En hurtigføder fortæller om sin lynfødsel sammen med mig.

Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.

Foto credentials http://www.lycoops.com

Foto credentials http://www.lycoops.com

Nattens vagt bød på en PROM til STIM. G1, 0P, GA 40+3. Ukompl. grav. VA kl 21. % veer.

Sagt med andre ord en førstegangsfødende med vandafgang, som skulle på fødegangen og have et vestimulerende s-drop.

Havde jeg nu været en underbetalt, nedslidt, udbrændt, stresset og travlhedsbelastet fødegangs jordemoder, så havde jeg højst sandsynligt taget parret med over på fødestue, kørt blodtryksmåling og temperatur af i farten og introduceret den kommende fødsel med et 250ml saltvands-lavement til mutti, imens jeg anlagde veneadgang og fik gang i vedroppet, så snart den skid var slået.. Far ville ikke vide, hvor han skulle gøre af sig selv, imens mor begyndte at vride sig på den hårde briks i det kolde overbelyste rum. Stemningen ville være præget af utilpashed og ydmyghed overfor “slagets gang”, for jordemoderen ved nok bedst og det er nok bare sådan det er.. at føde.

Mor ville hurtigt kapitulere overfor fødselskraftens overraskende styrke, da ubehaget ved rollefordelingen og angsten overfor det ukendte ville bygge ovenpå og forstærke hendes smerteoplevelse. Intentionen og ønsket om en medicinfri fødsel ville belaste stemningen yderligere, idet det bliver mere og mere tydeligt for kvinden, at hun på ingen måde kan leve op til sine egne forventninger og ej heller på nogen måde inkludere manden i hendes lille private helvede, der varmer sig op under hende og truer med at bryde ud i et flammehav over hendes skælvende krop.

Hun får snerret af manden og skulet til jordemoderen, der sidder med ryggen til og skriver, hvis hun da ikke farer ind og ud af døren og tager sig af andre nødvendigheder i hendes fortravlede arbejdsliv. Kvinden trækker sig ind i sig selv, manden går i et med tapetet og jordemoderen forsøger at ignorere hendes egen utilstrækkelighed.

3 ensomme sjæle.. faktisk 4. for fødselsdagsbarnet bliver ikke fejret på denne særlige dag. Der skal bare leveres, eksekveres og gennemføres.

Videre Ud Næste!

Epiduralen ville komme som en frelsende engel og redder i første omgang den tilspidsede situation. Parret får ro, hviler, mor kan igen samtale og måske endda have øjenkontakt, hvis altså ikke hun nåede for langt ud over kanten inden anæstesien fik tid til at kigge ind. Jordemoderen kan tage sig af andre ting og måske endda få tisset af og spist en bid mad… inden epiduralen kommer med sine mulige bivirkninger og det der først virkede, som en god varm brise, bliver til tis i et par kolde jeans på en frostdag…

For der er stadig ingen der værner om de gode fødehormoner, ingen der har tid eller overskud til at fremme fødselsoplevelsen, trygheden og tilliden, så den frelsende Epi ligger ovenpå et indre af adrenalin-lava, som truer med at bryde ud som en vulkan med indgreb til følge.

Blodtryksfald, feber, manglende nedtrængning, påvirket barn, caputelektrode, scalp Ph’er, læger og afdelingsjordemødre på stuen. Der skal træffes beslutninger. Skal der anlægges kop? Klip? eller køres direkte til kejsersnit?

Der trækkes og slides en baby ud. Først kommer barnet, så kommer blødningen, den fastsiddende moderkage og den store bristning.

SÅ må mor alligevel en tur på operationsstuen og far må fejre fødselsdag alene.

Det koster dyrt at spare forkert!

Havde jeg nu været en underbetalt, nedslidt, udbrændt, stresset og travlhedsbelastet fødegangs jordemoder.. så havde jeg måske taget den på rutinen og gjort det så godt jeg nu kunne, med de arbejdsforhold jeg nu engang havde og indenfor de retningslinier der nu engang var. Fødslen skulle vel nok blive sikker nok, men fødselsoplevelsen ville ikke være sikret og ej heller ville der være sikkerhed for en god start for det nye usikre familieliv.

Det ville koste dyrt både direkte i form af medicinske udgifter og inddirekte på det menneskelige plan og renterne kunne hænge ved langt ind i den traumatiserede familiedannelse.

Men nu er jeg heldigvis ikke nedslidt og udbrændt … endnu!

Og fødegangens tavle var ikke ved at vælte af fødende i kø.

SÅ vi kunne igår lukke af for weekendens travlhed, lukke døren bag os og fordybe os i vores egen lille fødselsbobbel.

