Sommerferie i Danmark.. på budget! Her er vores liste over muligheder.

Følelses..virvar og forskydninger..

a19-886A7008(1920x1280)-sh

 

Jeg befinder mig for tiden i et mærkeligt virvar af følelses… forskydninger, vil jeg kalde det..

De samme to grundfølelser går igen på flere planer i mit liv.

Seperationsangst og løsrivelse.

Og det er meget modsatrettede følelser, der følger med, når jeg tager emnet op.

På en gang er jeg klar og stolt, på den anden side er der en kæmpe sorg og modstand i mig, et stort stykke af mig, der bare stritter imod, som ikke kan følge med og bare vil beholde det hele som det er!

Det er sommer, det er ferie og det hele er som det skal være og alligevel er det overhovedet ikke.

For mit liv er i forandring og jeg er lidt bange.

Jeg selv -forandrer mig! -at runde fyrreårs milepælen har ikke været helt nemt, og da slet ikke, da min krop med et blev dobbelt så gammel og rygsmerten og vægten begyndte at forandre mig yderligere. Trætheden er dog min største udfordring. Jeg har seperationsangst fra mit gamle jeg og prøver samtidig at løsrive mig fra mine egne forventninger til hvad jeg kan og skal og bør. Jeg har så mange bolde i luften, men først og fremmest skal jeg bare gribe mig selv og mine børn..

og apropos mine børn..

Min yngste, forandrer sig.. hun er i sit lille livs indre storm, hun vokser og løsriver sig det ene øjeblik og vender så tilbage med ekstra styrke det næste. Regredieret -gået frem i udvikling og tilbage i .. morsyge. Løsrivelsen og seperationsangsten står som to modpoler i et magnetfelt og det er aldrig helt til at vide, hvornår hun slår over i det ene eller andet felt. Man må bare stå bi og rumme, hvad der kommer.. sorgen over tabet af det lille liv hun var, overgås af glæden ved alt det hun bliver..

Min ældste… teenageren udlever sit eget liv.. og mere og mere af det. Seperationangsten er nærmest udvisket i hendes indre, men har mobiliseret sig dobbelt op hos mig.. ALDRIG har jeg savnet hende så meget som nu, været så bekymret for hende som nu og haft så svært ved at give slip som nu.. det går op for mig at hun virkelig kun er til låns.. og at klicheen med store børn er lig med store bekymringer er sand.. hun giver mig nærmest ingen grund til at bekymre mig.. men jeg bekymrer mig på forhånd og mere end nogensinde..

Mit midterbarn.. er dog mit hjertes torn lige nu.. for dagene tæller ned til en løsrivelse og en seperation, som vi er fælles om. Et valg vi tog. Et skoleår i Hong Kong. Hos far. Vi arbejder med processen og der er dage, hvor det giver god mening og så de dage, hvor det føles helt forkert og hvor vores hjerter bløder. Han går en masse følelser igennem og vi skal navigere i det så tæt sammen lige nu og om alt for få dage.. alt for langt fra hinanden.. jeg har aldrig følt mig så svag og forsøgt at være så stærk samtidig..

Min yngste skal jeg give mere end jeg føler, min ældste skal jeg holde mine følelser tilbage for og min midterste skal jeg lære at balancere på langdistance..

Jeg føler at jeg går rundt og leger jorden er giftig med mit følelsesliv.. forsøger at ramme udenom stregerne, men jo hurtigere tiden går jo sværere har jeg ved ikke at ramme de giftige tråde imellem stenene på vores vej.. Stepping Stones.. som små flydende sten-pontoner i et hav af lava.. og nogle gange tynger virkeligheden mig under og jeg brændes af min angst for forandring.

Måske må jeg bare lidt op i gear igen, så jeg bedre kan følge med …men..

Bliv nu bare ved at være mine små kyllinger.. så skal jeg nok være en god hønemor…!

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

1 kommentar

  • Forglemmigej

    Først et stort kram til dig☺️
    Ih hvor jeg forstår! Løsrivelse fra sit gamle jeg, separationsangst i forhold til sit gamle jeg! Hvor er det smukt beskrevet og så godt ramt. Jeg står i lignende storm.. 42 år, 40 var dog aldrig en krise. Det er til gengæld de 2 kroniske smertesygdomme jeg har fået konstateret for 1,5 år siden. For s…. hvor er det svært at erkende jeg ikke er mig mere, jeg kan ikke det samme som tidligere, mit arbejde er der for længst vinket farvel til. Nu danser jeg den offentlige tango med jobcenter og kommune. Heldigvis er begge parter gode dansere, så vi træder ikke hinanden over tæerne. Det tager tid at løsrive sig, det koster tårer, frustrationer, glæde og sorg afløser hinanden i et væk. Jeg er forsigtigt ved at overbevise mig selv om jeg også har en plads i samfundet, at jeg også kan bidrage, at jeg er noget værd i det præstationssamfund vi lever i. Jeg kommer stærkt tilbage i ny og forbedret udgave!
    Teenagere.. Hvor skal jeg begynde? Hvor er det svært at vænne sig til jeg pludselig er overflødig det meste af tiden. Han lever sit liv med sine venner, deres sprog, deres interesser, deres himlene med øjne af vi håbløse voksne. Samtidig lever han et liv uden venner, et liv hvor han spiser ostepops og ser serier med mor, hvor han hygger i stuen med os, hvor han giver krammere og fortæller mig han elsker mig.
    Jeg har for nyligt indset det samme som dig. Han er til låns. Aldrig har jeg været så stolt, bekymret og fortrøstningsfuld som nu.
    Men jeg ved fundamentet er godt lagt, jeg ved han har 2 hjem og 4 forældre der elsker og støtter, jeg ved han er fornuftig, jeg ved han ved jeg står til rådighed 24/7, også om det der er svært, mærkeligt, pinligt og trist. Jeg tror på han benytter det.
    Det skal nok gå messer jeg sommetider! Det ved jeg det skal.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferie i Danmark.. på budget! Her er vores liste over muligheder.