Fødegangens mange temaer.

Mig og min amning… Part 1 -Tanker om ammelængde

a5-886A6923(1920x1280)-sh

Det lå egentlig ikke forudbestem,t at jeg ville amme Nova specielt meget længere, end jeg har ammet mine to andre børn. Det kom bare ligesom af sig selv. Jeg har ikke haft et bestemt mål med nogen af dem, men bare gjort det, jeg har følt, var det rigtige. Eller jo.. et mål var det I sig selv bare at kunne amme mine børn. Det kan I læse om I mine to første ammekamps beretninger her og her.

Jeg ønskede inderligt at amme min første og det var en sejr for mig, at det lykkedes og endnu bedre, at det blev en naturlig afslutning omkring de 13 mdr, hvor vi havde udfaset det til kun at høre til morgenhyggen og til sidst var der så bare ikke så meget at komme efter og hun bad heller ikke om det i løbet af dagen. Så det gik så nemt som det kunne.

Min søn kunne ikke tåle natamninger, idet han havde refluks og minimum 10 natlige skrigeture, hvis han fik andet end vand om natten, så da natamningerne stoppede, havde det indflydelse på min produktion og han stoppede så første gang med amning 8 mdr gammel. 14 dage efter tog han dog lige en lille måned mere efter en omgang mellemørebetændelse. Men igen føltes det som en fælles beslutning og som om, at han selv var klar på at give slip.

Sådan en følelse har Nova ikke!

Og jeg kan blive I tvivl om hun nogensinde får det! Hun elsker simpelthen sin mælketår og hun giver ikke slip så nemt. Det har taget tid bare at lære hende at udsætte sit ammebehov en smule. (nej du kan ikke lige amme lige nu, imens vi star i køen i Netto skat!)

Egentlig var mit udgangspunkt med Nova, at et års amning var målet, men jeg vidste også med mig selv, at jeg godt ville kunne være med på længere tids amning.

Jeg tror min egen personlige grænse går op til 2 år. Men jeg har ikke nogen negativ holdning til længere ammelængder. Jeg synes, det er folks egen sag og egen afgørelse af det, de ser som barnets behov. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det bliver en begrænset tilknytning, som betyder at barnet kun kan trøstes af mors bryster og ikke udvikler sin selvstændighed sideløbende med amningen. I så fald tror jeg de gode effekter af amning overskygges. Men det tror jeg faktisk er ret så sjældent.

Langtidsamning giver efter min mening trygge og selvstændige børn. De kommer til brystet og regredierer måske en smule, når de lader sig føre med i mors arm på en god endorphine-high. Men hvem har ikke godt af at give helt slip.. -Øjnene ruller og mor får et kærligt smil eller to og bagefter er livet for kort, til det der patteri og de er videre.. No looking back! Barnet er blevet groundet. Føler sig tryg og sikker på mors kærlighed og nærvær. Det ved, at det har en tryg base at vende hjem til, men så er det ellers også bare derudeaf.. -Det er min oplevelse med langtidsamning.

Jeg har kun mødt ganske lidt modstand overfor mit valg af længere amning. Det kan I læse mere om her. Der har måske været et par familiemedlemmer og venner, der havde en holdning eller to i starten, da vi passerede den famøse 1 års-grænse. Men det er ligesom gået i sig selv og nogle af de helt nære er endda gået i den anden grøft og er blevet enormt støttende og opmuntrende. Måske har de læst med her på bloggen.. måske kan de bare selv se, hvordan det giver mening i vores tilfælde, med Nova som er en lille krudtugle, der har godt af at blive groundet, måske har de bare vænnet sig til tanken.. hvem ved.

For nylig mødte jeg dog en noget kritisk mening fra Hannah Harboe -Børnefyssen som jeg har været forbi for at tale om Novas “hyperhed” i forbindelse med, at vi havde meget svært ved at putte hende og alt søvndyssende havde den modsatte effekt på hende. Søvnen er en anden snak. Hannah viste mig vejen til at lære, at regulere Nova, så hun blev bedre til at stoppe op og selvregulere. Da snakken faldt på amningen var Hannah en smule bekymret og vi gik ind i diskussionen. Hun var, kort fortalt, bange for, at barnet fik for meget egen-styring. Da det ifølge hende er vigtigt, at et barn i sin bedste udviklingsalder kan mærke, at mor er en autoritet, der guider og kontrollerer barnets lille verden. Det giver ressourcer til barnets udvikling. Efter hendes mening var det vigtigt, at amningen var med min vilje og ønske og at jeg havde gjort mig nogle tanker om “hvad jeg ville lægge krop til”.

