Fødegangens mange temaer.

Det har det med at køre i temaer på en fødegang.. Passer man en fødende, der feks. ligger med lang latensfase, er der helt sikkert også flere og kommer flere til. SÅ er det det, der bliver aftenens tema og vi laver ikke andet end at køre CTG og give smertepakker og morfin og putte folk med varmepuder i “loungen” -vores ekstra stuer og venter på, at de går i aktiv fødsel.

Det kan også være komplikationer, der bliver temaet for en nat, så farer vi rundt og tager scalp Ph’er på alle stuer (blodprøver fra barnets hovede for at se iltning og ressourcer) og kører seje forløb med ekstra overvågelse og lægetilsyn og store overvejelser af den rigtige vej for fødslens forløb. Så bliver der konfereret natten lang og der kan så oveni komme et kop-tema eller måske er det lige den dag alle forløb ender med kejsersnit.

Nogle gange er det akut-tema! Så ringer alarmerne fra stue efter stue. Og en hær af læger, jordemødre og sosu-assistenter stormer frem til det uvisse, bag døren der kalder. Det kan være skulder-dystoci (barnets skulder sidder fast bag bækkenets forkant) og så er det minutterne der tæller. Der skal være nok hænder på stuen til at sørge for forskellige funktioner. Tage tid på, hvor længe det tager at få forløst barnet, gå håndgrebene igennem, tilkalde børnelæge og være klar, hvis det meget sjældne sker, at barnet ikke kommer fri. Andre gange kan det være post partum blødning. Så farer blødningskasserne fra stue til stue og der anlægges vene-adgange og opsættes vand og koncentrede s-drop. Gives medicin og tømmes blære. Kugles livmodere og eftertjekkes moderkager til den helt store guldmedalje. Og mange gange må det ende med en tur til operationsstuen og en far der sidder alene tilbage med en bebs. Så er der jordemødre over hele gangen, der holder mange bolde i luften og har øje for at opretholde mange variationer af det gode fødselsforløb trods omstændighedernes vilje.

Og så er der tempo-temaet.. Så vælter det bare ind med fødende, som enten ER fleregangsfødende eller i hvert fald føder, som om de var det! Så bliver der kastet babyer i hånden på jordemødrene, som knapt når at få handsker på, men til gengæld får varmen i kinderne. Så er det de røde kinder, der mødes i mellemgangen og med lidenskabens glæde i øjnene, deler historier om, hvordan det OGSå kan lade sig gøre at føde børn -forholdsvist nemt og uden modstand.

Der kan også gå hospitals-hjemmefødsel i den, eller der kan være udenlandsk tema over hele linien. Der kan være et hav af pårørende eller slet ingen. Der kan være dage, hvor børnene er hysse på alle stuer eller dage hvor de roligeste børn lander i armene på deres forældre. Der kan være store bristninger-dage, eller dage hvor kvinderne hopper i tøjet inden jordemoderen, når at fortælle dem at de lige skal sige til, når de skal på toilettet.

En fødegang tæller det hele.

Fødsler er dybt forskellige og alligevel kan de være meget ens. De samme lyde kommer fra samtlige stuer og de fleste kvinder skal samme vej, men så alligevel er det så forskelligt ikke kun, hvad de møder på deres vej, men også hvordan det opleves.  Men det sjove er at rigtig mange gange, er man altså ikke alene om det, man oplever… Fordi det har det med at gå tema i det.

Om det er det nemme, naturlige, syge, medicinske eller akutte, så ligger der garanteret en anden på fødegangen og oplever noget nær det samme som dig.

<3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'