Weekend i Novas vilje

#minammekamp – Vegas mors ammesucces og råd

20160315_140357

I 2011 fødte jeg min søn ved akut kejsersnit.

Jeg var opsat på at amme og havde læst meget om det, syntes jeg (i dag ved jeg, der findes bedre literatur). Jeg var også lidt nervøs for, om jeg ville have nok mælk, for det havde min mor ikke til mig og min søster.
Nå, men jeg får ham over til mig på opvågning, og han sutter som han skal. Senere får han noget erstatning via sprøjte i mundvigen, da han har været stresset under fødslen.
Vi er på hospitalet i nogle dage, hvor jeg får “hjælp” til at lægge ham til. Altså jordemoderen tager hans hoved og fører det til brystet og krænger læberne ud ad… Jeg har læst om sutteteknik, så jeg er godt klar over, han skal lave burgermund – som der stod i bogen. Min søns teknik er desværre ikke god, og jeg gør alt, hvad jeg kan for, at han skal få fat rigtigt. Jeg har allerede en suttevabel, som kan briste any time. Det gør den, da vi er kommet hjem, og det gør ondt at amme på det bryst, men jeg skal jo holde gang i det bryst også.
Sp’en kommer på besøg. Min søn har tabt sig. Vi snakker amning. Han falder tit i søvn ved brystet, selv om jeg nulrer fingre og tær og nusser ham langs kæben for at stimulere synkebevægelsen.
Hun kommer igen efter 4 dage. Han skal stadig tage på. Vi snakker amning. Fremgangsmåden har været at tage ham fra, når han falder i søvn – lægge ham til igen, når han vågner. Jeg prøvede at lade ham ligge lige så længe han ville, hvilket var op til 1½ time ved samme bryst. Jeg prøvede at amme ham, hver gang han sagde det mindste lille piv – det blev til 17 gange i døgnet.
Der skete ikke de store fremskridt vægtmæssigt, så hun foreslog at supplere med MME. Første gangs mor følger råd og uden erfaring, giver jeg det på flaske. SLURP! Han virkede sulten. I starten ammede jeg og supplerede med flaske, men der gik ikke lang tid før, han ikke gad mig mere – og så var den amning slut. Der var ikke noget at gøre. Han skreg i vilden sky, når han havde ligget ved brystet i max 2 minutter, og så kunne det kun gå for langsomt med at lave en flaske. Husker det som ca. 8 ugers kamp.

Og nu til successhistorien

2015 føder jeg lillesøster. En almindelig fødsel der går fantastisk let indtil 8 cm, hvor jeg får pressetrang, fordi hun står skævt. Det hele ender godt i en normal fødsel, hun kommer op på mit bryst, men min mand må tage hende over til sig, da jeg har rigtig ondt, og de prøver at finde ud af hvorfor (de hev hende ud, da hovedet var født). De kan ikke finde ud af hvorfor, og giver mig endelig noget smertestillende efter 45 min. Så der går ca. 1 time før jeg er smertefri nok til at holde hende igen. Denne gang ville jeg have amningen skulle lykkes, så det ærger mig, at jeg måtte give hende over til mig mand så hurtigt efter fødslen. Hun er dog rigtig dygtig og første amning går godt. Vi valgte at tage hjem, så snart jeg var frisk nok til det samme dag.
Hun var ikke interesseret i brystet resten af dagen, hvilket er helt lovligt det første døgn. Men jeg kunne mærke det gjorde mig lidt utryg. Jeg ville så gerne have amningen godt etableret.
For at gøre en lang historie kort – fordi den er laaaang – det tog 4½ måned at få amningen til at fungere uden bekymringer. Min sp denne gang bad mig også supplere med MME. Det prøvede vi lidt, men jeg kunne hurtigt fornemme, at amningen gik den forkerte vej. Når hun blev suppleret med flaske, sprang hun en amning over, hvilket ikke hjalp min produktion. Når jeg ammede og ville supplere bagefter, var hun ikke interesseret i en flaske – så fik hun vel nok ved mig, tænkte jeg. Men jeg blev så usikker, fordi min sp hele tiden liiige ville have hende et nøk op ad med vægten. Kun en gang lå hun under sin kurve, efter hun var kommet op på sin fødselsvægt.
Jeg synes, jeg fik modstridende råd af min sp. Hun syntes, at jeg skulle lade hende styre hendes søvn selv, men samtidig skulle jeg amme hende noget mere. Det var sommer, så jeg vækkede hende hver 2. time for at amme hende, så hun fik nok væske. Ellers kunne hun godt sove 4 timer ad gangen, og min fornemmelse var, at det spiste hun ikke nok ad gangen til.
Min pige havde ikke noget imod at være på tur, men… hun ammede ikke så godt, når vi fx var i mødregruppe. Heller ikke når der var besøg. Det har senere ændret sig.
Da jeg slap mine bekymringer omkring hendes vægt/om hun fik nok, kom amningen til at fungere. Intervallet var ca. hver time til halvanden, når vi var derhjemme og op til 2 timer, hvis vi var ude. Og så begyndte vi på mos tidligt. Hun var ikke helt vild med rigtig mad, så hun blev stadig ammet meget.

