2 timers putning..!

3 simple råd der potentielt kan redde dit barns liv..

Skærmbillede 2016-04-17 kl. 10.35.31 PM

Måske har du allerede større børn og kender til problemstillingen, ellers kan du nok forestille dig, at de her små børn ikke altid gør, hvad deres forældre siger..

Det starter allerede så småt i 1 års alderen. Den lille rolling får ben at gå på og de skal prøves af. Hen af vejen kommer der fart på.. og et glimt i øjet.

Og pludselig går der bandit i barnet og der står flugt og eventyr i panden på ungen, der farer afsted, med en fart du ikke havde set komme og med en retning udenfor din fysiske rækkevidde.

Hvad gør du? Sætter du efter, speeder barnet bare op og løber nu endnu mere hektisk og hovedkuls ud i trafikken/omgivelserne.

Lystrer barnet, hvis du råber med angstens vrede i stemmen? Eller opildner det bare til  grænsesøgning..?

Min venindes veninde tænkte hurtigt en dag hendes 2,5 årige dreng, i et øjebliks uopmærksomhed på tagterassen, stod fræk og løbeklar på den forkerte side af hegnet med retning ud over tagrykken.. “Frederik, Farmor er kommet med Macdonaldsmad” !!!! Han fik julelys i øjnene og kom ind i sikkerhed, men jeg behøver nok ikke uddybe, hvad hans mor har haft af kaos tanker efter den dag på taget..

Nova er begyndt at få fart på. 16 mdr gammel og netop fået luft under vingerne og kommet op i løb. Det går virkelig stærkt! Al gang foregår i løb.. Hun har flere gange sat mig en skræk i livet ved pludselig at ændre retning mod en dragende rulletrappe eller nå lidt for langt væk, til hvad godt er.

Og her kommer vores lille trick ind og gør en forskel for min følelse af sikkerhed og styring af den slags situationer.

Jeg har lært mine børn at reagere på en lille lyd. Man kan nærmest kalde det en betinget refleks. Som med Pavlovs hunde der begyndte at savle ved lyden af en klokke, som signalerede mad, så ved Nova, at når jeg siger

ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅHHH

Så er det ensbetydende med muligheden for en flyvetur med garanti for kilderi i maven og kys og kram og grin.

Og det virker!

Jeg kalder, klapper i hænderne og siger et drilsk ÅåhÅÅÅH og øger så crescendo volumen på ÅH’et så hendes opmærksomhed er vakt og forventningen øges. “Kommer du og får en flyvetur skat?” ÅÅÅÅÅÅHHHH

Og så kommer hun stormende!

Og jeg har igen min lille bandit indenfor rækkevidde og kan aflede hendes opmærksomhed uden hun har fået et NEJ og uden at vi får gjort det til en leg, at hun stikker af fra mig.

Derudover er jeg, på sikre steder, som feks i supermarkeder, så småt begyndt at stikke lidt af fra hende.. Bare lige gå om et hjørne, så hun når at opleve, at hun er alene og kalder på mig, så giver jeg mig straks til kende, men forventer, at hun kommer over til mig..

Det gør jeg for, at hun selv skal begynde at mærke efter, hvor hun er og hvor jeg er. Det har virket med de store og været medvirkende til, at de ikke var sådan nogle, der bare stak af ud over stepperne. Ikke fordi de er blevet usikre, men mere fordi de er blevet opmærksomme og fået bevidsthed om deres egetansvar helt ned i børneplan. Nova er muligvis af en anden støbning, så måske kommer jeg til kort med mine teorier overfor hende, men det er en skridt på vejen til at undgå at være sådan en forælder, der løber råbende rundt efter sit barn, med sved på panden.

Når hun bliver lidt ældre, vil jeg begynde at lære hende en anden leg. En jeg fandt på, da jeg mødte min mands barn, William, som 3 år gammel ikke just var trafiksikker. Han havde en dårlig vane med at lege med kantstenen, slingrende derudaf i hop skiftevis på vej og fortorv og så han lige noget spændende på den anden side var han head over heels…

Vi legede Trafik lys.

Remsen GRØN GUL RØD STOP! Betød at han (Lightning McQueen) skulle nå at stoppe, når der blev sagt RØD! Nåede han det, måtte han stadig danne fortrop, hvis ikke måtte han om bag lastbilen, -ja mig! Og kunne først overhale igen, når der blev sagt den omvendte remse. Nogle gange bremsede Mac op og Lightning McQueen crashede og måtte i Pitstop.

Legen skærpede hans interesse og koncentration, der var hæmmet af hørenedsættelse pga væske på ørene og han begyndte at reagere, når man bad ham om det.

3 Små råd der kan gøre det lidt nemmere at færdes sikkert med dit barn gennem leg.

  1. Flyvelegen
  2. Gemmelegen
  3. trafiklegen

God fornøjelse.

Hvis du vil læse mere om mine tanker om børneopdragelse kan du læse dette indlæg om at forældre skal skære igennem eller dette indlæg om at Engagere sig i sine børn.

Du er velkommen til at dele dit eget børneopdragelse-råd i kommentarer herunder eller på Meyermors facebook 🙂

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

1 kommentar

  • ej, en fed holdning til tingene 😀 Nyder at læse dine indlæg, men især dette, som måske også kan bruges herhjemme 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 timers putning..!