Meyermor anbefaler: Flaske fra Playtex Det tætteste på the Real Thing!

Kvinde Kend Din Kusse..!

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 10.22.27 PM

Jeg siger det lige ud.. jeg er træt af kvindekønnets problemer med sig selv.. -og deres køn!

Hvad sker der for, at kvinder vil lave alting om og ikke kan forholde sig til, hvordan vi ser ud sådan helt generelt, men altså også dernede?

Hvad sker der, for at der skal være slukket lys og gjort hovedrent førend, der kan åbnes bare en lille smule op dernede?

Og hvad sker der for, at kvinder synes det er grænseoverskridende at se sig selv og nogen knapt kan tale om det dernede?

Alt imens mændende bare står foran spejlet og laver helikopteren med et selvfedt udtryk, overbeviste om, at deres udstyr er 20 % større og 100% pænere end virkeligheden..?

For noget tid siden faldt snakken på Organicup i min mødregruppe. Altså sådan en menstruationskop man popper op og så opsamler den blodet og man kan så tømme koppen og sætte den op igen. Et par af pigerne var ved at dø ved tanken, ikke kun pga blodet, men mere fordi det bare var too much nærkontakt med den der dernede! Glem alt om, at det rent faktisk er både et renere, sundere, billigere og mere miljøbevidst alternativ til bind og tampon.. for der er ligesom ikke indføringshylster, så man kan jo komme i karambolage med det hele dernede og så går det virkelig ikke…

Åh hvor det irriterer mig!

Jeg vil vove den påstand, at de fleste kvinder ville vaske deres hænder meget grundigt både før og efter, hvis de feks skulle tjekke om spiralens tråde sad rigtigt (helt deroppe ved livmodermunden). Hvor en mand kan komme direkte fra gaden, festen eller toilettet uden at vaske hænder og håndtere både sig selv og kvinden – uden de store kvaler..

Er mænds hænder selvrensende eller er kvinderne bare underlagt en hel anden identitet omkring deres køn -og kønnet?

Jeg ved godt det lyder skørt, men da min søn var omkring et år og en dag kom rendende og rev sig stolt i pjorten og hans far sagde, at det var en flot een han havde der.. slog det mig.. at det havde han sgu da aldrig sagt til storesøsteren..?  Måske var grunden, at det kunne være malplaceret på tværs af kønnene, så jeg sprang selv ud i det en dag ved lejlighed. Fik lige fat og ruskede hende lidt og sagde “sikke en flot tissekone du har der, den kan du godt være stolt af!” Faren kiggede godt nok mærkeligt på mig, men hun elskede det og var stolt som en pave! For det var da hendes fine tissekone!

Og skulle hun ikke også være stolt?

Men så går årene og pigerne bliver mere og mere opmærksomme på, hvor forkert alting ser ud. Og kvinder går rundt og tror, at den er 100% større end den er og ditto grimmere. Jo den har måske nok ændret sig en smule fra den var en lille børne-een til en kønsmoden dame med noget længere læber og behåring und alles, men det er jo stadig bare et modstykke til mandens udstyr, som vi altså ikke har så store problemer med.. Og de er ellers ligeså forandrede og forskellige – skulle jeg mene!

Måske er det noget at gøre med, at kvindens udstyr gemmer sig indvendigt, at der er lidt mørkt og fugtigt og behåret. -Faktisk læste jeg engang noget forskning om, at der er ting vi er kodet til at blive skræmte af -sådan helt fra naturens side. Og det er gerne noget der afgiver væske, er mørkt og behåret og bor i grotter.. så måske er vi alligevel lovligt undskyldt..

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 10.24.33 PM

Men for satan da! Det kan sgu da ikke passe, at vi skal gå rundt og have fobier for vores eget understel… -mænd har da formået at omkode kvindekønnet til en positiv association, men der er selvfølgelig også noget med et par belønningscentre involveret i den prægning…

Selv når vi føder er det for mange super grænseoverskridende at røre sig selv dernede, selvom det kan være både opmuntrende og medhjælpende til at presse bedre og dermed føde bedre. Det er som om kvinder bliver disconnectede med deres underliv, når det ikke er en del af sexlivet – og for nogen endda også der!

