Hvis jeg kun skal købe 3 af dem her.. hvilke så?

Når graviditeten er sårbar

Skærmbillede 2016-03-14 kl. 9.10.36 PM

Idag er jeg blevet interviewet af en sidsteårsstuderende fra journalisthøjskolen til hans hovedopgave -en artikel om sårbare gravide.

Michael havde allerede mange vinkler til sin historie, men han havde haft svært ved at finde nogen, der ville stå frem og fortælle om deres egne oplevelser med psykisk sårbarhed i graviditet. Han havde søgt flere steder og lagt en del følere ud og til sidst søgt i blogs og fundet min historie her: Hej Jeg hedder Heidi og jeg er sårbar, så han var lettet og glad for at vi kunne mødes og snakke om min historie og erfaringer.

For mig er der også en glæde i at være medvirkende til at sprede budskabet om Psykisk sårbarhed i graviditet. Det manglende opbud på personlige beretninger er nemlig ikke et tegn på at graviditets sårbarhed er sjældent forekommende, men snarere et tegn på, at det er stigmatiseret og ildeset, at man kan være ked af det, når man er i “Lykkelige omstændigheder”.

Nogle kvinder undertrykker de svære følelse af frygt for andres fordømmelse og andre er slet ikke bevidste om, at deres fysiske symptomer måske bunder i undertrykte følelser. Men faktum er, at der er rigtig mange, der bliver psykisk udfordret, når de stiger på graviditets toget -med endestation Baby..

For noget tid siden var jeg på arbejde i Fødemodtagelsen og besvarede et opkald fra en gravid. Lad os kalde hende Louise. Louise ringede, fordi hun havde en følelse af, at der var noget galt. Hun var halvvejs i graviditeten og havde allerede været forbi akutklinikken, da hun havde været bange for, at vandet var gået. Nu havde hun igen utilpashed og smerter i underlivet og hun havde brug for at blive tjekket for om alt var ok. Jeg spurgte lidt ind til hendes symptomer, som var meget diffuse og ændrede sig lidt i samtalen.. måske havde jordemoderen også været i tvivl om hjertelyden og i det hele taget var Louise bare meget utryg. Jeg kunne læse mig frem til, at louise var blevet tjekket og vurderet rask i sin graviditet. Hun havde fået stixet sin urin som var blank, og dermed ingen blærebetændelse, som kan starte en for tidlig fødsel. Hun havde ikke smerter i livmoderen, eller andre tegn på veer. Måske havde hun bare et tilfælde af svamp… jeg fortalte hende, at jeg ikke var bekymret for hendes graviditet, men spurgte til, om hun følte hendes bekymringer fyldte meget..?

Så kom det frem, at der havde været dårlige tal til nakkefold og at Louise aldrig helt havde sluppet bekymringerne siden.. Hun følte sig heller ikke lige så tryg ved sin konsultationsjordemoder. Jeg spurgte hende om hun kunne forestille sig, at det måske var bekymringerne, der fyldte mere end de fysiske symptomer. Fortalte hende, at det altså ikke var unormalt, at man kunne have det svært med sine tanker i sin graviditet og måske havde hun mere brug for at nogen hjalp hende med at understøtte hendes graviditets psyke frem for fysikken.

Det mente Louise gav meget god mening. Vi aftalte, at hun skulle lægge sig og slappe lidt af og forsøge at tænke lidt positive tanker om sin graviditet og se om hun kunne finde lidt ro og afspænding, imens ville jeg sørge for at få skrevet hende ind i Team for sårbare gravide. Her ville jordemoderen have lidt mere tid, til at tale om alt det der fylder og evt understøtte, hvis Louise var ved at udvikle en førfødselsreaktion.

Da jeg ringede tilbage en times tid efter, havde Louise allerede fået det lidt bedre. De fysiske symptomer var nærmest væk og hun følte en lettelse ved planen om at få lidt mere omsorg om sin psykiske graviditet.

…..

Når man er gravid er kroppen under enorm hormonel indflydelse. Hormonerne holder fast i graviditeten og sørger for at bløde kroppen og sindet op, så der er plads til den enorme forandring og omvæltning, som det er at omstille sig til moderskabet.

