Hvad vil du være når du bliver stor?

Indlægget er sponsoreret

-..Spurgte jeg en gang min datter Filippa.. Hun har vel været omkring de 5 år. Vi boede i Hong Kong og hun var netop begyndt i 1. klasse. En evigt glad og stor pige, der talte flydende engelsk med Canadisk accent og som havde sine egne tanker og ideer om, hvad hun ville gå til og gøre og nok mest, hvad hun ikke ville gøre.

Jeg havde flere gange forsøgt at motivere hende for at gå til et eller andet.. Frit valg men noget skulle hun da gå til, ligesom alle de andre X-pat (bosiddende i udlandet) børn. Det var jo nærmest unormalt, at børnene ikke både startede i skole, som 4 årige og havde minimum 3 fritidsaktiviteter om ugen…

Men Fili..?

NEJ! INTET ville hun gå til.. Hun havde gået i preschool (istedet for Børnehave), hver dag 3 timer, fra hun var 3,5 år gammel og hun havde elsket det! Hun var en lille springfidus, der elskede at optræde og danse og hun kunne alle tekster fra Highschool Musical, Grease,  Mama Mia og diverse Disney Produktioner. Hun var altid den første og forreste til at samle en børnegruppe og lave opvisninger af akrobatisk og gymnastisk karakter, men gå til noget…?  NOPE!

Jeg forstod det simpelthen ikke! I sommerferien inden year 1 havde jeg så forsøgt med lidt forældre-snuhed, -troede jeg…! Ballet undervisning var da helt sikkert obligatorisk, når man gik i første klasse, det måtte hun da nok forstå… Ja ja det er fint nok mor, du kan trække mig derned og give mig tøjet på …. men jeg rør mig IKKE! Og så kunne vi stå der! Mærkelig unge…..

SÅ ja jeg gav op og lod dog barnet være..

Derfor var det egentlig med let ærefrygt, at jeg den gang stillede min datter det, for andre børn, mulighedernes spørgsmål..

“Hvad vil du være når du bliver stor?”

Svaret lød prompte..

” MIG SELV” !

Og sådan var det! Og sådan er det stadig… Min Filimon er sig selv!

Hun er ikke nogen anden. Hun er faktisk lidt af en ener… Med et blidt og empatisk børnehjerte, som alle børn forelsker sig i, er hun samtidig en selvstændig og skarp pige, der er ret godt med i skolen, har et fantastisk socialt liv, interesserer sig for musik, medier, serier, mode, beauty og gymnastisk.

Hun er rimeligt selvkørende og giver ikke sine forældre mange grunde til at bekymre sig, (endnu) -så jeg er vitterligt taknemmelig!

Men en mor finder jo altid noget at stille skarpt på og selvom min datter gør det godt og har fået flotte elevplaner og udtalelser fra skolens lærere, så er der en ting, jeg altid har været lidt opmærksom på.. Hendes stavning. -Den er noget ustabil og det virker ikke som om, hun helt har brudt koden med forståelsen af de helt basale principper.

Jeg har haft en fornemmelse af, at Filippas tosprogethed, i de tidlige år, har haft betydning for hendes forståelse af det fonetiske alfabet, som jo i den grad er en af grundstenene for stavning, læsning og forståelse i faget dansk. Måske er det også derfor, at hun aldrig rigtig har interesseret sig for selv at læse bøger.

Og nu skal det ikke lyde forkert. -jeg er af den tro, at det er fint at være taknemmelig, glad og rosende for alt det, dit barn kan, men det er ligeså vigtigt at være realistisk og italesætte, det som barnet er mindre stærk i og vise barnet, at der er værd at gøre sig umage og forbedre sig.

Men een ting er at pinpointe en “svaghed”.. noget andet er hvordan man så hjælper sit barn..

Og det er lige her My Academy kommer ind i billedet.. My Academy er et privatundervisningsbureau, som har specialiseret sig i lektiehjælp og eksamensforberedelse til folkeskole og gymnasie elever, der har brug for at forbedre resultater, motivation og studieteknik.

Og hvor er jeg glad for at sådan et bureau findes. For er der noget, der generelt er dømt til at mislykkes eller udvikle sig til en mindre familiefejde, så er det læringssituationer imellem børn og deres forældre.. Og vores hjem er ingen undtagelse..!

Vi har gået lidt rundt om den varme kartoffel, så jeg var mildest talt lykkelig, da jeg for nylig fik tilbuddet fra My Academy om et læringsforløb til et af mine børn.. og jeg var ikke i tvivl om, hvem der skulle have muligheden.

Jeg var straks mere i tvivl om, HUN ville tage imod tilbuddet..

Jeg viste Filippa My Academys hjemmeside og fortalte hende lidt kort om, at man i et læringsforløb med en My Academy studiecoach ville få skræddersyet privatundervisning, hvor coachen blev udvalgt til at matche Filippas interesser. At studie-coachen skulle ses som en service, som hun nu havde mulighed for at tilvælge. Samtidig sagde jeg også, at hvis hun sagde ja, så var det hele forløbet på 20 x privatundervisning, hun sagde ja til.

Alt eller intet… og så holdt jeg vejret…

“Det vil jeg gerne” sagde min lille store datter…

Ikke noget med men, måske eller kun hvis… Hun var bare klar!

Og så er det altså, at mit morhjerte render over med kærlighed og stolthed, hvis jeg må have lov at flyde lidt over..

Jeg føler, jeg kan mærke den kvinde, min datter en dag vil blive, inde under hendes beslutsomhed og de gode valg hun selv træffer -for sig selv. Og ja, måske overfortolker jeg.. måske bliver jeg lidt rørstrømsk og måske ville hun  bede mig om at lukke munden lige nu, men hun ville alligevel sole sig i min kærlighed og elske, at det alt sammen betyder så meget for hendes moooar..!

Det er vigtigt for mig at lære min datter at tage sig selv seriøst. At have forventninger til sig selv og stræbe efter udvikling. Hun vælger selv retningen og hun skal vide, at det er ok at fejle. Alle fejl er med til at lære os noget om os selv, så vi kan vokse og blive hele mennesker i alt, hvad vores verden bringer os.

Nu har den bragt os My Academy og vi glæder os til at se, hvad der følger med!

Jeg kommer til at skrive mere om vores forløb og mon ikke også Filippa her self kommer med en udtalelse..

I dette indlæg  Slipping through my fingers er der mere mor-love til den førstefødte.