Hvordan har jeg gjort mig fortjent til...

Jeg fortryder..

 

img_4546

Det hele sejler for mig.. jeg vågner og mærker savnet med det samme.. Shit.. Han har kun været væk en dag.. der er en million milliard dage tilbage, før der er gået .. et år.. nej 10 mdr! Det er KUN 10 mdr. Han kommer hjem før sommerferien.. og han kommer hjem på 3 aftalte ferier i de 10 måneder. Kom nu hjerne! overbevis mit hjerte om, at det er ok! Der er jo ikke nogen, der er døde… ikke nogen der lider. Han er glad.. Han er landet og har allerede skrevet hej. Lige der i min telefon. Kun et opkald væk. Vi kan endda facetime! For helvede! Accepter det nu! Giv nu slip og tro på, at det bliver ok det her..

Jeg skal virkelig tage mig sammen, for ikke at fortælle ham, det jeg tænker.. Jeg fortryder! Jeg vil ha dig hjem igen.. Du skal faktisk komme nu. LIGE NU. Det var en fejl det her.. vi mangler dig. Lillebror var knust, Lillesøster er usikker over hvad der sker og Storesøster skal nu både savne DIG og sin far… Det her var en kæmpe fejl!

Jeg fortryder…

Jeg fortryder, at jeg ikke skal høre din stemme i dag. Snuse til dig. Lade mine hænder glide igennem dit hår, brokke mig over, at du ikke har taget voks i. Spørge om du har børstet tænder. Stoppe dig inden du ånder mig i hovedet. Kysse din bløde mund. Og grine af din fjollede mani med at hive dine strømper alt for langt op. Give dig din taske og sende dig afsted med ordene. ” Pas på dig selv i trafikken”.

Kan du overhovedet klare dig sikkert igennem en dag, når de ord ikke har ramt dig først?

Hvordan kan jeg passe på dig, når du er så langt væk..?

Jeg fortryder.

Jeg vil ha dig hjem igen. Du skal ringe fra klubben og sige du kommer sent hjem, fordi I lige hygger. Du skal komme hjem og spørge hvad der er til aftensmad. Peterfar skal svare Mad og du skal himmelvende dine øjne. Som I plejer. Og jeg vil skynde mig lidt at fortælle dig, at vi skal have madpandekager. Som du elsker. Du skal spise til du triller. Plage om en tur i havnen. Hive mig med i vandet. Du skal kigge på mig med de der øjne. Med din kærlighed. Din glæde. Din humor. Du skal fortælle mig, at du elsker mig. Spørge om jeg vil putte dig i aften. Lige et glas vand mere. Tale lange dybe samtaler. Mærkelige samtaler. Springe fra en ting til noget virkelig andet. Så jeg forundres over dine snørklede tanker. Det menneske du er. Det råmateriale jeg har skabt, som du selv så fint bygger videre på.. du skal bare være her hos mig og alt skal være som det plejer..

Jeg fortryder!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

4 kommentarer

  • Årh altså – jeg håber, der kommer en masse godt ud af det for ham, men av altså, hvor det lyder som en svær omvæltning derhjemme <3
    Du må forberede et væld af tortillias til hjemkomsten!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Årh Heidi, din stakkels stakkels mor!! Jeg føler sådan med dig! Men er samtidig helt sikker på at det er den rigtige beslutning i har truffet. Tænk på der som efter endt barsel; man føler sig revet midt over og intet føles rigtigt – og pludselig er hverdagen igang, og det bliver lettere for hver dag.. men puuh.. du må godt savne. Og sørge. Det betyder jo bare at du elsker. Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan har jeg gjort mig fortjent til...