppe imod).

Nå Godnat og god weekend her fra:-)

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 fingre i K…. så kører bussen! om at blive (be)rørt.