Succesfuld aflevering efter ferien

Stilhed på bloggen, storm i mit indre…

300963_10150342434691094_955980430_n

Kære dejlige jer! Jeg har ikke givet meget lyd på det sidste.. Men jeg kan se på mine læsertal at I tjekker ind nu og da og I sikkert er mange der går forgæves efter lidt opdateringer på alt hvad der foregår.. Faktum er at jeg kun lige akkurat holder hovedet oppe og kun kan fokusere på det næste skridt der er lige foran mig.

Jeg har så mange åbne motorveje i mit indre, som jeg forsøger at navigere i. Og jeg er bange for at jeg tager en forkert exit, hvis jeg ikke holder tungen lige i munden.

Lige nu drejer det sig 100 % om at favne mine børn … med alle de ressourcer jeg har.. og ikke har. Min ryg er stabil for tiden efter jeg er begyndt på Brufen retard til natten. Jeg er nu for første gang i et halvt år ikke vågnet med smerter hver morgen  – og det er fantastisk, men trætheden er tiltaget og med den ryger noget af overblikket.

Derudover er der al den der dagligdags jongleren af bolde.. Bossen der har væske på ørerne, som jer der følger med på instagram er opdateret i hvordan jeg forsøger at finde en vej udenom dræn.

Så havde vi en rigtig uheldsdag igår, hvor først RiominRio ringer grædende og har fået stjålet sin splinternye cykel – som han selv har betalt af egne lommepenge – og så sker det midt i så følsom en tid her inden afrejse.. Mit moderhjerte blødte for ham og han skulle favnes.. En time efter ringer min store datter og har skåret sig dybt i fingeren på sit arbejde og render rundt i Nyhavn og er ved at besvime… Alt imens jeg er hjemme med Bossen og momse og har vagtkald med en fødende, der går rundt hjemme med småveer – og hun kan ringe anytime!

Vi tog på lidt af en hæsblæsende redningsmission i momses bil med Nova på skødet i indre by i myldretid og fik leveret børn til deres far som overtog den derfra… Så skulle jeg også lige håndtere min moderlige seperationsangst og realisme ift hvad jeg kunne tilbyde, med en fod på vej på arbejde…

Heldigvis ringede min fødende først i nat. Og alt var peace og love og jeg kom hjem her til morgen med duften af nyfødt i næsen og følelsen af at være en fandens god jordemoder i hjertet..

Ting plejer at flaske sig for mig, når jeg har tillid til at det gør…

Nu drejer det sig om afskedsfest imorgen… Og dagene tæller ned til tirsdag, samtidig med at følelserne mander sig op… Men jeg må stramme op.

for imorgen kommer..

20 voksne og 20 børn på 110 kvadratmeter.. vejrguderne har vist ikke hørt mig helt endnu… Men mon ikke jeg alligevel når derop.. . Så skal jeg bare lige finde mit overskud og få købt ind til Varme Hunde og Cool Coronas..

Hvor svært kan det være?

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

2 kommentarer

  • Katrine

    Jeg forstår godt din lyst til at undgå narkose og drøn hos et barn med væske på ørerne. Min datter bliver snart 4 år og havde konstateret væske på ørerne fra hun var 12 måneder og næsten et helt år frem før vi gjorde noget ved det. Hin havde ingen gener ved væsken. Sov altid hammer godt, havde ikke mellemørebetændelse MEN HUN SNAKKEDE IKKE, ihvertfald ikke nok. Som knap 2’årig fik hun endelig dræn grundet det manglende sprog. Idag er hun knap 4 og LANGT bagefter sine kammerater i børnehaven. Til at starte med tænkte vi, at hun nok skulle indhente det forsømte; hun er en vaks pige, og meget fremmelig på alle andre punkter. Men det gjorde hun bare ikke. Hun er SÅ ulykkelig og frustreret over ikke at kunne formulere sig og hendes verden bryder sammen når mor bare ikke kan forstå hvad hun mener. Det knuser ens moderhjerte at høre at legekammeraterne vælger hende fra fordi de ikke kan forstå hende – børn i børnehaven er hårde! Vi har gjort alt herhjemme for at hjælpe hende, vi læser bøger, taler om alt hvad vi kommer forbi, retter hende ganske forsigtigt osv osv. Nu er hun tilkoblet talepædagog i børnehaven og vi venter spændt på hvordan det kan hjælpe hende.
    Min pointe er, at selvom det er drønhårdt at ligge sit lille barn i narkose og få opereret dræn ind, så er det aldrig noget jeg overvejede muligheden af at undgå da lillebror allerede som 8 måneder gammel baby viste tegn til samme væske – han fil dræn med det samme. Og da jeg selv fik mellemørebetændelse som voksen og prøvede hvad det ville sige at have væske på ørerne i to måneder efterfølgende, så kunne jeg slet ikke forstå at nogen nogensinde kunne holde ud at gå med det. Men børn tilpasser sig ❤️❤️

    Kærlighilsen børnesygeplejersken og moderen til to ørebørn ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Har du prøvet at være hos en osteopat med mellemørebetændelsen? De her ligger godt nok i Århus, men mon ikke der er nogle dygtige nogle på øen også 😂
    http://www.aarhusosteopati.dk/bihulebetaendelse-mellemoerebetaendelse-immunforsvaret.aspx

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Succesfuld aflevering efter ferien