Og julen varer lige til P.. lukkeveerne..! Postfelicitas syndrom!

Vis mig dit moderskab…

skaermbillede-2017-01-11-kl-01-01-49

Sjovt som ens køleskab kan afspejle ens moderskab….

Herhjemme er der dage.. måske endda uger.. hvor mit køleskab er dybt uinspirerende.. hvor jeg ikke kan finde ud af at handle ind, lave mad og overhovedet overveje, at der er noget der hedder madpakker… Og aftensmad er nærmest en by i Rusland.

Sådan var hele december for mig.. det var et under, at det lykkedes mig at opretholde et niveau af julehygge, med dog meget spontane bagedage og nissedrillerier.. og madpakkerne fik vi shuftet os igennem, med nød og næppe ind i mellem.. der var dage, hvor der måtte koges pasta og spejles æg for at fylde noget i kasserne og sågar dage, hvor den store fik penge med og måtte stå for indkøb i skoletiden!

Jeg var mildest talt ikke imponeret over mig selv.

Og så er der dage som i dag, hvor dejen står klar fra igår aftes til lune morgenboller og på trods af syg bebs og egen skrantende helbred, så lykkes det at trylle en overdådig spontan brunch og chokoladekage (med flødeskum!!) ud af køleskabet til, når ens mor og far alligevel hellere vil komme ind til byen og kæmpe med parkering for at få et hjemmelavet visit end gå på det planlagte cafe-date.

Et fyldt køleskab er sgu tilfredsstillende… og det føles godt i moderhjertet, at kunne byde de efterskolesultne unger på en overraskende chokoladekage.

Men herhjemme er det altså ikke selvskrevet, at der er meget at hente i køleskabet.. Det går op og ned med indholdet i skuffer og skabe.. ligesom det gør i mit moderskab. Der er dage, hvor jeg har overskud og overblik og dage med det modsatte.

Der er dage som i dag, hvor overskuddet svinger i døgnrytmen og selvom der har været selvgenerende energi og synergi i formiddagens overskud, så sidder jeg hen mod aftensmadstid og kan knapt finde ud af, hvilken slags pizza min mand skal bestille til mig selv – for ikke at tale om resten af familien!  ..og ve den der forsøger at få mig til at beslutte, HVOR mange pizzaer vi skal have eller Hvor de skal købes… for der er tømt ud i min kapacitet og i skal være heldige, hvis jeg bare selv kan tygge min mad…

Så er det underforstået, at det er smart tænkt at købe pizza nok til, at ungerne kan få rester med i mapakkerne..

Nogle gange må man fylde sit moderskab op med lidt nemme løsninger, hoppe over gærdet med et par færdigretter og takeaway og købe sig lidt energi i chokoladeskuffen..  Det er i sidste ende stemningen der tæller!

Det var en lille opsang til mig selv.. når jeg slår mig selv i hovedet over ikke at have styr på mit “skaberi”..

Hvis der er nogen, der ligger inde med en god basis-liste over ting, I altid har i skabene, så der både er til den søde, sunde og salte snack-tand, morgenmad, madpakker og aftensmad … SÅ HIT!

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

4 kommentarer

  • Maja

    Madplan m kød, fisk, vegetar og grød dag. Og nemlig.com. Hader det som pesten når jeg laver planen, men m fire børn ml ni år og tre mdr er det den der får hverdagen til at hænge sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida List

    Vi sørger for et nødlager i fryseren. Så når der er for meget af noget ryger det i fryseren til “krisetider” det er rugbrød, pølsevogn, kødsovs, pålæg og frostgrønt.
    Desuden har vi altid havregryn da drengene ELSKER havregrød

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    En madplan er som Moby Dick for mig. Jeg får nok aldrig gennemført det! Men det er okay. I stedet sørger jeg for altid at have de basis ting vi bruger og spiser hver dag. Masser af æg! 🙂 så går den nok..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Jeg ville SÅ gerne have selvdisciplin nok til at følge en madplan… Men man må vel bare starte med at købe stort ind og måske endda i rigtige supermarkeder og ikke Kun Kiwi og Føtex Food vi dyrker herinde i midtbyen..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og julen varer lige til P.. lukkeveerne..! Postfelicitas syndrom!