Sådan hjælper du dit barn gennem fysisk smerte.

En jordemoders sorg.. advarsel -dette indlæg omhandler spædbarnsdød.

image

Indlægget er bygget op omkring forskellige erfaringer og oplevelser med spædbarnsdød og kan derfor ikke hæftes til et specifikt forløb.

Et lille hjerte stoppede med at banke.. med sit forsvundne slag forsvandt også bevægelserne og varmen under mors maveskind.

Bekymrede og nervøse kom de til fødemodtagelsen og håbede på jordemoderhænder og ører, der kunne afkræfte, hvad de frygtede.

De bedende øjne.. Pupillerne udspilede.. En tilbageholdt vejrtrækning..  knugede hænder..

Fortæl os ikke det, vi frygter.

Lad mig ikke finde det, de frygter..

Lyden i doptonen er hurtig.. Et håb kryber stiltiende under huden på mig, men et tryk på mors pulsåre finder samslående lyd..

Det er mors egen hjertelyd..

Søgen rundt efter en anden lyd, imens mor tager sig til maven og trygler.

Hun er sikker på, hun lige mærkede den bevæge sig.

Men det ved jeg nu, ikke kan passe..

Der er ingen lyd at finde.

Lægger en varm hånd på hendes skulder, kigger dem begge dybt i øjnene .. På skift.. Imens jeg siger ordene, der flænser deres ører og verden på en gang.

Lægen bekræfter det nedslående fund. Den lille er gået til. I maven. Til termin. En stor fin baby. Et lille liv, der skulle have været. Men ikke er mer.

Parret er i shok, far græder, mor nægter.

Jeg står der. Er der. Bliver der. Løber ikke fra deres sorg. Men bliver lige der midt i tågen af fortvivlelse og uendelige ubesvarlige spørgsmål.

Hvorfor?

Hvorfor?

Hvorfor?

Vi ved det ikke. Det sker bare nogen gange.. måske får vi svar senere, måske aldrig..

Afmagten kryber sig på. Kan ikke give dem den lyd de håbede og nu kan jeg ikke give dem det svar, de så ulykkeligt behøver.

Jeg kan kun være der.. Der i rummet med dem midt i sorgen. Tårerne presser sig på. Viser min medfølelse, men bærer selv min sorg og forsøger at bære noget af deres.

Hun griber sig igen til maven. Vil bare føde den, have den ud og op på brystet, så den kan genoplive ved hendes vejrtrækning, varme og ved en mors kærlighed. Hun har elsket den i 9 måneder. I 9 måneder har den levet. Hun tror stadig den lever, kan ikke give slip i håbet.

Smerten ved erkendelsen er for stor.

Den bevæger sig! Hun er sikker. Med ærefrygt og opmandet mod lægger jeg mine hænder på hendes mave. Ved godt hvad jeg skal fortælle hende, men mærker en indre modvilje. Hvor ville jeg dog ønske, jeg kunne give hende det svar, der ville lindre hendes smerte og panik og stoppe den linde strøm af tårer fra faderens øjne.

Det er plukkeveer du mærker. Det er din livmoder, der arbejder og rejser sig med stramningerne. Dit barn er dødt. Og vi kan ikke gøre noget for at ændre på det.

Holder far på skulderen. Jeg er ked af det på jeres vegne. Jeres lille barn har levet. I ni gode måneder. Det er et rigtigt barn, I har derinde, men det er dødt.

Siger ordet igen og ser gentagelsen bekræfter kendsgerningen. Langsomt begynder det at trænge igennem.

Vi skal stille og roligt til at vende os til, at barnet skal ud. Måske ikke i dag, men senest imorgen, når tanken har sunket ind. At der ikke kommer et barn med hjem. At barnet skal fødes sammen med sorgen.

At sorgen vil være en del af deres liv fremover. At det til at starte med vil være en stor kludret knude i deres liv, men at det hen af vejen vil blive noget, de kan navigere i.

Sorgen vil skille sig langsomt fra dagligdagen. Køre sideløbende som et parallelt spor.. -for altid med dem, men hen af vejen vil de kunne vælge.. Vælge hvornår de træder ind i dens hærgen. Hvornår de vil dykke ned i den, i minderne og savnet.

