Kære Pædagog - Vil du ikke godt være sød at kysse mit barn?

Sure bebser og babser.. Når brystbetændelse og frustrerede babyer tager livet af amningen.. #spørgMeyermor

Skærmbillede 2016-06-02 kl. 2.57.59 PM

Når min tid tillader.. (hvilket den egentlig aldrig gør, hvis du spørger jordemoder/bloggermanden) så kan jeg ikke lade være andet, end at tilbyde min hjælp til dem derude der kæmper med baby og amme-opstarter.

Nogle gange er det så lidt, der skal til for at få vendt en kuldsejlet amning eller et barns trivsel.

Her drejer det sig om en meget hyppig problemstilling, som giver både sure bebser og babser, men den er nem at gøre noget ved!

For at retfærdiggøre den dyrebare familietid herhjemme efter en vild arbejdsweekend, må korrespondancen tale for sig selv -og det gør den faktisk ret godt <3

5. JUNI 19:48

Hej. Det er mig der hedder “lillelange” på instagram. Tak fordi jeg må skrive til dig. Jeg må gøre noget galt siden jeg ‘angribes’ af brystbetændelse hele tiden, det gør forfærdeligt ondt og man får lyst til at smide håndklædet i ringen. Det kan godt være jeg ikke får det tømt ordenligt, kan være svært at bedømme. Min baby gider ik ligge der mere end max 5 minutter ad gangen. Hun suger så hårdt at hun får det galt i halsen, og det er som om hun bliver frustreret i sekundet mælken ikke fosser ud, så gider hun ikke sutte mere. Måske jeg skal prøve at købe en pumpe(?) Tænker det ikke kan være kulde, når det er så varmt udenfor. Har uld indlæg men de er for varme så bruger engangs. Skifter dem flere gange om dagen, men vasker ikke brysterne (udover det daglige bad), bør jeg det for at undgå infektion? Kh 

Ps kan baby blive syg eller få mavepine hvis jeg ammer selvom jeg har betændelse?
Hej med dig. Uh det hårdt med så mange omgange brystbetændelse! Og synd hvis det skal køre jer helt af sporet med amningen. Kan du prøve at tænke over hvor ofte du har lagt hende til i dag og fra hvilken side for hver gang? Hvis du forsøger at lave et lille skema over hendes amning/søvn/gråd så langt du lige kan huske (over et par dage) og skriver det til mig så kan jeg lidt bedre afkode hvad der sker. Men det lyder til at du måske misforstår bebs, når hun stopper med at amme efter 5 min. Jeg tror hun skal bøvses og lægges til samme bryst af flere omgange. Men der kan også være andet i det som jeg tænker vi kunne tage en snak om imorgen, når jeg har set på dit skema. Baby bliver ikke syg af brystbetændelse og du får ikke brystbetændelse af ammeindlæg. Du kan få svamp af det men det giver en anden strålende smerte i vorten.
Med min førstfødte tog det to mdr med blod ud af brystvorterne og sår på – jeg er bare ikke lavet til at amme åbenbart 😒 Jeg lægger hende aldrig til efter hun har bøvset, der prøver jeg at få hende til at sove. Men det må jeg prøve! Og hvis hun kort efter virker sulten har jeg netop taget det andet bryst fordi der var mere i – så det må jeg ændre. Jeg prøver at skifte bryst hver gang, men fører ikke skema over det, så har ikke helt styr på det. Nogle gange kan hun tage 2-3 timers pause, og om natten 5 timer uden mælk, men andre gange går der en halv time imellem, så det skifter meget. Hun gylper tit og så har jeg svært ved at tyde om det er fordi hun har overspist, eller om hun så skal ammes igen fordi hun har gylpet det hele op. Jeg kan begynde at skrive det ned fra nu af. Tusind tak for råd.
Jeg er heller ikke lavet til at amme… Men alligevel har det været værd at kæmpe for og fedt når først det kører:)
Akutte råd til dig ifbm brystbetændelse lige nu er amning i flere forskellige ammestillinger, varme på brystet og massage evt kolde kålblade på brystet. Men ellers så lyder det temmeligt sandsynligt som jeg tænker, at du skifter for meget bryst.
Ikke alle bebser og bryster kan tåle at friamme uden styring.

Når din bebs bliver gal efter nedløbet skal du bøvse af og lægge til samme bryst igen. Hvis baby melder sig inden for de næste 2 timer skal du give samme bryst igen. Hvis hun gylper har hun højst sansynligt fået for meget formælk, så der kan du lægge til det samme bryst igen. På denne måde fjerner du også overproduktion og grunden til dine brystbetændelser, da baby ikke får tømt godt nok ud.

