Har dit barn brug for lidt starthjælp? Vind et forløb med lektiehjælp Her!

Moderkagens hemmeligheder – og hvordan du kan lave et Placenta-print af din moderkage.

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 10.55.46 PM

Livets træ..

Det er ikke for sjovt vi kalder moderkagen for Livets træ.. for det første fordi moderkagen med dens navlesnors-stamme og blodåreforgreninger ud i de svampede leveragtige cotelydoner, ligner et stort flot bøgetræ med saft og kraft bag sig, men også fordi moderkagen med sin funktion har været det livgivende bindeled mellem mor og barn.

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 10.54.21 PM

 

Hvad fortæller moderkagen os?

Moderkager varierer i størrelse og udseende. Og man siger, at moderkagens vægt x 5 er en indikator for, hvor stor barnet er til termin. Men ligesom med så meget andet med os mennesker, så er der variationer af normalen OGSÅ indenfor moderkager. Men sammen med andre oplysninger vi observerer lige efter en fødsel er moderkagen med til at give jordemoderen et billede af det helt spæde barns trivsel.

Det er jordemoderens ansvar, at se moderkagen igennem efter en fødsel. Og det gør vi altså ikke kun fordi vi (de fleste af os) er ret fascinerede af og vilde med dette engangs-organ, -jordemoderens yndlingsorgan, men fordi moderkagen også giver os et hurtigt overblik over fødslens afslutnings sundhed. 

Kommer moderkagen af sig selv og i en samlet levering uden for meget hiv og slæb og i en kortvarig skylle blødning, så er der gode chancer for, at livmoderen kan klare sit næstvigtigste job efter at huse og ernære barnet. -nemlig at trække sig sammen og lukke for det hul, som morderkagen efterlader. Gør den ikke det, kan kvinden bløde meget kraftigt fra dette store sår, som er en direkte adgang til moderens blodforsyning.

En livmoder ved godt, hvordan den skal trække sig sammen, og den er faktisk også ret vild med at gøre det, men ligger der hinderester eller klumper af disse cotelydoner i livmoderen, kan den ikke gøre sit arbejde ordentligt og måske kan den endda blive så træt af at forsøge at lukke sig omkring disse fremmedlegemer, at den bliver overbebyrdet og giver op og så kan blødningen blive alvorlig.

Jordemoderen har forskellige muligheder for at hjælpe livmoderen til at holde sig fast og begrænse blødningen efter en fødsel, men er der rester deroppe, er det vigtigt at vide det, så man hurtigst muligt kan få kvinden bedøvet og få fjernet resterne, så blødningen kan stoppe.

Mors og barns trivsel

Moderkagen er altså en stor informationsgiver efter en fødsel, idet den kan give oplysninger i kraft af dens udseende og opbygning og altså også ud fra, hvordan den vælger at komme ud.

Barnets hule og første minde

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 10.37.01 PM

Men mest af alt er moderkagen, sammen med hinderne, barnets hule. Det er det gobbel-agtige organ barnet har ligget i, lyttet til og kigget på. Det er blodårene, som barnet har stillet skarpt på og begyndt at fokusere på og det er blodets susen i organet, som har været barnets trygge søvndyssende og beroligende første lyd. Barnet har rørt ved og måske suttet på sin navlesnor og puttet sig ind til den bløde hovedpude med den beroligende susen.

Og det er da fantastisk!

Og for nogle er det måske en forevigelse værd.

Og her er så HOW TO !

  • tag et par handsker på -de hænger på væggen ved håndvasken.
  • spred moderkagen ud på et blåt stykke afdækning og placer den, så den ligger flot med stammen ned og sit fulde spænd bredt ud.
  • Tør den ren med vatservietter/vaskeklud.
  • Dup den med lidt blod -evt kan der presses lidt ud fra navlesnoren. Den skal ikke være for våd.
  • Pres forsigtigt og kortvarigt et stykke A4 papir ned over moderkagen.
  • Peel det af i en glidende bevægelse.

Og vupti!

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 10.55.46 PM

Så har du dit eget helt unikke billede af DIN moderkage, BABYS første hjem,  Livets træ!

Du kan laminere papiret eller forsegle det bag en billedramme.

På en gang både smukt og lidt.. besynderligt..

Hvad synes I?

-er der basis for en lille tattoo;-)

Skriv jeres mening i kommentarfeltet herunder!

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 11.02.09 PM

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

4 kommentarer

  • Min kæreste tog, meget modvilligt, et billede af moderkagen dengang jeg fødte min søn. Jordemoderen var simpelthen så glad for den, og stod og foldede den ud og havde en fest. Han nænnede ikke lige, ikke at tage det billede. Det er da meget sjovt at have den dag idag, men jeg må indrømme at jeg ikke ser noget særligt smukt ved den. Og at føde den, er heller ikke smukt 😉 Men sød tanke med print af egen moderkage, hvis man er til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Haha ja det har jeg vist også fået et par fædre til i min begejstring 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Hahaha! Fantastisk grim tatovering!
    Har du selv lavet sådanne prints?
    Min holdning til moderkagers skønhed har jeg iøvrigt skrevet om her http://superheltemor.dk/2015/09/03/om-moderkager/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Haha skønt indlæg Kim! Så er jeg så en af de der super entusiastiske jordemødre;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har dit barn brug for lidt starthjælp? Vind et forløb med lektiehjælp Her!