Min mand har støttet mig meget! Og min søster har været en stor hjælp. Hun havde desværre ingen erfaring med amning, da jeg fik min søn, men har i mellemtiden fået 2 børn hun har ammet i 9 og 7 mdr. Ammenet.dk har også hjulpet med deres information. Hvor ville jeg ønske, jeg havde kendt ordet “friamning”, da jeg fik min søn – og kendt det fra starten med min datter. For du kan ikke amme dit barn efter et skema – eller ud fra hvor tit din veninde eller de andre i mødregruppen ammer. Du kan kun følge dit barns behov. Og du skal ikke være flov over, at det godt kan tage noget tid. Der følger ikke en manual med og ingen babyer er ens – mine 2 er som nat og dag.
Min datter bliver 11 måneder den 10. april, og jeg ammer hendes stadig aften, nat og morgen.

Mine råd er, hvis amningen ikke går godt:
Start forfra hvis amningen ikke fungerer godt. Hud mod ud og lad baby selv finde vej og selv få fat om brystvorten.
Lyt til dig selv og baby, om I skal noget socialt – også familie fødselsdage. Dem kommer der flere af, så det er ikke jordens undergang at melde fra.
Sutteteknik. Jeg behøvede ikke at tage min pige af brystet, hvis hun ikke havde fået ordentligt fat. Det fungerede bedre at hjælpe mere af brystet ind i hendes mund, end at tage hende fra og få hende på igen. Og at krænge hendes underlæbe ud ad med en finger og lade overlæben være. Den kom af sig selv senere. Og vent med at rette på sutteteknikken til mælken løber. Det gjorde i hvert fald min pige sur, hvis jeg rettede på hende, før mælken løb. Det kan også være en fordel at få mælken til at løbe, inden du lægger baby til.
Am, am, am og am noget mere – hvis det er amning, du gerne vil.
Spis sundt og drik godt med væske – og sov.
Og det er virkelig vigtigt, at din partner søtter dig!
Slip bekymringen om, om du har nok mælk. Hvis din baby trives, har det rigtige antal våde bleer og ligger på sin kurve.

Første amning

IMG_4566
Knap 1 måned gammel – gået mælke kold 🙂
2015-06-02 20.01.24


Godt stadig at amme, når baby på 10 mdr. har 40 i feber – og mor også er syg.

20160315_140357


Til sidst vil jeg sige, at det store negative fokus, der har været på amning i det offentlige rum har, efter min mening, ikke været til gavn for amningen. Jeg tror, det er med til at skabe en uro hos ammende mødre. At frygten for at blive “udvist” fra et sted er større end risikoen for, at det rent faktisk sker. Jeg har selv tænkt tanken, hvad nu hvis… men jeg har aldrig oplevet det, eller kender nogen, der har.

Mange hilsner fra
Mette (mor) og Vega

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Weekend i Novas vilje