1… 2…. 3…. KONSEKVENS!

Hvad gør man når en skole kun er så god, som den lærer der underviser..?

Skærmbillede 2016-09-12 kl. 2.44.01 PM

Lad os nu bare sige, at vi kender en ung pige, der har fået ny dansklærer og som er kommet hjem og har brokket sig lidt over aftensmaden over den her nye lærer.. Hun føler, at klassens nye lærer slet ikke står mål med klassens ambitioner og deres erfaringer med den tidligere og meget garvede dansklærer. Den nye lærer har mange års erfaring som lærer, men aldrig stået foran en udskolingsklasse og undervist ældre elever -og det kan mærkes! siger den unge pige..

Yndlingsfaget er ved at blive et hadefag.. Uroen er støt stigende i klassen, som ellers altid omtales som lidt af en stræberklasse. Der er mange spild-minutter, hvor læreren glemmer, hvor hun kom fra og hvor hun er på vej hen og generelt kan læreren ikke svare på spørgsmål om årets gang i dette klassetrin og… Læreren virker tøvende og usikker og giver lidt for mange fri-minutter til at genlæse lektier, der burde være lavet hjemme. Alle er enige om, at hun er sød, men også at de har brug for en lærer og ikke en ven.

Moralen i klassen er for nedadgående. Og det huer altså ikke den her unge pige og en stor del af hendes klassekammerater, som bekymrer sig for om de lærer nok.. eller i det hele taget.. noget!

Lad os så lige forestille os, at den her piges mor til forældremødet fik en klokkeklar opfattelse af, at der var noget om snakken…

HVAD VILLE I SÅ STILLE OP?

Og hvorfor er det så svært?

Læreren er jo sikkert både sød og et godt menneske, der gør sit bedste.. Og hun skal vel også have en chance for, at lære det der med at være i et andet klassetrin.. men altså behøvede det lige at være for denne klasse..?

Man må vel gå ud fra at læreren er blevet ansat på sine kompetencer -og forskellighed er vel også en vigtig læring.. Men hvis læreren ikke holder tempo på sin undervisning, bruger lang tid på at skrive unødvendige sætninger på tavlen, ikke har styr på materialet og læringsmål, samt ikke kan motivere sine studerende, så falder læringsmiljøet fra hinanden og eleverne bliver utidige og rastløse..

Skal man som forælder så bare lære sine børn at være tålmodige og tage hensyn og håbe på, at klassens andre 28 elever følger trop.. eller skal man som forælder råbe op om problemstillingen og få fokus på, at skolen ikke er bedre end den lærer der underviser..?

Hvad kan den her unge piges mor gøre uden at støde nogen og uden, at det igen lyder som om at forældrene vil sparke opdragelsesansvaret over på skolen..?

……..

Sponsoreret indhold herunder.

Jeg har før været inde på emner om opdragelse og undervisning og har også lige nu en konkurrence kørende i dette indlæg : Har dit barn brug for lidt starthjælp, hvor du indtil torsdag d. 15/9 kan deltage ved at skrive en kommentar om, hvad du vil bruge undervisningen til!

(Du kan vinde et klippekort til 5 X 2 timers undervisning til en værdi af 3900kr)

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

4 kommentarer

  • Johanna

    Svært dilemma. Jeg fik en knude i maven, da jeg læste det, for jeg er selv lærer. Nyuddannet, og det er pisse hårdt! Og fedt, når tingene lykkedes, og eleverne er med. Min største frygt er også, at min undervisning ikke er god nok, og at nogle vil klage over mig. Men på den anden side, vil jeg gerne vide, hvis der er noget, jeg kan forbedre. Jeg tror, at uanset om du er ny eller gammel i faget, så er skiftet fra indskoling til udskoling svær. Men jeg ville nok også tage en snak med læreren. Har eleverne, på en saglig og konstruktiv måde, fået fortalt læreren, at de gerne vil have flere udfordringer osv.?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Tak for dit besyv Johanna -jeg tror det er lærerens personlighed så det bliver svært at ændre… men det må da overvejes at give lidt konstruktiv feedback!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Bum bum den er svær. Læreren kunne have været mig. Jeg har undervist på mellemtrinnet, og kunne godt tænke mig på et tidspunkt at undervise i udskoling eller undervise voksne. Og jeg tror da sagtens at jeg kunne risikere at blive vævende og usikker i starten.
    Men samtidig synes jeg heller ikke at en dygtig klasse skal spildes på gulvet.
    Jeg ville nok foretrække at forældrene kom til mig, læreren, først – og gav mig en chance for at rette op/stramme an.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hej Charlotte, tak for dine tanker… det er lidt ambivalent men ja hun bør da få en chance for lidt konstruktiv kritik….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1… 2…. 3…. KONSEKVENS!