De vil blive glade igen, de vil kunne nyde deres familie, de andre børn og hverdagen og på et tidspunkt, vil de måske også kunne kigge på billederne, fodaftrykne og varmes ved minderne om et lille liv der rørte deres liv. Et lille liv der havde været. Som blev kortere end ønsket, som blev smerteligt og smukt på samme tid.

Og jeg..

Jeg vil gå hjem når klokken byder på vagtskifte. Skal hjem til mit liv og min hverdag. Min familie. Min virkelighed.

Jeg har fri…

..men helt fri af sorgen er jeg ikke..

Kollegaerne giver et varmt kram og et venligt ord med på vejen. De er også berørt. Hele afdelingen har haft en skygge over sig i denne vagt.

Der sættes en sommerfugl på livets træ. Endnu en. Det er ikke den første. Og det bliver ikke den sidste..

En der flyver til himmels, før den fik sin tid på jorden.

Jeg sidder i bilen foran mit hjem. Har hele vejen hjem mærket smerten trænge sig på i mit hjerte, som ve-bølger ind over mit bryst. Den trækker tanker og fordybelse med sig.

Det er en andens smerte, som sidder i mig.

Sorgens bølger som ringe i vand. Jeg var midt i tåresøen og kan mærke bølgevirkningen, men ved også, at den vil aftage.. og tørre ud.

Lige nu skal den dog have sin plads.. For jeg blev berørt. Af et lille liv der var og ikke er her mer.

Af stilheden.

smerten

Af fodspor der har trådt, men aldrig vil vokse..

og dog alligevel satte sit aftryk.

lille hjerte..

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

43 kommentarer

  • Louise

    For 18 timer siden fødte jeg alt for tidligt en lille engel. Hun sparkede to gange kort før hun blev født. Det rev mig midtover og jeg skreg igennem resten af fødslen.. I afmagt over at jeg intet kunne gøre for at redde det lille bankende hjerte inden i mig og over, at min livslange drøm om en prinsesse, blev taget fra mig. Desværre kom hun ca 4,5 mdr for tidligt og kunne umuligt overleve i denne verden. Jordmoderen satte sommerfuglen på træet.. Jeg sang godnatsange for vores lille pige (solen er så rød mor, og ‘nu tændes der stjerner’) inden jeg lagde hende tilbage i den lille skattekiste omslynget af en stjernebesat, lyserødt stofble. Vi gennemgår det hårdeste, mest sørgelige og uvirkelige i vores liv lige nu. Ingen burde sige farvel til deres børn – ingen! Udsigten fra Herlev vidner om at livet går videre uden for. Jeg har ikke lyst til at deltage endnu. Det skal jeg nok en dag, men ikke lige nu. Lige nu vil jeg bare tænke på min engel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Åh Kære Louise, det lyder også bare så hårdt og forfærdeligt at skulle sige farvel så tidligt. Tak for din fine beskrivelse af jeres lille afsked. Jeg ønsker dig ro og tid til at hele lidt igen<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Puha!! Skal ind og føde min lille engel i morgen, og havde brug for at læse andres oplevelser, måske for at styrke mig selv i at man kommer videre, eller måske for at…. ja, jeg ved det ikke, men sikke da et indtryk din oplevelse gjorde i mig! Tak fordi du skrev det. 🙏🏻🙏🏻
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      ÅH kære du Pernille …. jeg sender jer mange tanker imorgen! <3 Håber I får en ordentlig afsked <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Pyh det indlæg går lige i hjertet. Jeg fødte selv en engel 1 juni, 6 dage før termin. Det er så smukt skrevet og så rigitgt. 🙁

    Det er en frygtelig smerte når verden ramler og den kærlighed man har gået og opbygget til det lille menneske pludselig bliver hjemløs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Marianne.. hjemløs kærlighed.. åh det skærer i mit hjerte! Kæmpe kram til jer og jeres engel <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Stine Moth McEwan