Hannah´s holdninger kunne godt matche ned i min egen kasse. Jeg var, uden at det var teoretisk udtænkt, begyndt at styre amningen. Fra hun blev 18 mdr stoppede jeg nat-amningerne og ved 19-20 mdr, ammede vi ikke i vuggestuen mere. Selvom den holdt hårdt og var svær at arbejde os godt ud af. Men det lykkedes. Og så havde jeg gjort mig nogle forestillinger om, hvad jeg var villig til at lægge krop til.. Hannah og jeg mødtes et godt sted på midten. Hun kunne godt se fordelene og jeg kunne godt se faresignalerne. I alle fald vil vi begge det samme – et barn der trives og kan udvikle sig hensigtsmæssigt.

Generelt, når vi taler ammelængde, gælder det, efter min mening om, at se på det enkelte barns behov og balancere det med sine egne behov og grænser. Det nytter ikke noget at amme imod sin egen vilje. Så får barnet en krænkede funktion og det er ikke sundt for nogen. Bliver man ragende uvenner over natamningerne – så er det måske på tide at tage dem fra. Får man konstant spat af nulleri eller får man ondt ved menstruationstid (som mange gør) så må man implementere, at barnet “passer på” og man må tage kampen op om den brystvorte. “Ja du må gerne amme, men du skal ligge stille og mor vil ikke nulres”..

Skab opmærksomhed på ligeværdet i ammesituationen og sørg for, at I begge trives med det og am så så længe det fungerer for dig og dit barn.

Indlæg som jeg har linket til i dette indlæg.

Jeg nægter at være (amme) offer for andres begrænsninger..

Nova og mor ammer stadig get over it

Min første amme opstart: En kvart brystvorte, en dødskamp og en tur på børneafdelingen.. Historien om Min egen #ammekamp part 1

Min anden ammeopstart: Ammemandag.. Bedre held anden gang? #minammekamp

Vil du læse mere om mine generelle råd til amning så læs her

Ressource amning, en anden måde at tænke amning på.

Ammeforberedelse er ligeså vigtigt som fødselsforberedelse. 25 ammeråd til nybegynderen.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

7 kommentarer

  • Julie

    Jeg er enig med Stine – vil også meget gerne høre dine erfaringer og råd ift. at udfase nat-amning :-).
    PS. Jeg er fuldstændig fan af din blog, og følger med hver dag her og på IG 😘. Knus!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Julie, åh din søde kommentar faldt lige på et tørt sted. Dejligt at høre fra folk der kan lide det arbejde jeg putter i bloggen:-) Jeg er bagud med indlæg men skal nok se om jeg kan få skrevet lidt om natafvænning snarest! Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cherie

    Vi vil så gerne have mere om din udtarapning af Natammeningen😊. Min søn er lige blevet 1 år, og vi ammer på livet løs, og elsker det. Men nogen gange er mine babser bare lidt trætte, hvis han har hængt i dem 7-8 gange på en nat. Argh det er jeg sgu for gammel til😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hej Cherie Jeg kender alt til at være for gammel til trætte babser 🙂 Jeg skal nok forsøge at få skudt et indlæg afsted inden længe:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Cherie -så er der et indlæg på bloggen om vores natafvænning;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Er så glad for at jeg “faldt” over din blog med så meget stof til eftertanke og masser af inspiration❤ Har du skrevet om hvordan du fik udfaset natamningen? Jeg tænker det er vores første skridt til ammeudtrapning og jeg forudser gråd og ballade så tips ville være velkomne😊 (min datter er 19 mdr) 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hej Stine, hyggeligt at du fandt os:-) Jeg har ikke skrevet om det endnu. Men kort fortalt hjælper det at have implementeret godnatflasken, da det så ikke bliver en kold tyrker. Start med at “nægt” hende første opvågnings amning. Forsøg at trøst hende og berolige hende med at vi ammer ikke om natten. Imorgen får du babs.. Her hjalp det at lægge hende i ske og shshshshhh hende. hun kæmpede kun lidt imod og var for træt til at tage den store tur. Når hun ikke fik babs sov hun længere og bedre og 2. opvågning var faktisk ud på morgenstunden så den kamp tog jeg ikke til at starte med. Prøv det og så mind mig om indlægget igen så skal jeg se om jeg kan få tid til at skrive om det:-) Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødegangens mange temaer.