Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.

Mig og min amning part 3 Om nedregulerende amning

a7-886a68761920x1280-sh

I kan læse første og andel del i Vores Ammehistorie her

Mig og min amning: Tanker om ammelængde part 1

Mig og min amning: Novas ammekarriere fra fuld tid, til deltid til dagstid inkl nat-ammestop…

Da Nova var ca 20 mdr gammel begyndte jeg at tage lidt mere styring på amningerne.

Hun var begyndt at blive meget hektisk, når hun ammede. Hun ville skifte fra bryst til bryst til bryst til bryst og hun nulrede fuldstændigt fanatisk løs på den modsatte vorte og der var også lidt bid ind over I en periode.. Det var sgu lidt langhåret at lægge krop til og også frustrerende at se til, at hun nærmest gearede over, når hun burde geare ned ved brystet. Hvilket kunne resultere i at vi var ude i op mod To timers putning ind i mellem! Vi havde efterhånden prøvet alt, men barnet gearede kun op af alt beroligende og putte-seancerne var ved at tage livet af os alle herhjemme.. bogstaveligt talt!

Efter en snak med Hannah Harboe som er specialist indenfor børns udvikling og sansegíntegration kunne jeg godt se, at Nova havde brug for noget mere styring udefra for at lære at selvregulere. Hun var simpelthen for selvkørende (og der er stor forskel på de to ord) og det betød at hendes lille liv var som et festfyrværkeri af muligheder, som hun ikke kunne lukke ned for.

Når det blev sengetid og hun var godt overtræt af alle de stimuli, hun havde suget ind i løbet af dagen, blev hun nød til at geare yderligere op dels fordi hun var on a roll men også for at nå min grænse, hvor jeg til sidst holdt hende fast, ind til mig, og hun fik grædt overskuddet ud og endelig kunne finde sin ro.

Det var ikke sundt for nogen af os, men jeg havde ikke været opmærksom på, at det var blevet for meget egenstyring, den lille dame havde gang i.. Jeg var jo egentlig bare fascineret af hendes drive og opfindsomhed, når hun gik i gang fra den ene ende af huset og sluttede sin tornado i den anden ende, eller når hun var med på den værste og kunne tages med til arrangementer og meget andet, men jeg kunne godt se, at det var usundt, hvad der skete ved puttetid..

Samtidig med, at jeg blev mere OBS på at dirigere min datter mere og få hende til at lave kontrollerede fysisk udfordrende ting efter MIN vilje (som feks. at skubbe en vasketøjskurv hen over gulvet eller dække bord o.lign.) begyndte jeg også at stoppe hendes forvaltning af mine bryster. Hun fik ikke lov at skifte rundt flere gange under en amning, men jeg bad hende forholde sig til, om hun var færdig og hun fik kun lov at skifte til to amninger på hvert bryst. (En af grundende til at hun skiftede var også, hvis hun blev utålmodig på mit nedløb, så hun skulle lige have lov at komme tilbage).

Jeg sagde også mere fra overfor nulren og lagde en hånd på min modsatte brystvorte, så hun ikke kunne pille løs, eller holdt hende i hånden og sagde “forsigtig skat”. (Tro mig den kamp havde jeg før tabt, men nu gav jeg ikke op!) Sjovt nok svarede hun altid ” ja Okay” når jeg blev irriteret, så det virkede som om hun godt forstod, at det var for meget, men hendes nulrende fingre kunne alligevel ikke holde sig i ro og fandt hurtigt tilbage til brystet, til min store, til stadighed, frustration..

Jeg stoppede amning I vuggestuen for at lære hende at behovsudsætte. Selvom det holdt lidt hårdt og hun ikke havde meget tålmodighed. Jeg sagde ikke nej, når hun begyndte på sit “Amme Amme” og klaskede mig på brystet, men sagde i stedet ” ja vi skal hjem og amme og rigtig hygge os”. Og fortsatte med andre faste sætninger som ” Nova ammer ikke i vuggestuen mere” “vi ammer derhjemme”. Et par gange nåede vi ikke længere end lige ud af vuggestuen, før jeg forbarmede mig over hende og smækkede en babs i munden på hende i trappeopgangen. Det var hårdt for os begge at behovsudsætte…

Men det virkede!

Hun blev mere rolig og vi fik en bedre kvalitet på de amninger vi så rent faktisk havde.

Jeg forsøgte også at gøre amning til en soveværelses-ting, men den var hun altså ikke med på! Og det var jeg vel egentlig heller ikke.. Det er jo nemt at have brystet ved hånden, hvis man lige skal købe sig lidt tid til at komme op af sofaen..

Vi holdt fast i, at det var slut med natamninger og det blev måske endda nemmere efter hun begyndte at vænne sig til tanken om, at brysterne var mine og kun til låns -også om dagen.

