Lidt fødselsnørd er man vel nok...

Min datter mødte døden i dag..

image

Jeg sad til et møde på en cafe i byen i dag, da min telefon ringede og lyden af min store datters gråd ramte mit øre som et hård lussing. Det rev mig væk fra opmærksomheden på mennesket foran mig.. Jeg kunne med det samme høre, at min store dejlige fornuftige pige var helt ude af den og havde oplevet noget væmmeligt.

Hvor er du Filippa? Først måtte jeg have lokaliseret min datter. Hun var kommet hjem. hun havde løbet… Stop fortæl mig hvad der er sket? Mor der var en stor væmmelig gammel dame, der sagde jeg skulle dø! Hun pegede på mig og skar sin hals over med fingeren!!! Og så var der dybt ulykkelig gråd igen. Jeg er så bange mor jeg vil ikke være alene!!! Jeg kunne nærmest høre hende ryste gennem telefonen.. og jeg vil nu ellers sige, at der skal noget til for at ryste min datter. Der nok er forsigtig, men dog meget stærk.

Jeg var allerede på vej over til hende.. havde forladt møde og taske bag mig og var 2 min efter ved vores port. Kom ned til mig skat. Nej hun turde ikke… Jo start med at komme herned, jeg står lige her og venter på dig. Jamen mor måske er hun fulgt efter mig! Nej skat, det er præcis den samme verden du bevægede dig frit rundt i lige før, du har bare mødt et sygt menneske. Kom her ned til mig så skal jeg nok kramme dig.

På gaden fik vi krammet og tørret tårer væk og hun fortalte mig, hvordan hun havde lagt mærke til damen med den lange jakke i krydset på strøget. Min datter havde smilet til hende. Så havde damen gået rundt om hende, rakt hånden frem og stirret. Filippa havde sagt hvad er der?  Hvorpå damen lavede “dødstegnet” ved at skære sin hals over imens hun kiggede på Filippa. Filippa havde sagt Hej. Låst sin cykel og skyndt sig hjem.

På vejen hjem havde hun følt sig forbandet. Tankerne var stukket af med hende. Ville hun få en mursten i hovedet. Skulle hun dø?

Min søn kom hjem og mødte os der i porten og blev lige kort sat ind i vores samtale om Filippas møde med en sindsforvirret dame. Vi fik talt lidt om, at ikke alle mennesker her i verden er som dig og mig.. Og at den her dame højest sandsynlig slet ikke anede, hvad hun gik rundt og lavede. At hun nok var syg, men måske forstod hun ikke engang det selv. Vi fik sat ord på, hvor krænkende en handling det var at blive udsat for den slags, når man selv kun vil andre det bedste. Og jeg roste min datter for at holde fast i sig selv og kvittere ved at sige hej og dernæst få sig selv i sikkerhed. Selvfølgelig skulle hun have lov at reagere. Og være chokeret. Og græde. Men vi skulle have hende stille og roligt tilbage i sit eget skind igen.

Vi gik over på cafeen og børnene fik en kage og nogle gode ord med på vejen af den dame  jeg holdt møde med og der kom et par smil tilbage på min lille store pige.. 13 år og bevæger sig frit og hjemmevant rundt i Københavns Indre By og så havde hun for første gang mødt et mørkt sind…

Vi hentede Nova sammen og imens jeg tog den lille til sin kiropraktor tid, gik de store hjem sammen. Da jeg efter endt behandling i den anden ende af indre by står og låser cykel op og monterer Nova, hører jeg en høj stemme nede fra Strøget.. Det er en der skælder ud i den blå luft. Jeg undrer mig, ser ned af vejen og får øje på en høj mørk dame i lang jakke.. hun stiller sig ud midt på vejen foran to cyklister og kigger ondsindet på dem. Søger deres blik.

Det er sgu hende! tænker jeg… Hun ser virkelig også uhyggelig ud..

Jeg kan godt forstå min datters frygt. Damen fortsætter sit togt ned af strøget, imens jeg overvejer om det kan nytte noget at konfrontere hende.. bliver enig med mig selv om, det ikke kan føre noget godt med sig.

Men det var godt at kunne komme hjem og sige til Filippa, at jeg havde set hende.. og bekræfte hende i, at hun var skræmmende.. Jeg havde taget et billede af hende så Filippa kunne se, at hun havde fortsat sin færd. Og endda havde gang i at udfordre andre mennesker.

Her til puttetid fik vi fulgt snakken op..