Vi gjorde den kolde fødestue varm og hjemlig med en god lille introducerende samtale. Vi fik os en snak om forberedelse og forventninger. Vi lærte hinanden lidt at kende. Far kunne hente sin kaffe, flytte sin stol til sit foretrukne sted, sætte musik på, få styr på sengens funktioner og stuens andre muligheder for hans deltagelse. En snak om ikke at spørge men gøre.. – som man ville gøre derhjemme. Han fik styr på sit territorie og vi fik styr på vores roller. Mor fik ro på nerverne og vi fik talt lidt om udsigten til det vi skulle igennem.. Det her var vores fødsel, men mest af alt deres.. Og det fælles fodslag skulle først på plads.

Og så kom snakken om veerne.. for hvor var de henne?

Mon vi kunne lokke dem frem med Tryghed og Tillid og Tid -krydret med lidt jordemoder Tricks?

Min plan var 10 steps før vi sætter et S-drop:

  1. En god hormon snak, hvad får man veer af?
  2. Afspænding inden undersøgelse, for at mindske ubehag.
  3. Vaginal eksploration med “kratten i hinder”,
  4. + massage af livmoderhalsen inkl. hindeløsning
  5. + lukken fostervand ud.
  6. En 1/2 times gåtur inkl. kys og kram og kærlig snak om bebs og livet som familie
  7. Et klyx -lavement
  8. Et langt varmt brusebad inkl. kys og kram og kærlig snak om bebs og livet som familie
  9. Vefremmende Rebozo
  10. Vefremmende Akupunktur

og derfra kunne vi overveje om vi skulle sætte et drop…

Da vi var ved punkt 3 kunne jeg konstatere, at mor var 2 fingre åben med en lille smule livmoderhals tilbage. Det var et opmuntrende udgangspunkt.

Da vi var nået til punkt 6 kunne mor godt mærke noget murren i underlivet, der trak lidt op i lænden…

Da de kom tilbage for at gå i gang med punkt 7 havde mor veer med cirka 6 min interval og stigende styrke.

Efter punkt 8 var der gået to timer og mor havde nu gode veer med 5 min interval.

En time efter var hun 5 cm åben!

Vi havde veer! Og nogle gode nogen!

Rebozoen fik hun i stedet som smertelindring og Meyermetoden gav hende bedre vemestring, da veerne begyndte at spænde hende op.

Vi tryllede med lejring og varmepuder og far styrede lattergassens 3 indstillinger, så mor ikke behøvede at tage masken fra munden. Vi huskede på mobilisering og hydrering og lidt at spise og tissepauser til alle.. Veerne tog til, hun kom op og stå og vi hjalp hende med massage og sækkepuder og rosende og motiverende ord. Vi fandt forlængerrør til gassen, så den kunne nå til badekaret, hvor mor fandt vejen gennem de sidste centimeter. Karret gav en naturlig vesvækkelse lige inden pressefasen, hvor mor kunne hvile og endda smile lidt igen. Barnets hjertelyd lød stærkt og stabilt gennem hele forløbet og veerne fik vi rejst igen med akupunktur og papilstimulation. De fik ro på stuen ind i mellem det hele til at fordybe sig i hinanden og deres fælles opgave om at føde deres barn og de vidste, at jeg kun var et kald væk…

Behøver jeg sige at vi fødte godt og ukompliceret?

Behøver jeg at sige, at når det gælder fødeomsorg, er det der er sparet ikke tjent..?

Vil du læse mere om mine gode råd til fødsel så læs her:

Gode råd til at føde bedre

Vil du læse mere om naturlig igangsættelse så læs her:

Naturlig igangsættelse

Vil du læse mere om hvorfor det betaler sig at betale for at spare, så læs med her!

Ramt af travlheden – en beretning fra jordemoderen og den fødende.

Hvorfor fødselsforberedelse er hver en øremærket krone værd

Opråb er din jordemoder fit for fight

Min arbejdsglæde sidder i venteværelset og min lønseddel griner af mit slid hvor tror du jeg er om 5 år

I jordemoderens sko

Vil du læse mere om den gode fødsels betingelser så læs her:

Ville du gå ind i en mørk skov efter at have set en gyser?

Vil du læse mere om hvorfor det er nødvendigt at råbe op om jordemoderens arbejdsbetingelser så læs her:

Den Gode Fødsel bløder.. De gravide er gidslerne.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

16 kommentarer

  • DET er jordemoderarbejde <3<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petrine

