En (ikke) helt almindelig dag.. Mor og Nova på slap line!

Almindelig i den forstand, at det bare har været en ganske almindelig lørdag.. Ingen specielle planer eller aftaler eller noget interessant på tapetet. Bare lørdag. Weekend. Og Nova og mig på slap line..

Ualmindelig fordi de færreste nok træder så slap en line som vi gør ind imellem.

Nova vågnede kvart i syv imorges og tog sin far med ud af soveværelset, så mor her kunne få en time eller to mere.. Jeg har været forkølet i snart 14 dage og det har sat sig på bihulerne, så mit energiniveau er stadig ikke på toppen.

Ved 8.30 tiden fik manden dog lidt liv i mig.. Modvilligt..

Jeg giiiiiiiiider generelt ikke stå op! Jeg tror vitterligt, at jeg er jordens største C menneske! C for citronfjæs.. Det tager mig minimum en time før mit liv er værd at leve om morgenen.. Så jeg skal helst have lidt starthjælp og omstillingstid .. Der er jeg så heldig at have fundet mig en modsætning i PeterFar, som har så meget damp, at maskinen tænder i det øjeblik der kommer lys ind til mekanikken.. (Et sted skal Nova jo ha det fra) -Ikke at vi så helt undgår “hvem står op” konflikter ind i mellem, men der er klart færre af dem i sådan et match.

Nova plejer at sætte trumf på fars vågenhed ved at rende efter ham med både egne og fars sko inden klokken er slået otte.. Hun vil ud! Men om lørdagen går far alene ud af døren -til fodbold.. Og det var hårdt at se ham gå.. Og samtidig vide inde i hendes egen lille babybevidsthed, at der ikke er meget held i at få mor ud af døren foreløbigt..

Og her begyndte dagens slappe kurs.. For jeg greb ud efter den nemme løsning. Og ja jeg veeeeed godt, at man ikke skal trøste med sukker.. Men det er sgu nogen gange bare en fandens effektiv (dog midlertidig) stopknap for barnetårer -af den slags der skærer igennem en morgentræt mor-hjerne.

Kanelgifler var svaret..!

Vi tog posen med ned i børneafdelingen og vækkede de to store med “morgenmad på sengen” -sjovt nok helt i deres ånd! Nogle gange skal man ikke gøre sig så fandens umage for at være verdens bedste mor.. -bare lidt uden for de gængse pædagogiske retningslinier..

Jeg var dog i forvejen i plus for jeg havde tilbragt fredag aften med at knuselske mine store børn, der begge var hjemvendt fra en uges koloni. Det var blevet til hygge på børneværelserne med henholdsvis ‘sidden ved siden af’ PlayStation et par timer og så en god gang massage af ældstebarnets ømme stikbolds-krop -begge dele med en god portion samtale ind over..

Nå men på et tidspunkt var vi kommet igennem anden runde morgenmad -en vandmelon.. Et bad.. En morgenprutter.. (X2).. En ekstra hyggeamning.. En ordentlig gyngetur.. Lidt køkkenleg og Novas almindelige demolition runde rundt i alt hvad der rodes kan..

Så blev det tid til gummistøvler! Hun lyste op som var det juleaften.. Endelig udgangstilladelse! Tiden var selvfølgelig løbet fra os, frokost og lur faretruende nær, men babyen trængte til motion, så det blev indkalkuleret i plusser og minusser.

---

Nova førte an og overså ikke en vandpyt på vores vante rundtur i Kongens have. Regntøjet var glemt i vuggestuen så det var rent ‘singing in the rain’ style. Som noget ekstra tog vi lige en tur rundt om Rosenborg, bare for afvekslingens skyld og som noget nyt lavede jeg et par styrende lege for at fremhjælpe nedregulering. – Et nyt ord i mit ordforråd efter jeg i forrige uge var på kursus i sanseintegration og børnemotorik -noget I nok skal komme til at høre mere om her på bloggen. Når mit hovede er med mig igen.

På vej hjem meldte Novas behov sig.. Et hurtigt telefonopkald til de store derhjemme så var der mad i gang på komfuret og klar til vi kom hjem. Pasta med ostesauce og grøntsager. Nova likes! Men Det skulle gå stærkt..! Klokken nåede godt og vel at blive 12.30 før hun endelig kunne slå sine smukke øjne i og bevæge sig ind i drømmeland.

De næste par timer gik med strøgtur og aflevering af de store til farbesæg og en sviptur til Island.. Ikke værst for dem..!

Babyen sov stadig vel hjemme igen, så jeg nåede at fange et put og en lur med min mand – inden han blev sendt glad afsted på Roskilde festival.. See u on the other side.. Klog på erfaring regner jeg ikke med at høre fra ham før engang imorgen eftermiddag, når han har fundet sin sjæl igen.. -Og gjort status over hvor meget han har mistet rundt omkring i festivalens sorte huller..

Nova sov stadig.. Og selvom jeg ved det er ris til egen røv -så lod jeg hende sove.. Til jeg indså at klokken var 16.21! Så løb jeg alligevel ned for at stoppe hendes marathon lur.

Vi gik op og spiste lidt frugt og hun fik sig en ammetår og en mosletur i sengen. Overvejede vores muligheder..