Man taler om graviditetens psykiske faser og modtagelighed. Der er forskelligt psykologisk arbejde tilknyttet hver trimester i en graviditet. Feks. vil man analysere og bearbejde sin egen barndom, sine tanker om sit eget moderskab og forventninger til sig selv og fremtiden som familie. Alt efter hvad man har med sig i bagagen af mestringsmekanismer og livstemaer, vil dette foregå i det stille eller måske mere knudret.

Det kan være enormt grænseoverskridende og udfordrende at give slip på sin identitet og styrke og mærke sårbarheden overvælde en. Måske har man fokuseret så meget på at BLIVE gravid, at man ikke helt havde forholdt sig til hvad det indebar. Måske kom graviditeten bag på en. For nogle giver det mening, for andre ikke. Beslutningen er endegyldig og ansvaret kan føles enorm.

Selv har jeg været sårbar i alle mine 3 graviditeter. Det forstår jeg nu.

Første gang troede jeg bare, at det var fordi jeg var ung og i tvivl om det var for tidligt at få barn som 25 årig og som den første i omgangskredsen. Usikkerheden åd mig op og jeg havde tanker om, at hvis det blev en dødsfødsel, så var det måske for det bedste. Tanker som jeg senere har måtte arbejde med at tilgive mig selv.

Anden gang havde jeg haft en mola graviditet i mellemtiden, så nu røg fokus over på angsten for at miste igen. Så gav det jo meget god mening, at jeg følte mig sårbar. Jeg turde ikke tro på, at han var kommet for at blive og der gik 6 uger, før jeg rigtig kunne tage ham ind og mærke min dybe kærlighed. Kærligheden havde jeg dog fundet en genvej til ved at hægte mig på hans fars kærlige øjne, når han kiggede på sin søn.

Men her tredje gang blev det mere tydeligt for mig, at mine reaktioner er meget hormonelt betinget. Jeg kan simpelthen ikke tåle graviditetshormonerne. Især de første 3-4 mdr er meget svære og ambivalente med kaos i mit sind.

Jeg arbejdede mig meget målrettet igennem min førfødselsreaktion. Jeg italesatte mine følelser. Tog ansvar for min sårbarhed og iværksatte de nødvendige sikkerhedsnet under mig selv og mit barns kommende forhold. Det var en hurdle at erkende og ikke føle fallitfølelser ved selv at være professionel indenfor faget og så havde det så svært på den anden side af lytterøret. Men jeg rakte ud og fik stor støtte fra min læge, psykolog og fra Sårbart team på Riget. På trods af, at jeg selv har udviklet en Fødselsforberedelsesmetode meldte jeg mig til 2 andre forberedelser for at tune ind på og connecte med min baby. Jeg arbejdede mig fra at bryde sammen ved snakken om en vandrejournal til at føde mit barn i en lykkerus.

Alt det psykologiske arbejde man fornægter og ikke får bearbejdet i graviditeten lægger sig som en forhindringsbane foran tilknytningen til barnet. Har man ikke italesat de svære følelser og fundet en vej igennem sin udvikling, kan man udvikle en efterfødselsreaktion.

Det kræver rummelighed og omsorg fra omverdenen, men det kræver også viljestyrke og selvindsigt at komme igennem.

Mit mål er, at jeg med min åbenhed om min graviditets-sårbarhed kan være medvirkende til at bryde tabuet og få flere til at åbne op og begynde at arbejde med deres sårbarhed imens tid er.

Jeg håber, I vil dele mit indlæg i jeres terminsgrupper og være med til at sprede budskabet om de sårbare -og altså helt normale -gravide.

<3

Læs i dette indlæg om hvordan jeg forberedte mig til vores hjemmefødsel. og hvorfor jeg valgte ikke at vide kønnet.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

