4 mdr -når baby er sulten og mor er træt!

EASY IS WHAT EASY DOES

Skærmbillede 2015-04-12 kl. 12.10.19 AM

EASY er en rutine til dit spædbarn, som kan give dig gode forudsætninger for at få din baby i trivsel. Jeg er tilhænger af EASY, sålænge rutinen bruges med omtanke og respekt for barnets signaler. Implementeringen af EASY bør ikke inkludere utrøstelig gråd, i så fald er barnet og amningen ikke foreneligt med en mere sceduleret amning. Babyer og bryster er forskellige og derfor bør der ikke nedsættes generelle skemaer over, hvordan en rutine kan fungere. Tider og regler i nedenstående er derfor kun guidende og bør altid sidestilles med barnets reaktion på implementeringen. Er du i tvivl om dit barn trives, så kontakt en ammerådgiver.

Med EASY får du en rutine hvor:

  • baby er glad i sin vågen tid
  • du bedre kan aflæse babys signaler
  • lurerne får en god længde
  • du får mere tid til dig selv
  • du undgår at baby ‘snacker’ (ammer lidt og ofte)
  • baby ikke ammes i søvn og dermed får dårlige sovevaner
  • baby ved hvad den kan forvente og har dermed nemmere ved at falde i søvn

EASY står for

  1. EAT                     Ernæring
  2. ACTIVITY          Aktivitet
  3. SLEEP                Søvn
  4. YOUR TIME      ‘Yvonne’ tid

Ideen bag EASY er, at indkøre baby i en ca 3 timers rutine, hvor det ikke er tidsintervallet, der er det vigtigste, men det faktum, at spisning og søvn ikke følger umiddelbart efter hinanden og heraf kommer trivslen.

EASY for en baby under 3 mdr kan se sådan her ud.

  1. Der Spises i  25-40 min
  2. Bleskift, tøj, leg, bad
  3. 15 min putning og indsovningstid, herefter sover baby i ca 1/2 – 1,5 time
  4. Din ‘Yvonne tid’ -er din tid frit at bestemme over:-)

Baby vågner feks kl 07, der spiser i ca 30min, herfter er baby vågen i ca 45min – 1 time, det tager så ca 15  min at putte og herefter sover bebsen i op til 1,5 time og vågner igen kl ca 10.

Med en sådan Easy rutine spiser baby i princippet rimeligt fast kl ca

7      10      13     16    19      22     01    04

I min version af EASY vil jeg dog altid tilbyde samme bryst flere gange, hvis baby virker sutte-interesseret i op til 1,5 time efter endt amning. Ofte falder baby så i søvn på 2. tilbud af det samme bryst. Her vil der ofte være mere tyktflydende mælk, som er mindre bøvsekrævende og giver en bedre søvn.

De fleste ammende babyer vil også have brug for at tanke op til natten. Det kan betyde, at baby ammer fra begge bryster i tidsrummet fra 16-20 og ikke vågner førend et godt stykke efter midnat til næste amning. Resten af natten kan så ændre sig noget, men det er vigtigt at forsøge at stile hen mod at komme godt fra start igen næste morgen, med amning, vågen tid, putning og lur og op mod de 3 timer imellem amningerne.

Husk at baby ind i mellem kan have brug for at optimere din mælkeproduktion. Her kan det være nødvendigt at afvige fra EASY og amme frit i et par dage, hvorefter man igen hjælper baby tilbage på EASY sporet.

Du kan læse mere om mine tanker om amning i mit indlæg om Ressource Amning her.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

6 kommentarer

  • Marie Louise

    Hej! Tak for nogle gode indlæg.
    Min søn er 5 uger og har taget flot på i vægt. Vejede 3500 ved fødslen og vejer nu 5000. Jeg er dog lidt i tvivl om hvordan vores “rutine” skal være, da jeg har fået anbefalet forskelligt. Han spiser hver 2-2,5 time og i ca 10. min.

    Hvis jeg ammer efter EASY metoden og han efter 10 minutter har tømt brystet, bør jeg så tilbyde det andet? Eller skal jeg tage ham fra, have vågentid og håbe der produceres mælk i den tid, så jeg kan tilbyde samme bryst igen inden han skal sove? Han sover 1-2 timer ad gangen i dagstimerne og 2-3 timer om natten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Marie Louise, beklager det senes svar, men med et barn der sov så godt som din, ville jeg generelt ikke justere særligt meget på det der allerede fungerer. Ikke alt skal optimeres. Og slet ikke hvis han ellers er i trivsel. Easy er mere til de børn, der ikke trives ved friamning. Som har svært ved at fordøje mælken og derfor ikke sover godt, og vågner med bøvs i maven. I så fald ville jeg lade barnet amme færdig ved et bryst og så have oppe-tid og lade mælken falde på plads inden samme bryst tilbydes inden lur. kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille slot