Det bliver IKKE sidste gang min datter vil møde skræmmende mennesker på sin vej. Filippa vidste slet ikke, at der fandtes sådan nogle mennesker.. det måtte jeg jo sande, at der gjorde -og også folk, der er farligere end damen her. På en måde kunne vi være glade for, at det var Filippa, der havde stået der og ikke et andet lille barn, der ikke ville kunne arbejde sig ligeså godt igennem oplevelsen som hende.

Filippa kunne trøste sig ved tanken om, at hun havde reageret og vi blev enige om, at hun også ville have forsvaret sig selv, hvis det havde været nødvendigt. Vi kunne også bruge oplevelsen til noget.. damen var jo kommet for at lære os noget om os selv. Alt det svære vi møder, udfordrer os og tvinger os til at vokse. Vi kunne efterrationalisere og tænke over hvad der var gjort og hvad vi kunne have gjort. Det var måske sundt at få en lille øjenåbner, for hvad der kan være derude, men dog stadig holde fast i at vores verden her i Danmark er meget tryg og sikker.

Filippas tanker var løbet af med hende, så vi måtte også have en lille snak om magi og overtro og om at være en lille brik i et stort stort puslespil og at der rent faktisk ikke går folk rundt og venter på at slå nogen ihjel.. Filippa havde også følt, at damen var et varsel, så afrundingen stod i at arbejde sig igennem frygten.

Jeg fortalte, at jeg ikke er bange for at dø, men for at efterlade dem jeg elsker. Derfor kunne jeg frygte ting, men jeg ville aldrig lade frygten for at noget skulle ske styre det liv vi lever. Ting sker tilfældigt. Og vi må lære at leve i nuet unden at lade os kue af frygten, for ellers lever vi ikke fuldt i det liv vi har.

Jeg fortalte min datter, hvordan jeg som lille styrede mine tanker, hvis jeg var bange, ved at synge, Se den lille kattekilling. Ord for ord, med alt fokus på hvert ord. Og hvis ikke det var nok havde jeg gennem tiden bygget ovenpå og vippet pegefingrene og storetå i takter. Den kropslige kontrol kunne styre tankevældet.

Og når hun var kommet sig igennem frygten, ville hun kunne vende historien til noget komisk.. ved humor kommer åbenheden.. I stedet for at gemme oplevelsen ned i maven kunne italesættelsen give muligheden for at fortolke og latterliggøre og dermed ændre oplevelsen til en god historie, som dermed ikke var så skræmmende.

Det var en god samtale.. Selvom min lille store pige fik en skræmme på sin sjæl i dag er jeg sikker på, at hun nok skal hele og endda komme styrket ud af oplevelsen. Hun var træt og taknemmelig for snakken, men da jeg stod i døren, bad hun alligevel om at lyset skulle tændes i gangen..

For at hjælpe hende godt ind i søvnen, satte jeg mig tilbage ved hendes side.

Satte et let tommel tryk på Glabella imellem øjnene på hende og bad hende trække vejret dybt ind gennem næsen og ud gennem munden. Hun fulgte instinktivt med, hvilket gav mig tilladelse til at fortsætte en lille drømmerejse, som hun kender men ikke har hørt længe.

For hver vejrtrækning, trækker du gode tanker ind og puster dårlige tanker ud.. Forestiller dig, at din vejrtrækning gør dig varm og afslappet og du kan mærke varmen og roen breder sig ned igennem din krop. Mærker hovedet bliver tungt og tomt for tanker. Skuldrene synker dybere ned i madrassen og kroppen følger med. Vejrtrækningen bliver dybere og roligere. Varmen, roen og trygheden breder sig i din krop. Fylder din krop med lys og varme. Helt ud gennem armene og ud i fingerspidserne. Mærker ryggen, numsen og benene bliver tunge og rare og søvnen melder sig. Tager en ny vejrtrækning ind og lægger dig godt til rette. Klar til at sove godt og når du vågner imorgen vil du igen føle dig glad og tryg og klar på en ny dag.

Jeg gav hende en lille “knap” på øreflippen.. knappen kan du trykke på, når du har brug for at komme tilbage til den her følelse af fuldkommen ro og tryghed. Når du trykker lige her..! så kan du med det samme mærke varmen spreder sig ned igennem din krop. Og med varmen, kommer roen og søvnen og følelsen af at være elsket.

Sov Godt.. min lille Luciapige <3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt fødselsnørd er man vel nok...