8 kommentarer

  • sirid

    Hejsa og tak for det læste. Yderst interessant 🙂 Jeg var gravid med min søn sidste år og var også i kategorien sårbar gravid. Følte ikke rigtig den store støtte. Hos jordemoren var det bare ind og ud og måling af diverse værdier men ingen snak om hvad der egentlig lå bag (rodet barndom og en døende kræftsyg far) hvad jeg syntes var mærkeligt, nu når jeg mest af alt i deres verden var sårbar. Følte at jeg havde fået et stempel. At jeg skulle bevise mit værd og de holdte øje med mig. At der netop var det der tabu omkring det som du også nævner. Når jeg prøvede at google tilbuddet, så kom der ikke rigtig noget frem om hvad det konkret handlede om, blev blot lovet fra egen læge, der var lidt ekstra tid og det var jo ikke dårligt. Nå, min søn og jeg har det godt og trives, men har efterfølgende tænkt lidt over hvad det egentlig vil sige at være sårbar gravid? Hvem definerer det og hvilken indvirkning og betydning har det på den enkelte? Jeg selv er cand.pæd.psyk studerende og synes det er et spændende område. Hvis jeg vælger at skrive speciale om det, mon så du kunne være en af mine informanter, nu når du er så åben om det? Og er der mon et link til den artikel som du blev interviewet til? Mvh Siri 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hov Siri, jeg har overset din kommentar:-)
      Når man er sårbar gravid og kommer i Blåt team eller Sårbar kons er tilbudet individuelt alt efter behov. Jordemoderen kan trække i forskellige ressourcer som feks sagsbehandling, familieambulatoriet (især til socialt udsatte) men også tage mere hensyn for at samle trådene omkring den gravide. Hun kan feks booke tryghedsscanninger, sørge for lægesamtale, henvise til psykiater ift evt antidepressiv behandling. Der kan også laves individuelle fødeplaner/aftaler, som i nogle tilfælde kan betyde, at den fødende tør at føde vaginalt frem for kejsersnit. Derudover er der mere opmærksomhed ift. evt behov for indlæggelse efter fødslen. Feks kan det skabe tryghed at vide, at man er lovet et længere barselsophold end normalen. Det er nok alt jeg lige kan finde frem i mine tanker om, hvad sårbar kons kan tilbyde.
      Jeg selv gik der for at være åben om at jeg havde en førfødselsdepression og var bange for at jeg kunne udvikle en alvorlig efterfødselsreaktion. Jeg kan lige pt ikke huske hvor jeg har den omtalte artikel … men skal nok lægge den ud på bloggen hvis jeg falder over den:-) Tillykke med at du er godt ude på den anden side med din søn <3 Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Tusind tak for det indlæg. Det er en stor befrielse at læse om andre, der har det som en selv. Jeg er næsten ved afslutning af 3. graviditet og kan genkende nærmest alt, hvad du skriver. Har haft det, som om jeg var lavet af velcro, hvor alle bekymringer og angst i verden satte sig fast. Har prøvet at italesætte det i professionelt regi, men det bliver som oftest dysset ned med forsikringer om, at det er helt normalt. Har heldigvis et godt netværk hjemme, men det har gjort, at alle tre graviditeter har været mest noget, der skulle overståes. Og jeg har det sådan lige nu. Anyway. Ville bare vise flaget og ‘bevise’ dit udsagn om, at vi er mange herude, og at det med fordel kunne blive taget alvorligt – også uden for hovedstadsområdet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tusind tak for et super indlæg…
    Sidder her med min lille pige på 3 uger og jeg VAR sårbar gravid…
    Både i min første graviditet , bl.a grundet gentagende aborter , nu i 2. Graviditet grundet gentagende aborter OG en 1. Traumatisk fødsel…
    Jeg var i teamet som du omtaler og det har været guld værd!! At kunne få ekstra tid hos jm, muligheden for at sætte ord på de ting der spiller ind og hvad der ellers hører med.
    Det er absolut ingen skam, tværtimod giver det grobund for en endnu bedre graviditet og start med baby❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Signe, Hvor er det godt du tilkendegiver det her så andre kan se at det hjælper:-) Tillykke med en god start!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Kære meyermor
    Faldt tilfældigt over dit blogindlæg – og jeg må bare sige dig en stor TAK!!!!
    Dit indlæg har startet en masse tanker, og jeg er simpelthen en lettet kvinde – lettet fordi jeg ikke er den eneste der har det så svært igennem graviditeten ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    *mærke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Godt indlæg.. Her som 2. Gangs gravid kan jeg en masse følelser og usikkerhd fra 1. Gang, ting som gik galt.. Kan du ikke uddybe hvordan du iværksatte de nødvendige sikkerhedsnet? På forhånd tak

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg kun skal købe 3 af dem her.. hvilke så?