    Hej Heidi. Tak for en god blog! Jeg har lige et spørgsmål til metoden her.
    Min pige på 2 uger er flaskebarn. Hvad hvis hun ikke hver gang sover så længe, at der er gået tre timer endnu siden sidste måltid? Holder man hende så hen og leger lidt med hende indtil da? Hun er i forvejen ret svær at læse og har haft nogle spisepoblemer (allergi og refluks), som jeg synes til tider har påvirket hendes egen evne til helt at regulere hvornår hun er sulten/ikke er. Men hun fungerer helt klart bedst med mad efter en lur, frem for mad op til en lur. Hun flejner hvis hun bliver tilbudt mad inden lur-tid, selvom hun er skide sulten. Så at arbejde hen mod den her rutine, vil jeg helt sikkert prøve på!!
    Mvh Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære pernille, du skrev på instagram samme spørgsmål og her rettede du dit barns alder til 2 mdr. Ellers vill jeg godt nok også have reageret på dit spørgsmål, da spædbørn bare skal ammes/flaskes ved behov og uden så meget styring. Men efter to måneder kan man godt begynde at kigge på hvilke rutiner der skaber mest trivsel og det kan intervaller imellem mad godt have stor betydning for. Du skal give dit barn med når hun søger og viser dig at hun har behov, men du kan godt forsøge at strække det lidt og have det i baghovedet at barnets mave kan have godt af længere stræk.. men nogle refleks børn har bedre af korte stræk imellem mad, så igen du skal mærke dig frem og reagere på barnets signaler. Hvis der er spiseproblemer og nægtelse af mad, vil jeg være meget varsom med at strække intervallet. Det er meget svært at give generelle råd til din situation uden et personligt møde og en logbog over mad og vægt. håber i finder jeres vej <3 kh heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej og tak for en inspirerende blog!
    Jeg er 3. gangs mor og alle babyer er født fine i str. (3400 og 3600 i uge 38 og nu 4200 i 42). Dog bliver de slanke babyer, de to første lagde sig i løbet af 4 mdr på nederste vækstkurve og er vokset op til at være dejlige preteens. Nu med efternøleren på 8 uger ser jeg samme mønster, på vej ned i vækst.
    Sundhedsplejerskerne har anbefalet mig at amme ham fra begge bryster og så tit som muligt, men det er vel ikke meningen, jeg skal sidde fast i det? Hvad så med appetitspring mv.? De har alle tre trivedes fint, men han har måske kun 4-5 våde bleer i døgnet, og til gengæld afføring 2-3 gange i døgnet, prutter og bøvser meget, gylper kun en smule ind imellem.
    Har du et bud på, hvordan jeg kan implementere easy, altså komme fra begge bryster og at tilbyde dem hver 1-2 timer hen til EASY? Jeg går ud fra, det er en dårlig ide fra den ene dag til den anden at nøjes med at give et bryst pr amning?
    Mvh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Nogle babyer har brug for begge bryster og nogle babyer har brug for at amme hyppigt. Det bliver man nødt til at tage højde for. Det hænger somregel sammen med at nogle mødre ikke producerer så store mængder mælk eller at sutteteknikken ikke stimulerer så dybt eller får tømt ordentligt ud. Sørg for at barnet får gode to cm brystvorte ind i munden ved amningen og læg mærke til om benet får holdt gang i dit nedløb, måske skal du sidde afspændt og ikke stresse, ellers kan du stimulere et nyt nedløb ved at nulre den modsatte brystvorte.

      Du kan godt forsøge ensidig amning et par dage og se hvad der sker. Hvis du ammer et bryst og tilbyder det samme igen, når baby beder om det.

      Vær opmærksom på, at du får givet slip på din mælk ved anden amning med en god dyb yoga vejrtrækning. Hvis baby lægger sig til at sove efter anden amning og tager en god lur er det jo et fint trivsels tegn. Omvendt hvis baby bliver utidig ved brystet er det utilfredsstillet og har brug for at blive tilbudt det andet bryst.
      Som regel skal man godt fra start fra morgenstunden uden at få skiftet bryst for når man først har gjort det vil næste amning nok også blive fra begge bryster. Et godt stort fyldt morgenbryst vil både mætte og slukke tørst og når det er bøvset af, vil nr 2 amning fra samme bryst fylde op.

      Det er normalt at baby har brug for begge bryster i ulvetimen og frem til putning, da de her tanker op til natten, så man laver aldrig en kold tyrker, men forsøger bare at rette dagen til. Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 mdr -når baby er sulten og mor er træt!