Der er rigtig mange der har det her problem som misforstår symptomerne og overammer..
Kun ved voksespring og hvis det er åbenlyst tydeligt, at baby ikke har fået nok skal du give begge bryster for at optimere din produktion.
Du vil sikkert se at hun gylper mindre og har mindre gråd, når du lærer at styre din amning bedre -og så vil du finde ud af at du er født til at amme 😉
Tusind tak for rigtig gode og meget håndgribelige råd. Det vil jeg straks gøre, så håber jeg det hjælper 😊 Hvis jeg køber en pumpe for at malke ud (for at hun kan få flaske engang i mellem), kommer der jo også overproduktion – skal man holde sig fra at pumpe hvis man er plaget af jævnlig betændelse?
Ammestillinger er svært, ved der er film på youtube men jeg synes ik det er så nemt som det ser ud. 9 ud af ti gange ligger hun i min arm (alm stilling) og måske én gang i døgnet prøver jeg en ligge-amning.
Hej med dig – du kan ringe nu hvis du har tid.
Hej. Jeg ser først din besked nu, hård nat med 39 i feber så jeg prøver at hvile lidt i dag. Jeg følger alle de akutte råd du gav og ser om ikke jeg kan slippe for flere omgange brystbetændelse, tusind tak for hjælpen 🙏🏻❤️
Ok det gør du bare som du har brug for. Hvis der er mere er det bare nemmere for mig hvis du lige ringer, da jeg har lidt meget skærmtid generelt;-) Men for lige hurtigt at svare på dit sidste spørgsmål, så kan du sådan set godt pumpe ud når det hele kører igen (bedst om morgenen) Men når din mælk er finjusterert er det ikke sikkert der er så meget at pumpe, du kan evt købe opsamlingskopperne fra avent og så samle sammen af nedløb fra modsatte bryst, når du ammer fra en side..

God bedring og take care.

Tak skal du have, for at være min amme livlinie 😊🍼 og hvilket nummer kan jeg ringe på hvis det er? Rigtig god solskinsdag til dig. Kh 

Håber du er ved at være kommet igennem og din amning er blevet bedre tilpasset af lidt mere styring:-)
læs evt dette indlæg som meget godt beskriver min tankegang bag amning – du er også meget velkommen til at dele indlægget eller på anden måde gøre opmærksom på min blog i dit netværk eller terminsgruppe.
Kh Heidi

https://meyermor.dk/2015/03/08/demand-feeding-demanding-barn/

Det går så godt nu! Hun gylper heller ikke mere, så det tyder på at det har været godt for hende. Det med ikke at skifte bryst hver gang og ikke amme på begge bryster for at få mest muligt i hende. Og jeg skriver alt ned. Godt indlæg, det giver så god mening og virker helt logisk at man prøver andre ting i stedet for altid at ligge dem til brystet bare de siger den mindste lyd. Jeg deler meget gerne indlægget i mødregruppe og med alle mine gravide og ammende veninder (dem har jeg mange af for tiden :-)) så de også kan følge din gode blog. God aften. Kh Anne
Hvor er det dejligt at høre 🙂 Det er så ærgerligt at mange kun rådgiver til friamning, så du må meget gerne sprede budskabet om bedre trivsel både for mor og bebs med lidt mere styring på amningen. Husk hvis du oplever, at din produktion bliver lidt kneben, så skal der friammes et par dage evt hud mod hud og hygge i sengen, så er i ovenpå igen! Der er et kritisk tidspunkt ved 2 mdr og 3 mdr, hvor der skal ammes igennem og ved 3 mdr kan det tage op til 1 uge:-)
Kh Heidi
Har helt klart mindre mælk, men føler ikke den er kneben endnu. Rart ikke at mælke igennem tusind ammeindlæg om dagen 😁 jeg er helt ok med et blog indlæg om det, der er så mange der kæmper med amningen og jeg synes ikke hospitalerne er gode til at rådgive. Med min første anede jeg ikke at han skulle lægges til brystet meget efter fødslen, for det første tænkte jeg at der jo ikke var mælk endnu og så troede jeg han ville græde og dermed fortælle mig når han var sulten. Det gjorde han ikke så vi sov i 14 timer og han tabte sig alt alt for meget. Min veninde vil ik amme grundet hun led meget af brystbetændelse sidst. Der er bare mange som kæmper med det og bliver chokerede over hvor ondt det gør og hvor svært det er.

5. JULI 13:29

Meyermor

Hvordan går det med amningen?

Det går SÅ fint, der har ingen betændelse været! Og jeg føler at der er mere mælk fordi jeg ikke skifter bryst hver gang, så hver bryst får lidt ro til at blive fyldt op. Jeg har givet dine råd videre til mine ammende veninder 😊 min pige er tyk og glad👍🏻

 

Åh så skønt! Man får netop federe og fyldigere mælk i børnene på denne måde❤️ hvor er hun skøn!
Må jeg sætte vores snak herover sammen til et indlæg? Med eller uden billedet?

5. JULI 21:03

Anne Sophie Lange

 Ja det må du gerne. Tusind tak for hjælpen ❤️

Vil du læse om flere af mine råd kan du blandt andet læse her

Sabinas baby sover ikke

Babyhvisker hit and run

Når baby og mor er uvenner

Bagsiden af ammemedaljen

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Pædagog - Vil du ikke godt være sød at kysse mit barn?