En kvart brystvorte, en dødskamp og en tur på børneafdelingen.. Min egen Ammekamp Part 3

942160_10153643786414891_3932454457422977277_n

Læs første del her og anden del her

Men den aften kom feberen..

Den slog ned som et lyn fra en klar himmel. Jeg havde været på toilettet.. Ikke noget behageligt besøg med min ødelagte bund, men der var kommet noget forkert ud. Noget sort.. og det lugtede.. vi ringede til vagtlægen, det var nok bare størknet blod, vi kunne se det an til imorgen, med mindre feberen steg.

-Det gjorde den!

Lidt over midnat begyndte jeg at koge op og sige mærkelige ting. Jeg tror pilotmanden ringede til 112. Jeg ved det faktisk ikke.. husker kun svagt, at jeg ligger i en ambulance og messer mit barns navn. Alene. Ingen baby og ingen mand. I det der føles som en evighed ligger jeg i et modtagelses rum og er for svag til at rejse mig. Jeg tror jeg skal dø. Jeg forsøger at kalde, men ingen lyd kommer ud. Jeg er så bange, men feberen raser og min krop ryster. Det næste jeg husker er en malkemaskine, der bliver sat til mine skoldhede bryster. Det gør frygteligt ondt og jeg vil bare dø.. Jeg har brystbetændelse. Det der var kommet ud forneden var et blodkoagel -størknet blod og man var bekymret for om jeg også havde livmoderbetændelse, så nu fik jeg en ordentlig omgang antibiotika, men mælken skulle stadig ud…

Det var ikke mælk der kom ud.. det var en hytteost agtig gele, som jeg måtte fjerne fra tragten med jævne mellemrum. Kogende mælk.. hver 3 time den nat og morgenen med. Og så kom min baby! De havde klaret sig fint igennem natten derhjemme. Vi havde ikke haft en dråbe mælk i huset, så han have givet hende lidt sukker i kamilletheen og hun havde taget sutten lidt. Det var gået.

Vi var indlagt nogle dage. Jeg fik hjælp til at forstå, at jeg måtte pumpe ud og aflaste mine bryster ved at give mælken på flaske. Den farlige flaske..

3 uger gammel var vi for første gang ude og gå en tur med babyen. Brysterne var knapt helet, men det gik bedre og vi kunne nu klare os med suttebrikkerne. Det var ikke længere en overlevelse at komme igennem en amning. Hun ammede stadig hver time, men sov bedre om natten. Og jeg producerede lidt mere mælk.

5 uger gammel kom faderen hjem fra Kiruna med en slem forkølelse. Det var RS virus og Filippa fik den, så vi måtte indlægges. Hun sov det første døgn væk og for første gang siden hun kom til verden fik mine bryster ro til at fylde sig helt op før en amning. Jeg vækkede hende hver 3. time for at lægge hende til og hun spiste og sank, som aldrig før.

Der var flow!

Og jeg kunne mærke det krible ned over brystet, når hun blev lagt til..

Min baby klarede sin virus flot. Hun skulle ikke have hverken sonde eller ilt, men blot observeres for det seje RS slim. Hun charmede alle og var afdelingens kvikkeste bebs og så sov hun!

Og mine bryster virkede…

4 uger gammel, smerterne er ved at være ovre, der bliver luftet bryster så sårene kan hele færdig :-)

4 uger gammel, smerterne er ved at være ovre, der bliver luftet bryster så sårene kan hele færdig 🙂

Og det fortsatte de med at gøre derfra. Resten af hendes mælkehistorie gik fint og smertefrit.

Hun var hele vejen igennem en meget glad baby, der trivedes og aldrig tabte sig på trods af vores svære start. Vi døjede lidt med en tendens til at amme meget ofte og sove meget korte lure. Det hjalp dog, da vi 2 mdr henne endelig fik smidt suttebrikken og hun for alvor blev glad for sin sut. Vi startede op med en vællingflaske ved ca 4,5 mdr, som hun først rigtig begyndte at tage ved 5 mdr. Skemad forsøgte vi fra 5,5 mdr, men det nægtede hun fuldstændig at hoppe på. Hun var hovedsagligt ernæret af amning, til hun var 9 mdr, hvor hun fik øjnene op for suppehornspasta med pesto og kyllingelår.. Så var der alligevel noget med de kyllingelår;-)

Vi udfasede amning uden ballade ved 13 mdr.

