Hvad hvis jeg siger nej mor?

Familietid på fælleskontoen..

skaermbillede-2017-08-05-kl-23-44-57

Jeg vil bare lige starte med at sige tak til jer <3 -for alle jeres søde beskeder, kommentarer og likes til mine sidste par indlæg om min store søns kommende år i Hong Kong. Bloggen er et dejligt sted at tømme hovede og hjerte, når man har sådan nogle dejlige læsere som jer. Det har været fantastisk at læse jeres kommentarer, støtte og trøst til min kommende afsked -på gensyn med min søn og det gør virkelig en forskel når morhjertet bløder..

Vi var i Bon Bon land igår og vi havde en skøn dag sammen som familie.

Som en HEL familie..

Solen skinnede og vi havde held i både spil og kærlighed. Turen var sponsoreret af Bon Bon Land, så dagen føltes som lidt af en gave. Selvom jeg ind i mellem kunne mærke et stik i hjertet, når tanken om den kommende dato pressede sig på.. Melankolien lå lige under overfladen og den stak til mig, da netop min store søn ikke var den heldige vinder i spilleboderne, men måtte se til, at hans søskende trak store flotte bamser til sig..

Han blev så skuffet og ked af det.. og jeg ville have give min højre hånd for at gøre ham glad… Ked af det heden blev så forstørret af en lillebror, der forståeligt nok hoverede en smule.. og så gik der for en kort stund sammenbragt familie i det hele, så vi fandt os selv sidde 6 mand høj i en skide cykel-ælling og skændtes…  Det var faktisk så komisk, at vi hurtigt fandt hinanden igen, da vi fik en smule mere albuerum.

Men bassen kunne ikke helt finde humøret.. de skide bamser gjorde jo ondt helt ind i børnesjælen. Han ville bare så gerne prøve igen…. men vi ved jo alle godt, at uheld ikke kan kurreres med flere forsøg, så efter en enkel uforløsende ekstra tur, forsøgte jeg at trøste ham med alle de typiske floskler om held og om at se på andre gode ting, men de prellede af på bassen, der accelerede nedad i selvmedlidenhedens negativitet.

Tilsidst måtte jeg vende tonen og mande ham lidt op med en bid realitet og et skub af den slags mit bløde(nde) morhjertet egentlig slet ikke var parat til..

“Bass du får simpelthen ikke lov til at bruge mere tid på, at ærgre dig over det her! Vi er her for at have en hyggelig tid sammen og vi spiller altså ikke en tur i Bon Bon land på, at du skal gå og surmule over, at du ikke var ligeså heldig som de andre! ” Nu må du tage dig sammen!

Han kiggede på mig og så kom de overraskende ord. “Undskyld mor, jeg kan godt se, det var for meget”.

Jeg blev lige dele lettet og forbavset over, at han så hurtigt snappede ud af den. “Det er ok skat, jeg kan altså godt forstå dig, du har også mange tanker for tiden” og så var den lukket og vi kunne resten af dagen nyde den harmoni, der er mulig, når man netop befinder sig et sted, hvor der er rig mulighed for at fylde op på fælleskontoen, hvis bare alle spæder til med deres gode humør.

Vi havde nogle velkørende børn, der tog sig godt af hinanden og vi var nogle velkørende voksne, der havde fælles front og var mestendels enige om hvilken vej festen skulle gå. Både når det galt sig, hvor meget der måtte blive spillet i boder, spist og drukket af søde sager og fordele sol og vind lige -og det passede så fint med, at der både var cirkus-underholdning og vandleg til den mindste, imens de store fik sig nogle vildere ture.

SÅ alt i alt en lille familiesucces af den slags jeg sætter ekstra pris på for tiden. For .. hvor går tiden dog hurtigt…

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad hvis jeg siger nej mor?