Følelses..virvar og forskydninger..

Hvad hvis jeg siger nej mor?

img_3705

Jeg sad på sengekanten af min søns seng. Vi havde lige haft en hyggelig aften snak. En af de snakke han elsker, de forlængede minutter af sidste halvleg inden sengetid. Når sengetidsfløjten har lydt, men man alligevel lige kan lokke mor til lidt ekstra omsorg. Et glas vand, et kys mere, måske en dynerystelse og en god omgang tucking in… Og så de der gode lange snakke. Dem har der ikke været lige så mange af siden lillesøster kom. Behovet har også været mindre med alderen, men der er ingen tvivl om at min store dejlige dreng har store dejlige tanker lige inden sengetid.. og han ved ikke noget bedre end at dele dem med sin (dejlige) mor..

Jeg tog mod til mig…

Hans far havde kommet med et forslag nogle dage forinden. Et forslag, der havde givet mig et sug i maven, så benene var ved at gå under mig. Som jeg først på ingen måde kunne finde plads til i mit system, men som jeg alligevel så småt var begyndt at gå og processe. Jeg havde vendt og drejet forslaget. Ville på samme tid ønske det aldrig var kommet og ønske, at jeg kunne glemme det igen. Men nu var det der altså.. Og skulle jeg så være den der tog beslutningen?

Skat..

Far har spurgt, om der er mulighed for, at du kunne komme ud og bo hos ham et skoleår i Hong Kong?

Der blev helt stille.

Det vil jeg ikke! sagde han…

Okay.. på en måde var jeg lettet over det hurtige svar. Og afvisningen. Men jeg følte, at den ikke kunne lukkes så nemt. … Jeg kan godt forstå, det lyder lidt vildt, men måske skal du overveje det lidt, sagde jeg.

Hvorfor? sagde han, Hvad hvis jeg siger nej – vil I så tvinge mig?

BUM!

NEJ skat…. jeg tænkte mig om.. og den her sætning har jeg gentaget så mange gange for mig selv siden..

Jeg vil aller aller helst, pakke dig sammen og putte dig i lommen og have dig lige her for mig selv resten af dit liv. Men jeg vil også det, der er bedst for dig. Og jeg tror måske, at du er en lille dreng, der har manglet din far og godt vil have ham noget mere i dit liv. Og så er det her måske en god mulighed…

Måske skal vi begge to bare lige tygge lidt på det, sagde jeg.. Jeg blev også lidt forskrækket første gang, jeg tænkte over det…

Bagefter lå vi og talte lidt videre. Om Hong Kong.. Om at han var en lille spunk på 4 ugers graviditet, da vi flyttede derud, -for det vi troede ville være to års mellemstation, men som endte med at krybe op på os, så vi nær var blevet hængende. Efter knapt 4 år vendte vi næsen hjem for at mærke, hvordan det var at være familie i Danmark inden vi tog en endelig beslutning om, hvor vi skulle slå rødder. Jeg havde et job i SAS at komme tilbage til og var blevet optaget på jordemoderstudiet, og hans far fik base i Europa, så det hele gik op og vi flyttede hjem i 2009.

Men 3 årige William Rio efterlod en del af sin sjæl derude..

Født på Queen Mary Hospital, opvokset i Sienna One, Discovery Bay -vant til det gode xpat liv med en tredie forælder i form af vores søde filipinske May Shell. Vores hund Duggi fandt vi en fantastisk adoptivfamilie til nogle måneder før hjemrejse. Og alt i alt fik vi rundet godt af, men det var kun modvilligt at bassen lod sig indrulle i den danske flyverdragt/børnehave-trommerum og han hang noget i bremsen den første tid hjemme.

Børn er glade, der hvor deres forældre er glade. Og Danmark voksede heldigvis også hurtigt på mindstemanden, men der er ingen tvivl om, at den der savner Hong kong mest af os alle, er den lille halvkineser ham selv.

Men det var nu ikke derfor, at jeg den aften på sengen ikke greb chancen og lukkede muligheden…

Der var bare en ting jeg ville have det sværere ved end at udlåne min søn til hans far og den anden side af jorden..

Det var at være grunden til, at han ikke kom derud..!

Rio har nu levet mere end halvdelen af sit liv med en far med et job på den anden side af jorden. Det har kostet savn og tårer. Og skal han have mulighed for at hele noget af det savn, så skal han have lov at mærke, hvor meget hans far vil ham. Og han skal aldrig nogen sinde kunne sige, jeg ville gerne, men min mor ville ikke lade mig rejse, eller jeg ville ikke såre min mor…

Så det er grunden til at, min søn snart rejser.

Selvom jeg lige nu.. fortryder.

Og mit hjerte gør ondt.

av

.

og nu vil jeg tillade mig at gå lidt i selvsving…. <3

190252_5391606093_6865_n.188587_5285226093_1131_n199038_5391601093_6745_n197226_5391616093_7115_n

img_3355 img_3107

31465_10151347032456094_859026865_n 72629_10151296107426094_159476483_n 266001_10150967322401094_223353125_o 270991_10150879424506094_1640149238_n 300963_10150342434691094_955980430_n 471335_10150620805491094_803795170_o 553364_10151009875241094_1463400819_n 598698_10151119500286094_1633101144_n 616293_10151009882716094_1699768171_o 1910486_17745381093_1026_n  540640_10151385877086094_1708582247_n 552632_10151009888786094_923353702_n 10672235_10152362749441094_1150324382659810632_n

img_2750

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

4 kommentarer

  • Julie

    Uh, fik helt ondt i maven af det her indlæg.. både på dine og Rios vegne.. fordi sådan er livet jo nogle gange – at det gør lidt ondt i maven. Og det er da bare en kæmpe beslutning for jer alle sammen – men også mega spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Bravo👏, gid flere forældre var så reflekterede og rent faktisk tænkte på det bedste for deres børn, og ikke dem selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    ❤️ Hvor er du en fantastisk mor.
    Som bosiddende i Orlando, med min mand, som har 2 børn fra tidligere ægteskab, ville jeg ha ønsket for ham, ( og vores børn og jeg) at hans piger var kommet i et år. Så de kunne mærke, præcis som du siger, hvor meget deres far vil dem og savner dem. Og den oplevelse det er at opleve ny kultur og få et andet sprog helt ind under huden.🌎🌍
    Respekt for din opbakning, selvom det er svært💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    💙

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Følelses..virvar og forskydninger..