En stork og dens redde…

Et brev fra et lille liv som jeg strejfede, midt i fødegangens travlhed.

skaermbillede-2016-10-31-kl-10-08-29-am

Kære Heidi aka Meyermor,

Som lovet min beretning – bedre sent end aldrig 🙂

Jeg er dig dybt taknemmelig for din behandling og professionalisme på Herlev hospital. Hvis ikke vi havde mødt dig den nat, havde jeg kunne skrive ”bil-fødsel” på min fødselsberetning.

De bedste hilsner Anna

Den gode fødsel – undveget fra travlhedens kløer

Jeg havde en yderst nem og problemfri graviditet, lige indtil jeg faldt af hesten i uge 27 og slog bækken, korsben og 2 ribben skæve. Det resulterede i et par krykker, den sidste del af graviditeten og et par samtaler med jordemødre og læger, om en naturlig fødsel var mulig. Jeg vil helst føde naturligt, så i samråd med eksperterne, var det det vi gik efter. Vi har lyn-fødsler i familien – som min oldemor sagde: ”Kvinderne i denne familie er født til, at føde børn og gå på arbejde dagen efter. Det er så så let som, at smutte mandler!”. Derfor har jeg aldrig været bange eller bekymret for at føde og havde også flere samtaler med jordemoderen hos min praktiserende læge, om en eventuel hjemmefødsel. Denne plan blev dog slået bort grundet mit styrt og erstattet af en plan om, at vi ser, hvad min krop kan klare og vi går efter, at føde naturligt i kar uden smertestillende. Af en eller anden grund, ønskede jeg bare ikke smertestillende, selvom alle eksperter rådede mig til det, da de mente, min fødsler vil give flere smerter end normalt (hvad normalt end er, når man taler om smerter).

Terminsdatoen kom men baby havde ikke tænkt sig at komme. Jeg fik tid til en igangsættelse d. 8. marts og mødte spændt op på Herlev hospital med min kæreste. Til min overraskelse og til min kærestes frustration, blev vi mødt med meddelelsen om, at der var sket en fejl i hospitalets system, da det var skudår, og de derfor først kunne sætte mig i gang dagen efter. Vi tog hjem, skuffede og irriteret over, at systemet ikke var rystet til skudår.

Igangsættelse eller ej, omkring kl. 19 samme aften begyndte jeg at få plukkeveer – hvilket jeg ellers ikke havde mærket til under min graviditet. Da klokken nærmede sig 22, var jeg godt klar over, at dette ikke var plukkeveer men nok nærmere veer. Da veerne begyndte at tage til omkring kl. 23, blev jeg enig med fødemodtagelsen om, at det nok var en god idé, at tage ind på hospitalet. Vi blev mødt at en jordemoder, der lige skulle ”have en kop kaffe, og så er jeg klar til, at være den bedste jordemoder”. Både min kæreste og jeg er tilknyttet sundhedsvæsenet, så vi havde stor forståelse for en træt jordemoder, der muligvis havde haft en ekstrem travl vagt.

Ren rutinemæssigt kørte jordemoderen en CTG-kurve. Veerne viste sig, ikke at være regelmæssige og babys hjerteslag var svært at fange. Jordemoderen gjorde alt for, at finde den bedste stilling, så hun kunne få målt babys hjerteslag. Dette resulterede i, at jeg lå på siden i 45 minutter – ikke den mest behagelige stilling, med et forslået og skævt bækken. Jordmoderen fandt heldigvis et hjerteslag hun var tilfreds med og mente, at nu skulle jeg bare hjem og sove og ”så ses vi i morgen tidlig”. Jeg skulle først komme ind igen, når jeg simpelthen ikke kunne holde smerterne ud længere. Hun tilbød mig en sovecocktail og varmepude til lænden, som jeg takkede nej til.

Både min kæreste og jeg prøvede, at snakke med jordemoderen om muligheden for at blive, men fik den meget klare besked, at nu måtte jeg tage mig sammen og tage hjem. På vej ud fra stuen, konstaterede jeg, at jeg simpelthen ikke kunne gå. Mit bækken var virkelig ikke samarbejdsvilligt og jeg følte pressetrang.

Da jeg sagde til jordemoderen, at jeg ikke mente, jeg kunne gå ned til bilen, fik jeg endnu en klar melding om ”at det blev jeg simpelthen nødt til” og hun havde altså også andet at se til. Jeg er ikke kendt for, at være en pivskid, men jeg var tæt på, at give mig til at tude af smerter og frustration pga. manglende forståelse fra jordemoderen.

Heldigvis bliver der råbt bag mig, at jeg ikke skulle gå videre.

Hvad der skete herefter, kan jeg ikke rigtig huske andet end, at det var Meyermor, der havde set mig på gangen og hun fik mig ret hurtigt over på fødegangen (hvordan jeg kom derover, kan jeg ikke huske). På fødestuen blev jeg mødt af en jordemoder, hvor jeg kunne mærke vi kommunikerede med det samme og jeg stolede 110 pct. på hende. Hun konstaterede, at dette vil gå rigtigt stærkt og der hverken var tid til at komme i kar eller op i sengen. En stående fødsel, tre presseveer og 16 minutter senere, kunne min kæreste tage imod vores søn. Vi havde begge en fantastisk oplevelse, hvor min kæreste fik lov til at assistere jordemoderen efter hendes kyndige vejledning og jeg følte mig forstået og i trygge hænder. Da jordemoderen egentligt var i gang med en anden fødsel, hjalp Meyermor med vejning, måling samt at få lagt baby-Carl til brystet.

