#minammekamp - Vegas mors ammesucces og råd

Sådan hjælper du dit barn gennem fysisk smerte.

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 2.48.03 PM

Det er sjovt ikke.. -vi gør det alle sammen. Det der med at puste når børn slår sig. Mange tror måske, at det er et voksentrick eller et børnepåfund bare for at få en eller anden slags placebo virkning, når noget har gjort ondt på de små, men det har faktisk en helt reel smertelindrende effekt!

Det er nemlig sådan indrettet at den lette berøring, pusten, aen eller gnubben, går hurtigere til hjernen end smertesignalet. Og dermed lindring til følge.

Jeg synes, det er så fantastisk, så meget vi gør pr intuition, som så bagefter kan findes i bøger, med belæg og forklaring for, hvorfor det virker. Men vores instinkter har faktisk allerede styr på det. Det er da smukt!

Når vi trøster børn gør vi alle sammen stort set det samme. Vi puster, gnubber, afleder og afslutter med et plaster. Og det giver god mening. Pusten og gnubben bypasser smertesignalet, afledningen ændrer fokus og dermed oplevelsen af smerte og afslutningen med et plaster giver en slags belønnings-udløsning, som booster barnet til at finde tilfredsstillelse og behag igen.

Nogle ville nok forledes til oveni at trøste med slik eller søde sager og det har også en positiv virkning, da det ligesom dobler lidt oveni på alle punkter, med sukkerets afledende, fokuserende, tilfredsstillende og dermed smertelindrende effekt.

Men vi behøver ikke ty til sukker for at hjælpe vores børn, når de har slået sig. Vi har andre værktøjer på os, der er mange gange så virksomme og giver knapt så mange dårlige vaner og senfølger (sukkertrøst kan jo desværre give anledning til at dulme al smerte fysisk og psykisk med indtag af sødt senere hen).

VORES HÆNDER kan nemlig mere..! -især den der lille stærke tommelfinger kan altså nogle tricks! Og ikke kun for fødende kvinder 🙂

For et par år siden var vi i Fælledparken med min store datters klasse til picknick og en omgang rundbold. Det var forældrene mod børnene i rundbold og alle gik op i det med ild og sjæl. En af pigerne havde ikke sine forældre med og det var desværre lige netop hende, der stod først for i marken, da en andens far svingede det runde bat og i svingets fart, mistede han grebet…

Det der bare ikke må ske!

Battet fløj direkte mod den 9 årige piges bryst, men ramte hende på underarmen af hendes ene skærmende arm. Der lød et knæk! -og så lød der et skrig!

Pigen var helt i chok af smerten og hun kunne næsten ikke få ny luft ind til at skrige videre. Da hendes forældre ikke var der, var jeg først ved hende og greb hende, da hun var ved at gå i knæ. Jeg holdt fast om hendes skuldre med den ene hånd og med den anden hånds tommelfinger trykkede jeg på glabella, punktet over næseryggen, i et hårdt fast tryk.

Talte roligt til hende om at trække vejret og give slip på skuldrene. Hun fulgte med på mine ord og lod sit hovede læne tungt mod min tommels tryk. Det lettede hendes smerte mærkbart!

Det var egentlig et sats fra min side. Jeg kunne jo ikke vide, om hun kunne mærke meningen med mine intentioner, eller om hun ville bryde sig om at blive favnet af mig. Men jeg kunne mærke de små signaler fra hendes krop og kunne så følge op på min behandling af hendes smerte hen af vejen med ordene om vejrtrækning og afspænding.

Min datter fortalte mig ugen efter, at veninden havde sagt: “Din mor er godt nok god til at trøste” -en af mine bedste anbefalinger nogensinde!

I går aftes var vi i Kongens Have og der blev jeg mindet om ovenstående episode, da min store søn Rio udfordrede sig selv med et langspring hen over sand-åen. Det så flot ud! Og det så ud til at han ville nå over, da han satte sin fod på trinnet på den anden side…

Men kroppen fulgte bare ikke med! Han svirpede sin fod op i en over-udstrækning, der fik det til at vende sig i min mave.. Sådan et spring der ville have fået akillessenen til at springe på en voksen..! Av..

Han brølede! Faldt om og skreg som en gal.

Puha.. tomlen i panden og vejrtrækningen, hjalp lidt..   Men her kommer det bedste råd mod smerte….

Baby kram!

Nova kastede sig over sin nu grædende storebror og kyssede og krammede ham i jordens længste omfavnelse… Vi sad alle rundt om ham og Nova var jo nok den sidste, der nåede over til ham, men hun var slet ikke i tvivl om, hvad hans smerte skulle kureres med..

KRAM

Og det blev den! -indtil der igen var smil på storebror.

Og er det ikke skønt.. ?

Nogle gange er det jo bare trøst man skal have… ingen ord.. ingen teknikker… bare den forløsende gråd og så kærligheden fra dem, der elsker dig.

………Og lidt babysavl;-)

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 2.42.23 PM

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#minammekamp - Vegas mors ammesucces og råd