Navigerede ok i en besnærende ensomhedsfølelse, der lurede som en regnvejrssky i periferien af vores lille solskins-samvær.. Man skal satme hvile godt i sig selv, når man sender de store og den største afsted til hver deres spas og så selv bliver hjemme til en lørdag på slap line.. Banker altid mig selv lidt i hovedet for ikke at planlægge mig ud af den slags tomrum.. Omvendt er det også godt bare at stå fast.. Og ikke flygte bare fordi tosomhed med en baby på en lørdag aften i indre by nemt kan gå hen og føles ensom..

Klokken var vel 17 da jeg besluttede at vi skulle en tur på gaden.. Shoppe lidt bleer og noget slik! -Når der nu var sparet op på kaloriekontoen i fraværet af sociale aktiviteter så skulle der dælme køres noget slik ind!

I Kiwi parkerede jeg Nova rundt om hjørnet i tilpas flænse-længde til at oprydningsarbejdet ville være overkommeligt.. Og så sneg jeg mig til at lave en drøm af en blandselv pose! Fast besluttet på st holde den for mig selv..

Jeg begyndte allerede at skramle med posen inden vi kom ud af butikken.. Til Novas store opmærksomhed…! Jeg fandt en Prøvepakke vitaminpille i min taske og forsøgte at spise hende af med den.. Da vi kom til restaurant Pastis blev jeg afsløret… Et spisende par lagde også mærke til at løbet var kørt.. De grinte af min lille blodhund af en baby.. Ja det var også nemt for dem at grine.. For det var mig der havde hyret med at forsøge at aflede slikdetektivens opmærksomhed..

Da vi nåede ind i Kongens have til jazz festivalen var løbet kørt!

Novas aftensmad bestod nu af sukker og e-numre..

Og høj på sit dope gav hun den gazz til jazz!

Vi må have været et kønt syn.. Babyen der imellem sine Electric Boogie mooves jagtede mig med den røde pose, som jeg febrilsk forsøgte at gemme i taske og klapvogn. Kun for at hun gang på gang triumferende spankulerede over med sin skat og afkrævede mig endnu en del af “kagen” som hun kalder det.

Først tilsidst da jeg desperat, og til fuld skue i menneskemængden, valgte at mase posen ned i bukserne -deromme hvor ryggen bliver spændende.. Fik jeg styr på damens sukker-ride..

En veninde som jeg lidt tidligere forgæves havde givet et baby-bootycall-call (børnene leger og de voksne får fred) ringede og inviterede os på rester fra deres aftensmad.. Og KAGE…!

Så social-deprieved som vi var (og sultne) snuppede vi en metro og befandt os 15 min senere i en skøn kolonihave på Amager. Fri leg i haven! Tøsesnak.. Og kage! Nova spiste måske to skefulde risotto.. Så var løbet kørt og alt det andet for spændende.

Det spændende gik dog af ballonen da sukkerfisen et par timers tid senere var slået.. Vi nuppede en af venindens sutter og smuttede hjemad.

Som altid fik Nova en second Wind da der skete nye ting.. Så vi havde en stjernestund i metroen hvor vi sad forrest og ‘samtalte’ om køreturen.

Hjemme i vores hood gjorde vi holdt ved Victor. Nova skulle lige tale med en overkærlig gravhund som elskede hende i begge ender.. Og så skulle vi lige sidde på en trappesten.. Klokken var 21 og natten var jo stadig ung..!

En af tjenerne fra Victor måtte lige komplimentere min datter for hendes dejlige væsen -som han havde lagt mærke til på lang afstand. Og hun fik sig en flot hvid rose af ham.. den valgte hun at dele med hunden men inden da fik jeg da lige et fint lille billede..

Hjemme igen gik der logistik i opbæringen af varer og baby.. Det giver nemlig super god mening at spare en indkøbspose, når man er alene med en baby..! Nova blev sat til at holde posen med bleer.. Så holdt jeg hende under den ene arm og de andre varer i den anden .. Og selvom hun brokkede sig hele vejen op, så holdt hun ved og vi løftede i flok! En ting jeg ynder at lære mine børn.

Hun fik et skud havregrød.. En flaske.. En omgang børstning og så dejsede vi omkuld.. Med lidt kamp.. Som altid.. Man er jo ikke Nova for ingenting.. Og hvis overstimuli er grunden til vores putteproblemer -så er der jo vitterligt ikke noget at sige til det efter en dag som i dag..

Jazzfestivalen vækkede mig.. Mærkeligt nok når man bor ovenpå en jazzklub.. Men det var nu mere deres snak i gården end den konstante summen af byliv, som jeg egentlig er vokset ind i at kunne hygge mig med.. Det er jo noget med lugten i bageriet.. Jeg overvejede at råbe dem op.. Men valgte istedet at få fred med det hele..

Fred med en dag med for lidt styring og for meget sukker.. Fred med ensomheden før lykken over spontaniteten og livets små stjernestunder. Fred med larmen og uregelmæssigheden, fred med at babyen vågnede i det øjeblik jeg gik ind for at skrive dette indlæg.. Fred med at klokken nu er to om natten og jeg sidder i mørket og skriver på min telefon.. Fred med at jeg ikke har fået skrevet et indlæg i knapt en uge.. Fred med at det så blev sådan et slap-line-indlæg…

Fred med tanker om hvordan det hele burde være og hvordan det hele bliver..

Fred med moderskab og morskab -for i den sidste ende er det jo balancen, der skaber successen.

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'