Trods hele situationen, travlheden og lyn-fødslen, var det fantastik at blive mødt af to jordmødre, der bevarede overblikket, professionalismen og gav os en fantastisk oplevelse. Når jeg tænker tilbage på selve fødslen, husker jeg den som en perfekt fødsel med god kommunikation og god samarbejde mellem jordemoder, min kæreste og mig. Når det nu er sagt, så tror jeg alligevel, vi går efter en hjemmefødsel næste gang.

Med venlig hilsen

Anna 

Cand.scient.san.publ.

PhD Student

…..

Læs mere om travheden i disse indlæg

Ramt af travlheden.. beretning fra jordemoderen og den fødende.

Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.

Min arbejdsglæde sidder i venteværelset… og min lønseddel griner af mit slid.. hvor tror du jeg er om 5 år?

Jeg får ikke ondt i røven over Løkkes løn… men over Jordemødrenes !

Hvorfor fødselsforberedelse er hver en (øremærket) krone værd.

Den Gode Fødsel bløder.. De gravide er gidslerne.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

4 kommentarer

  • Tina M

    Jeg går ud fra at det er en af dine kolleger der havde travlt med at sende Anna hjem, på trods af at hun insisterede på at hun altså ikke kunne gå og var ved at græde af smerte.
    Hvordan håndterer man det med sin kollega? At du spotter at hun er i klar fødsel, og at din kollega ikke har bemærket det? Taler i om det bagefter? Har Anna fået en undskyldning af den forjagede jordmoder? ( Jeg kan forøvrigt skide godt forstå at i er forjagede, det er slet ikk det ).

    Læser alle de dejlige fødselsberetninger, og det rammer mig altid lidt, når den fødende har en dårlig/ halv dårlig oplevelse. Jeg havde selv en god oplevelse på Roskilde Sygehus, på trods af en lang fødsel som resulterede i en kop, og nåede at have 7 jordemødre indover, og børnelægen osv, men de var SÅ dejlige og søde og kompetente alle som en. Ville sådan ønske at alle havde en god oplevelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Sjovt Tina det sad jeg netop og talte med en veninde om, da jeg læste din kommentar… Jeg husker ikke hvilken kollega, der havde været ind over.. og det var sådan set også underordnet. Den pågældende kollega havde læst det kliniske billede med en førstegangsfødende, der kun havde haft veer i meget kort tid, som havde smerter fra sit bækken pga et fald og havde uregelmæssige vemønster til at være en fødende i latensfase altså i opstarten. Hvilket de fleste ville tænke.. hun havde tilbudt smertelindring og kørt en CTG og så havde hun bedt Anna tage hjem og afvente tiltagende veer. Anna havde taget lidt tilløb med at komme ud af stuen, så der var nok gået lidt ekstra tid og det hele var nok taget til, imens den pågældende jordemoder havde andre opgaver, der voksede hende over hovedet. Når man er stresset kan det være svært at bruge alle sine sanser, som i vores fag faktisk kan være en stor hjælp.. Som jeg husker det var vi to andre, der kommenterede, at lyden bar hen imod overgangsfasen og så tror jeg, at jordemoderen fik sagt noget om, at hun vist ikke havde undersøgt hende indvendigt pga de andre tegn på tidlig fødsel. Og så tror jeg at jeg tog over derfra. Bagefter var der ingen tid til refleksion og heller ingen der klandrer nogen, for alt gik jo trods alt og der har ikke været nogen klage, men mon ikke den pågældende jordemoder selv fik lidt at tænke over… Det ville jeg i hvert fald 🙂 Dejligt at høre at du havde hele 7 gode jordemødre! For dem er der nemlig rigtig mange af <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Kan godt forstå at du søger væk fra travlhed og underbemanding til et sted hvor du kan mærke dig selv.
    Kunne du se på Anna at hun var ved at gå i fødsel eller hvad var årsagen til at du stoppede hende på vej væk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hej Lene, jeg har som mange andre jordemødre et godt øre for hvordan en fødende kvinde lyder og går generelt rigtig meget op i udvendige tegn på hvor langt fødslen er – så man ikke skal lave forstyrrende undersøgelser alt for ofte. Hvis Anna ikke var langt i fødsel, var hun under alle omstændigheder, det som vi kalder ” jordemoderkrævende” – Altså, hun havde brug for støtte, omsorg og smertelindring og dem sender vi altså under normale omstændigheder ikke hjem… Anna blev ramt af travlheden og det er der heldigvis stadig ikke så mange der gør. vi har hver eneste nat par som vi inviterer til at overnatte på hospitalet for at skabe tryghed og tilbyde smertelindring, så det her var IKKE normalen…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stork og dens redde…