Barn af en skilsmissefamilie..

1… 2…. 3…. KONSEKVENS!

Skærmbillede 2016-09-11 kl. 9.22.04 PM

Opdragelse! Det er ikke så svært. 3 nøgleord

  • Kærlighed
  • Krav
  • Konsekvens

Elsk dit barn! Kræv noget af det. Vær tydelig og vis, at du mener det.

Kærlighed er at skubbe og skærme barnet til sit nærmeste udviklingstrin. Jeg har talt om det før.. Et barn har godt af, at man viser, at man har tillid til dets evner for at gebærde sig alderssvarende og på vejen mod mere ansvar for sin egen opførsel.

Det skal ikke blive en lang smøre om, hvordan man skal opdrage (denne gang;-), men I kan få et eksempel på, hvordan den slags udspiller sig her i hjemmet..

Inspirationen til indlægget kom for ca 7 min. siden.

Vi har haft en dejlig dag. De store har haft brug for at hygge sig lidt herhjemme og på egen hånd med venner -mest af alt har de nok haft brug for en lille SuperNova-pause.. Og vi voksne havde brug for at poste lidt nærvær og tid i den lille stjerne efter en travl uge. Så vi har været i svømmehallen til formiddag og på cykeltur til legeplads på Islands Brygge efter hendes middagslur og den unge dame har været glad og tilfreds og i et dejligt lune.

Der er ellers generelt meget fut i hende og nu har hun lige toppet den op med “vil selv” alder. Så hun kan være lidt af en håndfuld. Og fræk! Hun er virkelig sin egen herre og har mange meninger om hvordan ting skal gøres.

Men noget er ikke til diskussion og det er vi begyndt at navigere i.

Nogle små kampe vinder hun.. Som da hun pludselig ville være nøgen på legepladsen.. (jamen så lad dog barnet..hun havde sikkert en god grund.. eller noget) Andre diskuterer vi højlydt indtil mor trumfer igennem, som når hun skal have sin cykelhjelm på. Og andre gange… så er der kommet attitude på pigen..!

Hun er for eksempel begyndt at være fræk og gøre ting for at finde en grænse at buonce op imod. Hun kan finde på at “slappe” een en ordentlig flad eller med vilje smide ting på gulvet eller stikke af, når hun udemærket ved, at man forventer noget af hende.

Her til aften fik husets mange unger en lille magnum is efter maden. Nova sad på mit skød og hyggede sig med sin, men fik hurtigt inspiration til at ville videre i livet (sådan er det generelt med hende) Jeg holdt dog fast og hun spiste sin is færdig, MEN SÅ VILLE HUN OGSÅ NED.. “ok så stå lige her så skal jeg tørre dig af.” jeg var ikke igennem sætningen, før hun allerede var tonset over til sofaen og havde givet den et stort chokoladekys.. Far sendte hende over til mig for i det mindst at tørre hænderne af og jeg tænkte, at den var “good enough” da hun luntede over mod mig.. Lige indtil hun med laban i øjnene drejede om på hælene og tonsede ned af gangen mod storesøsters værelse.. Jeg hentede hende foran søsters dør ” du ved godt, at mor ville tørre dine hænder og det bad jeg dig om heroppe ved bordet, så nu går vi derhen og tørrer de hænder” Hun skreg hele vejen. Jeg tørrede hendes hænder og sendte hende ud i livet igen…

Det er ikke det store ekspempel – for hun er kun 21 mdr og der er grænser for, hvad man endnu kan kræve af hende. Men jeg fik da fulgt op på mit bud og jeg fik vist hende, at jeg er stærkest, at jeg bestemmer og jeg mener hvad jeg siger. En vigtig cocktail for, at hun kan give slip på en masse egetansvar og koncentrere sig om det, der er vigtigere end at pushe limits, -nemlig at lege og udvikle sig.

Jeg er af den overbevisning at manglende tydelighed og autoritet i børns opdragelse er med til at udvikle børn med angst og manglende selvværd. Derfor mener jeg, at det er en af vores fornemmeste pligter, at vise børn, at vi voksne står ved vores krav, når først de er sat. Så kan vi diskutere hvor mange krav vi stiller og vi kan også ændre mening i processen, hvis vi kan se, at vi var en tand for hurtige. Bare vi IGEN er tydelige og viser, at det er OS, der ændrer mening og IKKE børnene der styrer showet. “Ved du hvad, jeg tænkte lige over det og tag du bare og løb ned og leg – vi kan vaske hænder, når vi går i seng” -kunne være en udvej.

Et andet eksempel kunne være, da min søn var ca 4 år og legede en del med både tog og lego og biler og… Vi havde haft en god leg.. (altså de 10 min max jeg har fantasi til at lege med den slags og resten af tiden, sad jeg der bare og så på min søn lege) Jeg gik igang med at rydde op.. Han stak af. Jeg lod 5 klodser ligge og gik ind og bad ham om at komme ud og rydde op.

Og her er et godt eksempel på min 1 2 3 konsekvens praktik

Første gang siger jeg det pænt ” skat er du sød at gå ind og rydde dit legetøj op?”

Anden gang siger jeg det med en beskrivelse af, hvad der vil ske, hvis han ikke selv gør det “Nu beder jeg dig om at rydde op på den gode måde, er du så lige sød at få det gjort inden jeg kommer og hjælper dig?”

Tredie gang skruer jeg bissen på “Okay nu har jeg bedt dig pænt om at rydde op, så nu bliver det på den dumme måde.. så må jeg hjælpe dig med at rydde op!”

Konsekvensen er at jeg henter ham og trækker ham lidt irriterende i armen hen til legoklodserne og bruger hans arm til at samle klodserne op. Ikke specielt fedt for hverken ham eller mig. (men det giver incitament for, at han selv gør det på 2. næste gang).

Jeg kunne slutte af sådan her..”Så nu har jeg hjulpet dig. Det var sørme godt, du fik ryddet op, ligesom jeg bad dig om. Du kan komme op til mig og få et kram hvis du har lyst”.

Nogle gange skal man bare være en dum mor for at være en god mor..!

Nu vil jeg gå ind og putte min lille tonser bebs.

Mere om hvordan det går i et af ugens kommende indlæg!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

3 kommentarer

  • Anette

    Rigtig godt indlæg , bruger mange af principperne selv 😉 men dejligt at blive inspireret

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina M

    Super fedt indlæg! Den med at hjælpe deres hænder med at rydde op, den vil jeg huske :o)
    Hjemme hos os skal man også hjælpe til, i det niveau man nu kan. Drengen på 1,5 skal selv sætte sine sko på plads, hjælpe med at rydde bilerne op om aftenen, og sætter selv sin tandbørste på plads osv helt automatisk. Fordi det har jeg lært ham fra starten af. Han kan sågar finde på at tage mine dags gamle kontakt linser på natbordet og smide i skraldespanden, kigge på mig, og sige ad bad :oD Den morer jeg mig meget over :o)

    Men nogle gange kan folk godt syns jeg er en smule streng i min opdragelse, fordi jeg FOVENTER at vi hjælpes ad i familien. Det er fair nok at pigerne på 7+10 smider deres eget tøj til vask, hjælper med at dække bord, selv rydder op på deres værelse osv. Det syns jeg i hvert fald det er :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Tina -Jeg tror det er vigtigt at vi viser vores børn at de er en del af en helhed. Familien og senere samfundet. Det giver dem værdi og forståelse at deltage på deres niveau, så vi er så enige:-) Men jeg lytter også til dem når de giver udtryk for at væer trætte, så kan de få lidt ekstra opvartning:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barn af en skilsmissefamilie..