    Utrolig smukt og stærkt skrevet ❤️
    Som mor til en lille engel i himlen Noah – blev jeg meget berørt over din beretning som jordemoder og anderkendelsen af det lille liv som er så fyldt med ubetinget kærlighed og sorgen som du beskriver så fint og rent.
    At blive Mor / far til en lille engel er den hårdeste forældre rolle der findes 🙏🏼
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig smukt skrevet søde du.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Kære Heidi. I den ulykkelige situation, du beskriver, hvor du ikke kan finde hjertelyd, bliver du som medfølende jordemoder del i en dyb sorg. Når jeg læser din beskrivelse, sidder jeg og tuder over det faktum, at der findes graviditeter, hvor vi ikke kan hjælpe familierne til nyt liv. Din kollega Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Ida, ja det er sørgeligt og tragisk men samtidig også meget smukt at være der midt i afskeden..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] I disse dage oplever jeg, at der er fokus på døden. Thomas cykler for at mindes sin datter Johanne og samle penge ind til Landsforeningen Spædbarnsdød (lær meget mere om projektet på hans facebookside VE-NO Tour),  Esbjen udgiver bogen “Min usynlige søn – Kunsten at leve med sine døde resten af livet” (læs mere på hans facebookside Min usynlige Søn) og jordemoder og blogger Meyermor skriver om, hvordan det er at byde et dødt barn velkommen til verden (læs indlægget her). […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Bøttcher Larsen

    Hvor er det bare uendeligt smukt skrevet – sørgeligt og smukt på en og samme tid…..

    Jeg bliver sendt på en tur tilbage i livet – næsten 15 år!!! Jeg syntes det var lige igår vores og vores 3 årige datters verden blev revet i tusind stykker. Kan i den grad kende mig selv SÅ meget i kvinden fra historien, hjertet snøre sig sammen og øjnene fyldes med tåre.
    Smerten vil altid være der, sorgen er vi kommet igennem, er blevet beriget med en lillesøster og lillebror i årene som er gået sidenhen.
    Men alligevel kommer jeg aldrig til at glemme den smukke forårsnat hvor min dyrebareste skat kom sovende til denne verden, hvordan jordemoderen åbnede vinduet så hans lille skæl kunne flyve hjem til Gud. Tænkte luk nu det vindue – jeg vil beholde ham og hans smukke sjæl hos mig for evigt, overbevist om at jeg aldrig ville kunne sige farvel til min lille smukke søn.
    Jeg ved i dag, at Antoni, født den 21 maj 2001, på oldefars fødselsdag – selvsamme oldefar han skulle opkaldes efter…
    Jeg er i dag mor til de 4 dejligste ællinger – 3 hos mig, og min lille smukke himmelprins. ❤️💙❤️💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Åh Heidi dine ord rør mig. han kom sovende til verden og du fik aldrig lov at møde hans blik og lære ham at kende.. det gør ondt. Dejligt at høre at livet gik og flere dejlige børn kom til <3 tanker til jer !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Årh….nu græder jeg igen. Vi mistet vores lille smukke freja den 17 marts i år.
    En stor del af mit hjerte er gået til. ( sådan føles det)
    Den beskrivelse kunne nemt ha været vores historie. Vores jordemoder var så fantastisk. En kæmpe støtte.
    Frejas små fødder har sat dybe spor.
    Da vi fik at vide hun var død kom det som et chok. Ikke mindre da hun skulle fødes normalt. Det gjore mig bange.
    Men jeg ville ikke ha været foruden. Der var en smuk oplevelse…..hvis man må kalde det smukt.
    Nu er det bare svært at finde rytmen i hverdagen igen. Kæmper med mit had…..had til at ha mistet. Had fordi jeg har såret så mange. Had fordi det ikke lykkes at blive forældre. Had til…hvorfor det endte på den måde.
    Men haerdesværre fundet ud af at vi ikke står alene.
    Knus fra en engelmor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Gitte -SMUKT er det .. og tragisk og hårdt på samme tid. Tanker til dig og din heling og din lille engel <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Årh….nu græder jeg igen. Vi mistet vores lille smukke freja den 17 marts i år.
    En stor del af mit hjerte er gået til. ( sådan føles det)
    Den beskrivelse kunne nemt ha været vores historie. Vores jordemoder var så fantastisk. En kæmpe støtte.
    Frejas små fødder har sat dybe spor.
    Da vi fik at vide hun var død kom det som et chok. Ikke mindre da hun skulle fødes normalt. Det gjore mig bange.
    Men jeg ville ikke ha været foruden. Der var en smuk oplevelse…..hvis man må kalde det smukt.
    Nu er det bare svært at finde rytmen i hverdagen igen. Kæmper med mit had…..had til at ha mistet. Had fordi jeg har såret så mange. Had fordi det ikke lykkes at blive forældre. Had til…hvorfor det endte på den måde.
    Men haerdesværre fundet ud af at vi ikke står alene.
    Knus fra en engelmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea Frandzen