Ind i mellem havde vi nogle lange hyggemorgener, hvor der bare var fri-amning til den helt store guldmedalje. Og der var ingen tvivl om, at Nova var stadig en AMMER og havde ingen intentioner om et snarligt ammestop…

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

4 kommentarer

  • Helle

    Fedt indlæg igen, Heidi. Vi skulle begynde natafvæning netop den dag, du skrev om din, og det gik heldigvis nemmere end forventet. Han græd selvfølgelig, når han vågnede og ikke fik brystet, men det værrede kun 5 min, så sov han videre. Nu har vi meget bedre nætter med færre eller slet ingen opvågninger. Til gengæld er han igen begyndt at stå op kl 5 – zzzzzz. Morgenamningerne plejede at få han til at tage en halv til en hel time ekstra, men pludselig begyndte han bare at vågne af dem. Suk! Træerne vokser åbenbart ikke ind i himlen.
    Tak fordi du skriver om energibomben Nova. Det har været en stor trøst med et barn, det absolut ikke bare lagde sig ned og sov, og som altid har ligget i underkanten af det søvnbehov, der står i alle de autoriserede babybøger.
    Kh. Helle (søn 17 mdr).
    PS. Sus, hvor lyder det dog som en irriterende vuggestue.
    Pps. Vi ammer stadig eftermiddag, aften og nogen gange morgen. Men nulren stopper jeg næsten altid. Kan ikke ha det, og der hjælper det at tænke, at amning er et two way street. Vi skal begge kunne være med på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hej Helle, Øv for jer at han er begyndt at vågne helt op tidligt på trods af morgenamning. Nova gjorde det i en kort overgang omkring samme alder, men så fandt hun ud af at sove længe igen, så krydser fingre for jer:-) Nulren er noget fanden har skabt.. Ville ønske jeg kunne blive fri, men det stimulerer åbenbart så hun bedre kan falde til ro og det vil man jo ind i mellem give sin højre arm for.. eller en vorte ! SUK

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Kære Meyermor.
    Tusind tak for dit skriv.
    Min søn på 20 måneder er nøjagtigt samme sted som du og Nova er. Og jeg går og glæder mig til, at han forhåbentligt snart nedtrapper eller selvafvænner. Det ser bare ikke sådan ud.

    Det er en rigtig god ide at tage styring over friamningen, som vi ellers har været glade for. Jeg er nemlig også træt af, at han vil skifte bryst fyrre gange og nulrer hårdt i det andet bryst og borer neglene ind i brystvorten. Nogle gange, når han er lige ved at falde i søvn til natten, sidder jeg og bider irritationen i mig og lader ham fortsætte nulringen, så han ikke vågner op og bliver sur, inden han falder helt til to. Jeg kan være SÅ TRÆT af det. En sjælden gang i mellem kører han også helt op, som du beskriver det med Nova. Og så tager putningen halvanden time. Gaaaab. Farvel aften.

    Han vågner ofte 1-3 gange om aftenen, inden jeg kommer i seng, og der er det for det meste kun mig, der kan få ham til ro igen. Hvilket betyder, at jeg kun har været ude om aftenen to gange, da det er en stor præstation for både ham og faren, at få ham til at sove og sove videre, når han vågner.

    Jeg havde håbet på, at han selv ville afvænne. Men det ser ikke sådan ud. Jeg må hellere se at få mere struktur på. Jeg vil så nødigt tage en kold tyrker, som jeg gjorde med min førstefødte, da han var 16 måneder grundet pres fra omverden. Nætterne blev alligevel ikke bedre før, han var to år, så det kunne jeg godt have sparet.

    Heldigvis går det fint i dagplejen. Han startede, da han var 19 måneder. Ved 13 måneder var han ikke klar til vuggestue, som jeg trak ham ud af efter en uge. De kunne ikke acceptere amningen og forbød det på matriklen. Men der var ingen tvivl om, at det var sværere på grund af amningen, ingen skulle dog forbyde det og sige ting som: “efter sommerferien skal det også være slut med det amning”. Det skulle de så ikke blande sig i. Bye bye vuggestue.

    Nå, det var en længere kommentar. Tak fordi du går offentligt med langtidsamning. Det gør det nemmere for os, der skal lægge øre til lidt af hvert og som føler os forkerte og inkonsekvente og overpylrede og og og.

    Så bare et stort tak og high five herfra.

    Mange hilsner fra Sus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Åh Sus – jeg kender det alt for godt med at man lægger krop til i den gode sags tjeneste for at de an falde i søvn.. men nogle dage er min tolerance simpelthen ikke til det!
      Vores natafvænning har klart givet bedre nætter, men et er netop vores morgenamning der giver os mulighed for at sive en time eller to mere så den holder vi fast i lidt endnu.. selvom jeg virkelig gerne vil stoppe når hun bliver to om en måned…
      Jeg er forarget over din vuggestues forbud for amning..! Godt i kom væk derfra! Men det lyder hårdt at han holder så meget fast i dig, at far ikke kan tage over.. der er jeg heldigvis meget heldig, at Nova har så mange tilknytningspersoner i sit liv med en far der er meget tilstede og en stor storesøster der også giver tryghed at der ikke er det store morsyge her -og så er hun af natur lidt af en jahat:-) Jeg er meget taknemmelig for, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed, når jeg tager på natarbejde eller feks prioriterer mig selv med udeaftener og da jeg tog på mors ferie.. Tak for din lange kommentar – dejligt at læse mere om andres situationer! Kh Heidi og pøj pøj med at få lidt mere plads til dig selv i dit moderskab:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.