Duften af familie...

Kender du den lille klemme der kan redde liv?

image

Vi kender nok alle, de der få virkelig gennemtrængende ting, som man lærer hjemmefra, som ikke er almen opdragelse, moral og gøren her i livet, men de små råd,  som kan betyde noget virkelig stort..

Måske er det ikke sådan, at det er noget vi går og tænker så meget over i hverdagen, men når så vi skal til at udføre den handling som rådet omhandler, så står formaningen skarpt og man kan næsten genkalde sig mindet af, hvordan det blev sagt eller vist og hvordan man reflekterede over det den gang og alle gange siden.

Jeg var ikke særlig gammel, da min mor (forsøgte) lærte mig en uhyre vigtig ting.

Heidi nu skal du se her.. Når man afkalker sin elkedel SÅ SÆTTER MAN EN LILLE KLEMME PÅ KEDLEN for at indikere at noget er igang..

Den gang syntes jeg ærligt talt, at det var lidt åndsvagt.. Altså helt ærligt.. hvem sætter en klemme på sin elkedel .. Jeg syntes faktisk det var lidt pinligt og irriterende, at hun ville pådutte mig den slags husmoderlige tricks.. Hvad med bare, at HUSKE, at man afkalker..!!

I mit evindelige selvstændighedstrods og ungdommens “jeg vil ikke ende/være ligesom min mor” blev der aldrig sat klemmer på, men jeg sagde det dog altid (lidt hysterisk) højt som en anden træ-fælder eller bombemand -DER AFKALKES! og så måtte ansvaret jo ligesom være delt…

men så mødte jeg Peter…

..og Peter fortalte om den gang, hans søn var cirka halvandet år og en morgen, hvor de havde overnattet hos farmor og farfar, vågnede op med en mærkelig opførsel.

Han kunne ikke stå på benene, han væltede rundt og kunne ikke styre sine bevægelser.. Hans øjne sejlede rundt i hovedet på ham og der kom mærkelige lyde fra hans mund. De fløj afsted til hospitalet med ham og på vej derop kastede han voldsomt op.

Lægerne var igang med at undersøge ham på hospitalet, da Peters bror kom på besøg derhjemme og lavede sig en kop the..

Som smagte forfærdeligt!!!

..og så gik der et lys op for farfar, der kunne berette, at han dagen før havde afkalket elkedlen…

Heldigvis havde eddiken været fortyndet med vand og lægerne kunne regne sig frem til at dosis ikke var skadelig og sønnen skulle bare observeres til hans eddike brandert dampede af..

Det havde IKKE været sjovt for nogen! Og da slet ikke for den stakkels farfar, der havde afkalket elkedlen..

Lige siden Peter fortalte denne historie.. Som faktisk kom på bordet, fordi jeg havde serveret ham en eddike-kaffe… Har der været klemmer involveret i mine afkalkninger!

Jeg ender sgu nok med at blive en klog gammel kone…. Ligesom min mor;)

Nu er rådet givet videre -har I lignende så HIT!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

4 kommentarer

  • Okay, den ide er faktisk ikke helt dum (:

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg kommer bare lidt eddike i og koger det – efterfulgt af et par kogninger af en smule vand. SÅ er det hurtigt overstået =)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gustavo Woltmann

    Jeg synes faktisk, det her er en fantastisk ide. Det er ikke noget, jeg selv har tænkt over før, men vil huske det fremover.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sonja

    Fedt med sådanne gamle husmoderråd👍
    Et andet lille rart fif: her har vi haft STORE problemer med at vores staniol ‘klister’ sammen og aldrig er til at få af rullen i ét stykke – hvilket til tider har været til min store frustrstion, og dermed har været potentielt livstruende for min mand😂😂 nu kan man altid finde vores staniol i køleskabet, for det virker – overraskende nok😁
    Endnu et husmoderråd er delt😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Duften af familie...