    Smukt skrevet 😢
    Og på en mærkelig måde rat at få den professionelles ord, tanker og følelser
    På noget jeg det svære har stået i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Lea -ja vi sørger med jer og det er også rart at få ord på for os <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    En god jordemoder gør bare en kæmpe forskel i den situation. Jeg glemmer aldrig den jordemoder som tog imod vores døde søn. Hun har en helt speciel plads i hjertet, og jeg har netop i dag ytret ønske hos min konsultations jordemoder om, at jordemoderen fra den gang kan være der når lillesøster kommer til verden til juni.
    Og børnene ændrer livet for evigt, de lærer om nogen en om kærlighed og jeg ville aldrig have været foruden min elskede lille Tristan <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Hanna – der er så mange gode jordemødre derude men håber du får dit ønske opfyldt og får en god oplevelse med lillesøster. tanker til lille tristan <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Så godt og autentisk skrevet.. Jeg har selv været.. På den anden side med den store mave..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Smukt og rammende skrevet ❤️ har selv mistet i både 2010 og 2011 – du beskriver så rammende med dine ord – at føde med sorgen, at tage hjem efter en fødsel, uden et barn 😢 Men ja, på et tidspunkt lever man igen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Så godt skrevet. Meget rørende og meget trist 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Britt

    Masser af varme tanker❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Smukt skrevet. Hilsen fra en anden jordemoder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone Mølholm Hansen

    Det kunne have været min historie, da jeg fik lille Olivia❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærkt skrevet, Heidi! Så ufattelig stærkt og trist 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Av av av mit hjerte. Ligger ved siden af min 6 måneders dreng, har lige puttet ham, og nyder at mærke hans varme krop og lytte til hans vejrtrækning. Han får lige et ekstra kys. Hvor må det være ubeskrivelig forfærdeligt at være de forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    ❤️ Den lille engel gemmer sig i jordemoderhjertet for altid❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er virkelig en smuk beskrivelse af noget så ufatteligt tragisk og uretfærdigt. Med livet kommer også døden, desværre bare for tidligt i nogle tilfælde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Polichronis

    Kaere Heidi

    Hvor er det dog en trist beretning, men hvor har du dog beskrevet det smukt. Elsker det fine trae med sommerfugle, som jo har en helt anden betydning end jeg lige havde troet. MEGET SMUKT! Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Rikke, tak for din hilsen <3 ja træet er smukt både med snegle, blade og sommerfugle <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Det er meget smukt skrevet ❤
    Min bror og hans kæreste mistede for år tilbage 2 børn med 11 måneders mellemrum (moderkageløsning hvor første barn kom ved akut kejsersnit, men kun levede i 12 timer og andet barn døde i maven)
    Begge gange var det en trøst at jordemødrene tog del i sorgen og man kunne mærke at de var berørte, at de virkelig tog deres tid og gjorde alt for at min bror og svigerinde – og os andre fik støtte og samtidig var I meget professionelle.

    Sender en venlig tanke til dem som var der dengang og til dig for den støtte du gav de knuste forældre. 😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Sarah -er glad for I som pårørende også følte jer mødt. Håber I kan mindes den lille sammen<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Årh nej dog! Og hvor gør det ondt, at se så mange sommerfugle og så på så kort tid :'(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      kære Rutsje -jeg synes også der er rigtigt mange i år <3 graviditeter i forskellig længde som kom til en afslutning uden lykke..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan hjælper du dit barn gennem fysisk smerte.