Kvinde Kend Din Kusse..!

Hvorfor jeg valgte at føde hjemme.. om ikke at turde føde på hospital.

12241759_10153251168756094_4305659463409812135_n

Hvordan tør du dog at føde hjemme? Er du sikker på, at det er sikkert? Så er du jo langt fra hjælp, hvis det bliver nødvendigt! – er det ikke at gamble med dit barns sikkerhed..?

Det var nogle af de reaktioner vi mødte, når vi fortalte om vores planer om hjemmefødsel. Reaktioner som prallede af på mig, mest af alt, fordi jeg i kraft af min jordemoderprofession kendte til omstændighederne omkring en fødsel og til sikkerheden ved hjemmefødsler, men også fordi jeg havde en helt anden motivation for at føde hjemme..

Jeg kan sige det meget enkelt…  Jeg turde ikke føde på hospitalet!

-for mit vedkommende var det langt mere skræmmende end alt hvad folk kunne have af indvendelser imod hjemmefødsel.

Mine bekymringer omkring fødslen handlede overordnet ikke om et spørgsmål om sikkerhed.

For mig var det ligeså sikkert at føde på hospital, som derhjemme i forhold til min og barnets overordnede sikkerhed. Jeg var ikke bange for, om der skulle opstå noget risikabelt med hverken barn, fødsel eller mig rent fysisk. Hvis der gjorde ville en overflytning i hvert fald ikke være den store forskel og jeg havde tiltro til begge fødesteder i det henseende.

Men fødslen handlede for mig om mit barns og min egen .. -ja min families.. start på livet!

Og jeg var bange for, at et hospitals-setting ikke ville give mig og mit kommende barn det bedste afsæt for starten på vores liv sammen..

Lyder det lidt snørklet? Så lad mig prøve at forklare..

Vores graviditet var ikke planlagt!

-Og min reaktion på det voksende lille liv i min mave var meget ambivalent. Jeg havde bevæget mig i periferien af en førfødsels-depression de første knapt 3,5 måned af graviditeten og havde sammen med min mand, læge og jordemoder i Sårbart Team holdt godt fast i min psyke og i det ønske, jeg havde om, at ende med at komme godt ud på den anden side med et lille barn i både hånd og hjerte.

Jeg vidste, at genvejen til mor og barn tilknytningen lå i den hormon-rus, som en fødsels afslutning og forløsning udløser.

Kodeordet er Oxytocin. Kærlighedshormonet.

Hormonet der får os til at forelske os i vores partner, giver os nydelse ved hinanden og ved tilblivelsen af vores børn. Hormonet der danner veer og forløser barnet og danner grobund for den nye kærlighed og hormonet, som også frigiver mælken og kæder os yderligere sammen i ammestunden.

Så for mig var det alfa og omega at sørge for at skabe de omstændigheder omkring vores fødsel, der kunne give størst muligt afsæt for disse hormoner og altså for min kærlighed til mit kommende barn.

Jeg jagtede den gode fødsel.

Det var meget hurtigt tydeligt for mig, at når jeg talte om hjemmefødsel, så gik snakken om alt det, jeg gerne ville, men når snakken faldt over på det mulige alternativ, som man selvfølgelig altid må have i mente ved planlægningen af en hjemmefødsel, nemlig overflytningen til hospital, så væltede det frem med tanker, om alt det jeg ikke ville.

Jeg ville ikke være gæst til min egen fødsel. Jeg ville ikke mærkes på, stikkes i, informeres om og gøres ved ifølge vejledninger og anbefalinger..   Jeg ville sågar ikke ligge på et plastik lagen og drikke af plastik kopper! Hvor vigtigt det så end lige kan være!! ..

Det var selvfølgelig ikke helt rationelt og klart noget jeg var opmærksom på og arbejdede med, i processen for at nå frem til, at den gode fødsel jeg ønskede også kunne ende på et hospital og stadig være god og give afsæt for tilknytningen til mit barn.

Men det skulle som udgangspunkt være en hjemmefødsel og det skulle det af den årsag at produktionen af Oxytocin er størst i hjemmet. -Eller der, hvor kvinder føler sig tryggest, som for mit vedkommende (og rigtig mange andres) er indenfor egne fire vægge. Og når produktionen af oxytocin er størst er chancen for bedre veer, bedre fremgang, mindre smerte og færre indgreb også større. Og dermed ville min mulighed for at være helt med til slutningen og min parathed til mit nye moderskab være større.

Undersøgelser har gang på gang vist, at hospitalsfødsler har flere indgreb end hjemmefødsler. Som oftest starter disse indgreb med vesvækkelse. I hjemmet vil man være mere tilbøjelig til at tillade kroppen en naturlig pause eller iværksætte naturlige metoder for at opstarte veerne igen, hvor man på et hospital oftere vil anvende vestimulerende midler, altså kunstig Oxytocin. Når først man går ind og tilfører kunstigt Oxytocin hæmmer det kroppen egen produktion af disse hormoner og man har endnu ikke helt overblik over, hvilken indflydelse det har på bla. tilknytningsprocesser og ammelængder.*

Man ved også at ét indgreb potentielt fører til det næste og for mit vedkommende ville en så simpel ting, som at få et patient-armbånd eller en hospitalsskjorte på være første indgreb, der kunne have indflydelse på min fødsels vej, simpelthen fordi det underbevidst ville sygeliggøre mig og trække mit fokus væk fra min kontrol og empowerment og dermed trække uønskede ting i min retning..

Så lang var den..!