Det undrer mig også, at vi ikke engang har et ordentligt navn til den.

Hvorfor har vi ikke engang et fedt navn til den? Fisse er så ungt og naivt, Kusse lyder bare stort, Gina kan man da ikke tage seriøst, Dåsen lyder som noget man kan hælde noget ned i, Fjams? -hvem vil finde sig i det navn? Blomsten ej hold nu op, Skede OH my GOD NO, Vulva lyder bare vulgært, Punani, Lotus og Yoni… øh nej tak men ellers tak for meget farvede billeder..

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 10.25.33 PM

Jeg søger et ordentligt navn til den, sådan et neutralt et… – et man kunne få lyst til at råbe inden man skred!

Hov vent! jeg tror lige jeg fik den !

KIP!

hmm måske…

For helt ærligt det er jo stort set ikke andet end en omvendt penis..

Og selvom vi måske ikke kan svinge med kippen så kan vi sgu godt være stolte af den..!

Jeg kan fortælle jer, at det altså slet ikke er så slemt, som vi går og bilder os ind. En Vagina er faktisk ganske pæn, når man vender sig til at kigge på den! Og det er ikke fordi man behøver at være jordemoder for at nå dertil.

Det gælder blot om at se nogle forskellige! Og altså ikke de samme gengivelser af pornoficerede, mutilerede, skamlæbeforkortede rapport piger.

-MEN en del forskellige variationer af kvindekønnet!

Inde på Kussomatens hjemmeside kan man se annonyme foto-donorers køns-munde i et projekt for at normalisere kvindekønnet, som det ser ud fra naturens side. Du kan også få et lille kig indvendigt her Beautifulcervix.com.

De er bemærkelsesværdigt ens og alligevel sindsygt forskellige. Der er ikke nogen trold der farer ud og forskrækker en, hvis man spreder benene og den står ikke og gaber eller trutter efter dig, hvis du kommer til at lave en forkert bevægelse. De er stort set alle sammen lidt asymmetriske og rynkede. Men hey, det er penisser sgu da også!

Indvendig har de riller og huden er fast og slimhinden rødlig. De går ikke i stykker af en spids finger og du kan ikke komme til at perforere den, hvis du laver en hurtig bevægelse.

Når man føder strammes huden ud og bliver lidt hvidlig idet blodårer og nerveender trækker sig tilbage – hvilket er ganske praktisk! Den er super fleksibel og falder sammen i slap tilstand og rejser sig faktisk ved ophidselse. Der kan komme en mand ind og et barn ud!

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 10.39.46 PM

Så kvindekønnet er faktisk ganske hårdfør! – Og jeg synes sgu det fortjener lidt mere respekt! Det mindste man kan gøre er da i hvert fald at forsøge at lære den at kende..

Giv den hånden og se om ikke I kan blive venner.

Kvinde mød Kusse, Kusse det her er kvinde.

-I er ikke så langt fra hinanden som I tror.

Er du Dus med din Kus? Og Kunne du lide hvad du læste? Så spred budskabet om kønnets stolthed og ligeværd, med et like eller en deling #dusmeddinkus !

Og Skulle du have lyst til at blive i genren -kan jeg anbefale dette indlæg af MUTTIMUTTI  Styr på dusken

