En drømmefødsel og en drøm om amning.. #MinAmmekamp

Om at leve livet far(ve)ligt..

image

..jeg sidder her  halvvejs på ruten gennem Novas fars farveløb The Color Run.. Drengene satte mig af efter de første 100meter.. Vi mødes backstage mor!

Jeg har Nova på ryggen i bæreselen. Hun faldt i søvn efter Grøn Zone. Over and Out! Flere timer efter hendes normale lur. Max overstimuleret og høj på oplevelser, musik og syntetiske popcorn.

Vi venter på Lillemorm der også er ude og leve livet lidt farligt og farverigt. Det skrev hun lidt om i sit sidste indlæg -hvor hun blev pokkers fanden i voldsk og smed tøjlerne til livets vilde ridt.. Læs det her Sommerferien ku bare komme an -ingen planer! Og så testede jeg hende lige med nogle billetter til The Color Run! Bum! Kan man det ? Med børn? Og midt i sovetid..? Lillemor sprang ud i det og jeg er spændt på at høre hvordan det er gået med kummefryseren, mandlen og Lillefar og Lillemor på slap line..

Jeg glemmer nogle gange, at det kan være sådan, altså at man helst vil have styr på sit shit. Og være på forkant med sin familie.. Jeg befinder mig nemlig rigtig ofte på slap line.

Nogle gange er det ikke med min gode vilje, men det ender alligevel altid med, at jeg pludselig står i en eller anden ret så uplanlagt situation.. Spontaniteten eller eventyrlysten får overtaget.. Eller også er det bare manglen på planlægningen, der giver kedsomhed, hvoraf der så pludselig springer en spontanitet.

Som den anden dag hvor ungerne og jeg hyggede i Kongens have.. Men savnede selskab.. Havde ingen bil eller far.. Men en veninde i Roskilde med en have og en trampolin.. Og kold hvidvin.. Vi kunne da lige nå en sundowner i haven, hvis vi sprang på toget kl 16! Hvordan vi skulle komme hjem igen? Ja den tager vi på vejen.. Alt løser sig..

I dag havde jeg heller ikke lige helt styr på, hvordan faen vi skulle komme herud i Valby parken.. Tilfældigvis kom PeterFar ind til byen efter supply og kunne tage to af ungerne med i bilen.. Rio var frisk på at cykle og så smed jeg Nova på Bulliten -vores ladcykel som ikke har sider.. Hun sidder spændt fast, men det var faretruende tæt på hendes middagslur.. spændte bæreselen om hende så gik det sgu alligevel, at hun sad og dinglede lidt .. Vi for kun lidt vild i sydhavns kolonihaver, men det gav en fantastisk eufori at drøne igennem naturen derude og pludselig finde vejen til høj musik og fest og farver..

Nova vågnede op af sin døs og gav den straks dansegas!

Jeg skal ikke lyve.. Jeg kan godt lide at være forberedt og have alt med mig hver gang.. Og der er også rugbrødsmadder i tasken ved finishline.. Men jeg er også bare ret god til, at få det bedste ud af det vi har.

Nogle gange presser jeg mig selv for hårdt.. Så går der noget af det sjove af spontaniteten, når jeg pludselig ikke kan se mig ud af sulten baby og madlavning und alles og begynder at hundse rundt med alle..

..andre gange er det bare fedt at bede børnene om at bide ballerne sammen og feks. klare turen hjem fra parken med for lidt tøj -for the good of it!

Fordi vi har haft det skide sjovt. Fordi vi kom afsted! Fordi intet er perfekt! Og det skal det sgu heller ikke være.. Ikke alt skal være hyggeligt heller!

Men livet skal leves! Og det må godt være lidt farverigt.. I hvert fald igennem MINE solbriller:)

nu kommer lillemor snart og sætter lidt mere kulør på min tilværelse! Så jeg vil runde af og tage de sidste kilometer med hendes gode selskab.

God søndag derude!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En drømmefødsel og en drøm om amning.. #MinAmmekamp