Jeg elskede at amme mit barn da først det kørte, men prisen var hård. Jeg lavede mange fejl og gjorde det sværere for mig selv, end det måske havde behøvet at værre, ved at stirre mig så blind på målet og ikke forstå, at der var flere veje. Men måske var det også den samme egenskab, der gjorde at vi kom igennem.. Hvem ved?

Da vi ventede os nr to spurgte faderen om jeg virkelig ville gå alt det igennem en gang til…?

Men jeg var blevet klogere, så helt så gat kunne det vel ikke gå?

 Den historie får i en anden gang 🙂

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

6 kommentarer

  • Vibeke

    Kære Heidi
    Tak for nogle super gode indlæg om amning, som virkelig kaster lys over alle de amme-problemer, man risikerer at møde på sin vej.
    Jeg er selv nybagt førstegangsmor med en 14-dage gammel datter. Hun kom 4 uger for tidligt til verden, og er en lille spirrevip. Hun vejede 2.150 gram ved fødslen, og var grundet sin tidlige ankomst nødt til at starte livet med at få sonde-mad. Da først min mælk løb til, har det dog været min mælk, hun fik via sonden, og ligeså langsomt begyndte hun at tage på i vægt. Da vi blev udskrevet fra hospitalet i forgårs, var det uden sonde, med fuld-amning og en vægtstigning på 300 gram!
    Desværre har det vist sig, at jeg fra naturens side ikke er velsignet med amme-venlige bryster, så al amning foregår med suttebrik. Jeg har fået at vide, at jeg nok skal regne med at bruge suttebrik mindst 2 måneder, til min datter har kræfter nok til at få ordentlig fat om brystet… Jeg kan mærke, at jeg er ret modløs ift. brug af suttebrikken, og om det nogensinde lykkes mig at komme af med den… Hvordan lykkedes det for dig, og var det en svær overgang? Og kan jeg mon forvente alle de ubehagelige amme-følge-bivirkninger som sår og smerter i det øjeblik, jeg prøver at smide suttebrikken? Det skal tilføjes at det ikke er fuldstændig smertefrit for mig at amme mes suttebrik. Hun bider sommetider suttebrikken over eller suger så hårdt at det kilder ubehageligt helt ned i tæerne! Jeg vil dog så gerne få det til at lykkes, så jeg kan amme hende så meget som muligt og give hende den bedste start på livet, jeg kan, når hun nu valgte at melde sin ankomst før tid.
    Mange hilsner Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Vibeke, tillykke med bebs og forløbig ammesejr. DIn kamp er desværre ikke helt ovre så gode tanker her fra! Jeg vil se om jeg kan få skrevet et indlæg om suttebrikken asap, så kan det være der er lidt gode råd du kan bruge:-) Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Min førstegangs amning lyder meget som fin – dog minus brystbetændelse. Men inkl sårskorper på 2 dagen. Tænkte tit at en fødsel var ingenting i forhold til, men jeg er også en tid fødemaskine😊Det blev til ialt 3 uger i smertehelvede inden jeg i samråd med kæreste, mor og læge stoppede helt inden det blev til en mere eller mindre deprimeret mor. Det bedste valg – min søn fik nok mælk ved mig, men flasken var et lige så stort hit sammen med sutten, som jeg jo heller ikke turde at give i første omgang. Da jeg fik min anden søn havde jeg sutter ig suttebrikker klar – suttebrikkerne blev brugt den første måned og det blev til en fantastisk amning uden smerter – ligeså da jeg fik min tredje søn. God fornøjelse derude med amningerne eller sutteflaskerne – det bliver nogle fantastiske unger uanset og vi mødre har jo født, så vi har toppet😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Snart ikke? Har brug for helt konkret at vide hvordan nr to gang kan gå godt 😩

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kvart brystvorte, en dødskamp og en tur på børneafdelingen... Min Ammekamp Part 2 fortsætter her