    Hvor er jeg taknemlig for at det var netop dig, der var i vagt den dag min søn meldte sin ankomst. ingen tvivl om at det var din væremåde og tilgang som fik sat smæk i veerne, og hjalp os igennem en hurtig fødsel. TAK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Åh Petrine hvor hyggeligt at høre fra dig! Jeg kan slet ikke klare al den ros, jeg bliver så rørt her midt i min opsigelsesmelankoli <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Mine 3 første fødsler var gode og trygge.
    Nummer 3 var jo hjemmefødsel, så har man jo jdm helt for sig selv, selvom jeg hun kun lige nåede ind af døren.
    Men de lukker jo fødegangen hernede, hvor jeg har haft de her gode fødsler, selvom der intet belæg er for at sikkerheden er dårlugere selvom det er lille, risikofødsler, som bl.a flerfold sker på det store specialiserede sygehus, mens aktivt fødende kvinder stadig sendes fra det store til det lille pga pladsmangel.
    At der er ro og tryghed gør meget, både i fødslen, men også efter! Jeg måtte selv fedte med at få de små tvillinger pakket ud og ligge dem hud mod hud med mig og lægge dem til, hvor det bare var en selvfølge med de andre at de kom op på maven med det samme de kunne. Jeg skulle det lille sted ringe efter personale hver gang de blev lagt til (de første gange på fødegangen) hvor børnenes sutteteknik blev tjekket for at undgå for mange ubehageligheder. Der er brug for meget omsorg, og man er helt “høj” efter en god fødsel, og det fylder meget i tiden efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Det lyder som min første fødsel! Vi endte dog ud i noget vedrop alligevel, mit bækken var for snævert, og skulle vrides lidt fra hinanden så han kunne komme ned på plads. Første spæde ve klokken 6, første kontakt med fødegangen klokken 17. Blev indlagt klokken 22, fødte klokken 7. Presseveer fra klokken 2. Umiddelbart ikke super drømmefødsel, men fordi der blev draget så god omsorg for mig og intet blev forceret var det en suveræn fødsel!
    Jeg havde det udgangspunkt at jeg ville takke ja til alt hvis jeg følte behov, jeg fik end ikke lattergas, og trygheden gjorde helt klart at jeg turde være i mine smerter og arbejde med dem og ikke mod den. Lå selvfølgelig med målere på de sidste timer, men fordi vandet først gik da han blev født blev han ikke påvirket af den lange presseperiode.
    Jeg blev tilbudt en efterfødselssamtale, som jeg ikke følte behov for, for der var intet at tale om. Mødte hende senere, hende jordemoderen, som havde fri klokken 7 den morgen, klokken halv syv siger hun at hun bliver til den bitre ende, for nu er det tæt på, og vi kvitterede ved at føde to minutter i syv 😉 nå men mødte hende 6 år senere med min søn, jeg fik akupunktur ugentligt hos hende i jordemoderhuset, og fortalte min søn at hun var den første der havde holdt ham. Hun spurgte om hun måtte slå min fødsel op af ham, for sjov, og mens hun læste blev hendes øjne større og større. Og hun mente at jeg havde været super sej. Hun var meget opmuntrende og positiv da vi fødte. Jeg tænker at der ikke skulle ændres meget for det var endt anderledes! Mine tvillinger fødte jeg senere på en overfyldt fødegang hvor jeg stort set ikke så jordemoderen og hun var sur over at jeg sagde at det var nu, for det mente hun bestemt ikke det var. Min tryghed var at vide at jeg udmærket kunne det her og vidste hvad der ventede, jeg er bare glad for at det ikke var min første fødsel. Det er intet ondt om den jordemoder, for hørte godt den anden tvillingefødende på den anden side af væggen, som hun også skulle tage vare på. Det var én dag i mit liv, hvor mange dage som dem skal hun igennem hver uge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Åh altså -så fint at du fik så god en fødsel første gang men altså ihh! du skulle jo have haft ekstra god opbakning og tryghed ved en tvillingefødsel! Sejt at I tog den i udstrakt arm og på “rutinen” <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Sidder og tænker… kunne jeg havde undgået at jeg fik ve-stimulerende drop, at min datter blev taget med kop og den 3 grads bristning jeg fik under fødslen. Jeg ved det ikke, men har helt sikkert fået god inspiration til hvilke ting der SKAL stå i min fødselsplan, som skal bruges til februar/marts.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Line det er ikke sikkert at dit ve-drop og din bristning kunne have været undgået.. Mange førstegangsfødsler kan være lidt træge og være svære at lokke et godt fødselsflow frem ligemeget hvor meget man tryller, MEN det er klart en god ide at gøre sig tanker om sin fødselsplan og der ville sådan en liste her klart også stå på min:-) Måske skulle jeg få lavet et indlæg med min fødeplan og tanker.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Dejlig fortælling ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Selvom jeg VED at jeg ikke kommer til at føde ved dig, så håber jeg at få lov at føde ved en jordemoder som har samme tankegang som dig! Åh jeg ville blive ked hvis jeg skulle udsættes for en alt for travl jordemoder som helst vil ’skynde’ på fødslen og arbejdet med fødslen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Tine, der findes SÅ mange gode jordemødre derude som stadig værner om den naturlige fødsel og den gode fødselsoplevelse imod travlhed og beskæringer. SÅ det skal du nok! Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • DU ER SÅ SEJ!!!! Al respekt for dit fag og din personlighed i det!!!! Hvis jeg skulle føde igen, måtte du gerne tage imod! ❤️❤️❤️ Faktisk så tror jeg du skulle!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Sikken en dejlig fortælling 😊 hatten af for dit store stykke arbejde 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hurtigføder fortæller om sin lynfødsel sammen med mig.