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

13 kommentarer

  • […] (Er du i humør til flere underlivs underligheder, så læs med her hos Meyermor) […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Kære Heidi
    Har nu genlæst dit indlæg et par gange siden, du udgav det. For sevan, hvor kan jeg relatere til det hele.
    Jeg fik som 17 årig fjernet to lunser af de indre labia.
    Dengang var jeg uden tvivl påvirket af porno og den måde, de kvinder oftest ser ud på – plus, at jeg aldrig har talt med min mor eller søster om den slags.
    Jeg har aldrig fortrudt operationen, også fordi resultatet bestemt ikke er en porno-fis’ (før operation kunne det gøre ondt at cykle).
    Men damn, hvor gad jeg godt have haft et mere naturligt og sundt forhold til mit køn – modsat skam og “afsky” over udseende. Har først kunne nyde oralsex som 28 årig. I dag som 32 årig har jeg det helt anerledes med vajayjay (og bryster og balder osv.), men det har sgu været hårdt arbejde.
    Elsker, at du skriver udfra både faglig viden og din personlige holdning – den stil (dig) gør, at jeg tjekker din blog flere gange om dagen.
    Ps. I min omgangskreds/årgang hedder det “fis” eller “fisse” – eller vajayjay, hvis det skal være lidt friskt. “Kusse”-ordet har jeg det virkelig svært med.
    Pps. Har gennemnørdet cervixbillederne, så fascinerede
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Hvor er det godt at høre din historie Helle! Operation giver jo fint mening når der er fysiske gener men det vigtigste er jo nok at lære at elske sig selv og blive lidt nysgerrig på det hele. Derved ændrer fokus sig nok til noget mere positivt end når man bare tager afstand og forsager sit udseende:) tak for dit input!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Forrygende indlæg! Tak, tak, tak!
    Forsøger at opdrage mine døtre uden denne afstandtagen til eget køn.
    Flere af dem har selv efterspurgt spejle, så de, i enrum, kunne se hvordan de så ud forneden – og syntes selv de var fine nok.
    Men det er lidt op ad bakke, når de synes det er pinligt at tage i svømmehallen med jævnaldrende 8-10 årige venner, fordi det er akavet at se hinanden nøgne.
    Hvem propper det der ekstreme blufærdighed ned i børn i dag? Har hørt at det er et generelt problemer, at selv helt unge børn er generte over at se hinanden nøgne.
    Hilsen en fra 1975, der var iført bar røv og maosko hele min barndom – og ikke tog (nævneværdigt) skade

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Ja hvor er det ærgerligt! Alt skal være så ens og perfekt efter idealbilleder så vi nærmest bliver forlegne når noget bare er naturligt.. Men når de små ikke engang må være nøgne i institutioner… suk husker da min datter var 4-5 år og en badevagt i et badeland i Hong Kong kom og bad om at hun fik overdel på… den gang priste jeg mig lykkelig over at det IKKE var sådan i DK.. men tiden skifter.. En dag lander vi nok tilbage i friheden og oprøret igen..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt indlæg! Tak for god læsning. I bund og grund handler det hele vel meget om skam og den opfattelse der også er fra samfundets side? Lad os nedbryde nogle tabuer!
    Skriver vi meget om hos http://www.missgrey.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Slinkypiinky.dk

    Som altid et skønt og velskrevet indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stolt Kusse m.m

    At du ikke føler dig til rette i adskillige (alle) kaldenavne for kvindens kønsdele, siger nok lidt om din egen internaliseret berøringsangst! Synes det afsnit i din tekst modsiger hele din pointe… Og at kalde kvindens kønsdele for en omvendt penis, lyder mere som en Freudiansk reference til det såkaldte “penis envy”, som jeg vil anbefale dig ikke at bruge fremover hvis du vil ha nogle former for gennemslagskraft med dit pseudo-feministiske budskab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Du har ret stolte kusse. Jeg er kun fritidsfeminist og ikke helt Defineret og afklaret med min freudianske penismisundelse. Jeg vil bare have flere til at være stolt af den og i touch med den. Den anden kamp lader jeg andre om:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For det første: Jeg troede det var meningen man skulle tage sig selv på the great wall of vaginas? Det virker altså ikke her hos mig, efter adskillige forsøg!!!! Dernæst: Ser du ikke The Kardashians?? Ser ER et ord. VAJAYJAYS!! For helvede Meyer mor, følg dog med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Er det ikke din nr 7 i 2. række? jeg mener jeg kan genkende en lillemor når jeg ser den..! jeg må lige opdateres på Kardashans til Kaffe næste gang!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meyermor anbefaler: Flaske fra Playtex Det tætteste på the Real Thing!