Heldigvis er vi jo ikke alle så komplekse som min situation og tankegang herover giver udtryk for og jeg siger heller ikke, at hjemmefødsler er det eneste rigtige for alle. Det vigtigste er nok, at man tager stilling til sine “arbejdsforhold” og identificerer sine bekymringer, så man har mulighed for at gå ind og arbejde med de ting, der kan give udfordringer og finde frem til en accept og ro, med det der skal ske om det bliver hjemme eller på hospitalet, på den ene eller den anden måde. Og så må man indstille sig på at være omstillingsparat.

For som jeg altid siger.. Den gode fødsel ligger i at træffe de rigtige valg ud fra den vej fødslen tager.

Læs mit indlæg om min sårbare graviditet her

Læs mit indlæg om Hvorfor jeg ikke ville vide kønnet

Læs og se billeder af Novas Hjemmefødsel her 

Se vores første møde med Nova i denne Video her

Læs om min mening om vigtigheden af fødselsforberedelse her

Læs om en Kongelig Hjemmefødsel her

læs om Den gode fødsels arbejdsforhold her

 

*Kilde The functions of the orgasm, Michel Odent, Fransk Obstetriker

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

12 kommentarer

  • Anna

    Super godt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg har født nr. 1 på hospital, nr. 2 hjemme og nr. 3 på hospital (ikke med min gode vilje, men pga. Komplikationer i graviditeten blev jeg sat i gang i uge 36). Min hjemmefødsel var helt klart den bedste oplevelse og jeg bliver så glad for at der kommer mere fokus på hjemmefødslen og at det altså er sikkert nok. Folk opføre sig nogle gange som om man er virkelig uansvarlig fordi man vælger en hjemmefødsel. For mig personligt handler det om ikke at sygelig gøre noget helt naturligt, nemlig at føde, og så trives jeg bare bedre i mit eget hjem, også når jeg har veer. Så tak for et dejligt indlæg om hjemmefødsler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg vil så gerne e have w hjemmefødsel næste gang og håber det bliver muligt.

    Min første fødsel var skam god. Jeg havde veer i 12 timer aftigt. På et tidspunkt omkring kl 5 gik vandet- en time efter var vi på fødegangen og min datter blev født 40 min efter jeg ankom fuldt åben og med begyndende Presseveer.

    men den tur i taxa kunne jeg godt have undværet og der kunne den stakkels chauffør vist også. Han kørte med en finger i ører hver gang jeg fik en ve. Desuden kørte dwn første bestilt taxa fra os fordi jeg var for langt tid tid om at komme ned af trappen. Shit mir kæreste var gal anden gang han ringede efter en taxa.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Stine, det lyder da også som en god plan næste gang -med den fine fremgang ! Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et godt indlæg, og jeg fødte på hospitalet, og det var en lidt stressende omgang.. Uanset, hvor meget de ansatte prøvede at skjule deres stress, kunne det mærkes.. En jordemoder der ikke opdagede min høje feber, før et familiemedlem bad hende om at tjekke min feber, og en fødselslæge der talte uden at tænke sig om i en hektisk gennemgang af vores baby, så han skabte unødig bekymring. Vores datter var SÅ fin, men han talte pludselig om meningitis, selvom flere bekræftede bagefter, at der ingen indikationer var på det.. Nu fik jeg så feber, så det kunne jo have været at hjemmefødsel ikke havde været godt, men tanken tiltaler mig i hvert fald 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Åh -Astrid det er lige min kæphest det der med hvor meget man kan ødelægge ved at sige noget forkert.. Alle der er ind over en fødsel burde have forståelse for at kroppen lytter og underbevidstheden ikke kan selektere imellem reel fare og tænkt fare… Du får ikke feber næste gang så bare hop ud i det:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Tak for et sindssygt godt indlæg og links til dine tanker bag hjemme fødslen og filmen – der græd jeg sgu 🙂
    Jeg har en søn nu som blev født på hospitalet, men må indrømme at jeg overvejer at føde hjemme næste gang 😉
    Puha en dejlig oplevelse det må være!
    Kan dog ikk finde ud af om jeg har mulighed for det, da jeg fik en lidt større bristning og min søns fostervand var grønt. Men IH hvor jeg håber det kan lade sig at gøre 🙂
    Tak for en god blog, du skriver meget hjerteligt og jeg elsker at læse alle dine indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Emilie, Tusind tak for din besked -den varmer! Bristning og grønt fostervand har ikke indflydelse på din næste fødsel, så det tror jeg ikke der er noget til hinder for som udgangspunkt <3 Så må du endelig vende tilbage med din historie til den tid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Det vil jeg gøre 🙂 er dog ikk gravid endnu, men tak for svar. Tænker det ku være en perfekt måde at føde på! Min mand skal bare lige overtales først til hjemme fødsel:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Ninon

    Kære Modige meyermor.
    Hvor er det fantastisk at du/I turde føde hjemme. Jeg har født 3 børn hjemme og det gik rigtig godt, den ene nåede jordmoderen ikke at komme, og jeg stod op og fødte, min mand tog imod vores søn og alt gik fint ( jordmoderen kom lige efter)
    Grunden til at vi valgte hjemmefødsel, til vores tre yngste er, at vores to ældste sønner blev født på sygehus og ved min første fødsel var der ikke personale nok, så vi måtte klare os selv. Næste fødsel var et mareridt, det var som at bo på en banegård, og jordmoderen/nonnen kunne vi se gik nede i urtehaven, så kom hun tilbage, hver gang hun kom, gik mine veer istå. Så vi besluttede at nu ville vi have en god start, og det fik vi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Hold da op -ja der kan man da tale om at manglende kemi og omsorg havde indflydelse på din hormonproduktion! Dejligt at I har haft 3 gode hjemmefødsler -Jeg vil meget gerne have historierne ind på bloggen hvis du en dag skulle få lyst til at skrive om dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinde Kend Din Kusse..!