Tankestrøm om at trække stikket..

Jeg er et skrog af en krop for tiden.. mit projekt med at komme igang med træning blev slået ud af en lænd, der værker..

Jeg ligner virkelig en gammel kone, når jeg trækker mig op fra sofaen med krum ryg og halen under mig, som en anden bessefar med en røv, der ligner en undskyldning for sig selv. Jeg er pænt presset indtil jeg får min krop strukket ud led for led og igen kan røre mig frit. .… sjovt nok glemmer man alt om spændinger i lænden, når man står ind over et badekar og snart skal tage imod en lille ny verdensborger…

..men ellers har jeg mærket lidt rigeligt til min krops forfald her på det sidste..

Skuldrene spænder op og brænder ved den mindste statiske stilling.. som nu hvor jeg sidder og skriver eller når jeg feks syr en bristning.. Jeg elsker at sy bristninger..Selvom det kan tage lang tid, så er det så fascinerende, at se hvor fint det hele lukker sig sammen og stopper med at bløde.. Men jeg elsker endnu mere at sy bristninger, hvis der lige er en mormor på stuen, der tilbyder den stakkels jordemoder skuldermassage IMENS jeg syr.. Then we are talking!

Så har jeg en tånegl jeg har stødt, så den nu er ved at gå til de evige tåneglemarker.. Den vil de næste seks uger minde mig om en skøn hjemmefødsel, i vand, og mig med en dunkende tå… men hvad gør det, når kvinden strålede om kap med min røde tå.. Hendes glæde over min smerte..  bedre end det omvendte! Men det er sgu da lidt træls ikke at kunne få fine sommerfødder, når nu man som jordemoder aldrig rigtig kan give den gas med neglelak på fingrene.

Min forkølelse har sat sig i bihulerne nu.. så føler man sig først slidt… Det dunker i hovedet, når jeg kommer under min egen midtlinie.. Og det gør man en hel del skulle jeg hilse og sige…!

Ligeså gammel jeg ser ud i skroget, lige så teenage er min hud… slået ud er stressen fra føderiet.. Vi har haft nogle heftige vagter på fødemodtagelsen her på det sidste.. Der mangler jordemødre. Og der er fødselsboom… Det er en pænt dårlig cocktail! Samtidig har vi fået nyt IT system som slår bunden ud af alle gode intentioner om at kompensere for travlheden.. Alt tager tid.. som vi ikke har.. stressniveauet er enormt. Og vi halser rundt, men det værste er det følelsesmæssige pres. Det er virkelig hårdt at prioritere sin tid og give køb på den jordemoder omsorg, man brænder for at give.. Det følelsesmæssige stress er klart det værste.. og det som min hud reagerer på..

Så jeg er en slidt jordemoder-pige..

Men det er ikke det værste..

For derhjemme har jeg en slidt jordemodermand. Og det er ikke til at kimse af!

For det kan godt være, at jeg har ondt af mig selv.. men jeg laver trods alt stadig det, jeg brænder for og så giver de skæve tider og overarbejde jo lidt mere mening for mig end det gør for manden derhjemme, som bare føler sig bundet af min vagtplan og husholdningen.. og så kan vi tale man-flu-ondt af sig selv!

Top det lige op med at jeg trak det lange strå og blev sendt afsted på Gymnasie reunion igår og han gik glip af en fed fyrre års fødselsdagsfest…

SÅ kan det faktisk ikke blive værre!

SÅ .. jeg skal nok gå varsomt og stryge ham lidt med hårene den næste tid..

Heldigvis har vi fået ungerne afsat og sat os op på en date til Ystad Saltsjobad imorgen.. så jeg regner med at redningen er nær!

Men jeg må nok hellere være lidt ekstra opmærksom på at være nærværende og lade telefonen ligge..

Glæder mig til at trække stikket og få lidt velvære i krop og forhold:-)

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'