Mit langdistance moderhjerte..

Da Daniel blev …. Jorde-FAR !

   img_4904

Storkeredens vagt telefon ringede klokken kvart i 1 over midnat. Josephine havde haft veer en times tid eller to, men veerne var stadig 20 sek korte og med mere end fem minutter imellem. Hende og Daniel havde forsøgt at sove lidt, men Josephine havde uro i kroppen og skulle på toilettet, så hun lod Daniel sove og gik nedenunder. Veerne var ikke rigtig slemme, men Josephine havde brug for at bevæge sig og vandrede noget rundt i huset. Parrets store pige på tre år vågnede og kom ind i forældrenes seng og alle forsøgte at sove lidt videre. Men igen måtte Josephine på toilettet. Inden hun skulle af med noget tjekkede hun sig selv. Der var en vandbobbel lige indenfor…

Okay svarede jeg, det lyder interessant. Men veerne er ikke rigtig taget til endnu? Så må I se at komme afsted, Jordemoder Malene er på kaldet og kører med det samme, så I mødes i Storkereden. Ja det passede fint, for parret skulle også lige have farmor over og hente storesøster og hundene.

“Hvis vandet går under en ve her inden i tager afsted, advarede jeg, “Så skal I ikke nogle steder, så ringer i lige igen ikk?”

Jo det var en aftale.

Josephine havde født hurtigt første gang, så hende og Daniel havde forberedt sig på, at det godt kunne gå stærkt denne anden gang. De havde været super glade for Storkeredens fødselsforberedelse, som de havde følt havde klædt dem på til at have en større forståelse for, hvordan de skulle være i fødslen og arbejde bedst med den, så den ikke skulle komme sådan bag på dem, som den første hurtige og meget intense fødsel af storesøster havde gjort. Men Daniel havde været bekymret.. Han følte et kæmpe pres over sandsynligheden for at lillebrors fødsel kunne ske uplanlagt i hjemmet. Han hev fat i Kamma efter fødselsforberedelsen og fortalte om sine tanker.

Kamma havde beroliget ham og de havde talt scenariet igennem. Det lød ikke helt så faretruende længere og det var en tryghed at vide, at Storkeredens Jordemoder ville være i røret og guide dem – skulle det ske… De havde også fået et fødesæt med hjem, så Daniel følte at værktøjet var på plads. -Som tømmer er det alligevel meget rart at vide, at man ikke går ned på udstyr.

Vagttelefonen ringede igen, Shit mand, tænkte jeg, det er dem og der er kun gået 15 min siden sidste opkald!

Jeg svarede bare telefonen med et spørgende JA?

Hva.. den der jordemoder… sagde Daniel… kan hun komme herhjem? VANDET ER GÅET! og hun kan mærke hans hovede. Daniel var oppe i gear!

Hun begynder at føle, at det presser!

Okay Daniel, så bliver du bare her i telefonen, så ringer jeg efter Falck. Jeg bliver her på linien og guider dig. Husk nu, at de her babyer, der kommer på den måde… de har det godt. -De har ikke mødt så meget modstand på vej ud. Og alt du skal gøre er at sørge for at få baby op til mors mave og holde ham varm.

Med den ene hånd ringer jeg til 112 og får en ambulance på vejen, bagefter varsler jeg Holbæk fødegang og eftertjekker med Malene, som er halvvejs mellem Slagelse og Holbæk, om der er andet jeg skal gøre.

Det er min første telefonfødsel!

Og jeg kan mærke adrenalinen pumpe.. Jeg står i en tom personalestue på Roskilde fødegang, og vender mig mod et vindue. Jeg skal koncentrere mig 100% og mine tanker lyner gennem mit hovede. Et kort øjeblik får jeg kolde fødder på Daniels vegne og kan mærke, hvor sårbar situationen er. Malene bekræfter mig i, at nu skal der bare fødes. Jeg lægger ikke på, men lader Malene være med på medhør.

Okay siger jeg, det lyder til du snart skal være far så, er du klar på det?

Ja… Daniel tøver ikke, han er i fuld sving. Jeg er lige ved at få afhændet søster og hunde. Jeg har også et fødesæt og håndklæder, er der andet jeg skal gøre?

Jeg kan høre Josephine får lyd på i baggrunden. Der er pres på!

Daniel hvor er Josephine lige nu? Ligger hun ned? Nej hun sidder på toilettet. Okay, kan du få hende ned og ligge?

Ja hæng lige på, svarer han. Jeg kan høre, hvordan Daniel får sendt farmor og co afsted, bestemt. Og så får han Josephine op på sofaen.

Josephine er bange.

Ros hende Daniel, sig til hende, at det nok skal gå godt. Hvordan gør jeg det, råber han hen over Josephines lyd. Sæt mig på medhør så gør vi det sammen. – Kom så Josephine, du gør det så godt. Daniel har dig og jeg er lige her. Træk vejret og pust ud. Giv slip. Ja. Flot. God pause. Falck er på vej. Daniel fortsætter. Ja slap af skat, du er så god.

Han lægger telefonen på sofa-ryggen for at få begge hænder på Josephines ben. Han kan mærke berøringen beroliger hende. Og han fortsætter den gode støtte. Men shit! Telefonen ryger ned bag puderne! Jeg kan høre, han leder efter telefonen og Josephine begynder at presse.

Daniel er tilbage. Så nu lægger jeg telefonen her. Han sidder imellem Josephines ben, halvt på knæ. telefonen lægger han imellem sine egne ben. Så kan den ikke ryge væk.

Daniel – fortæl mig, hvad du kan se, byder jeg.

Jeg kan se noget kommer. Det ligner ikke et hovede. Det er helt rynket. Hvor lang tid går der før Falck er her, spørger han med et øjebliks uro. Han er bekymret for, om det er navlesnoren. Det skulle ikke være et godt tegn, hvis den kom først.

Det bare huden, der krøller lidt, når jeg at sige, så presser Josephine lidt med. Jeg er bange, kommer det fra hende. Daniel trøster og hepper. Back in the game.

Jeg smiler ved mig selv. Han er den fødte Jordefar! -Jeg henter lige nogle flere håndklæder, lyder det fra Daniel og jeg kan høre han hurtigt er tilbage. Jeg taler til Josephine.

Bare gør hvad din krop siger. Du kan ikke gøre noget forkert nu. Du må gerne presse.

Næste ve kommer hurtigt.

Daniel hepper. Godt skat, pres så. – Jeg kan se 3 cm i bredden og 4 cm i højden. Daniel har øjemål. Og det hjælper mig til at se den hurtige fremgang for mig. Nu er det 7 cm i højden, fortsætter han.

Josephine råber, – han ryger ind igen! -Ja Josephine, det er helt ok, han er bare inde og trække vejret, så han er klar til næste pres. Det går stærkt det her. Han er snart ude.

Daniel roser igen, skat du er så sej!

Daniel – han kommer nu! siger jeg – Har du mod på at holde din hånd på Josephines mellemkød? Ja! Daniel presser sin hånd helt perfekt mod Josephines bund, samtidig med, at Josephine presser baby frem.

Nu bliver han stående fremme!

Aaaaaav lyder det fra Josphine. Daniel råber, Hans hovede er ude skat! Bare pres. Ja Josephine -når næste ve kommer, så presser du ham bare ud til Daniel.

Så kommer skriget!

Han er ude.

img_4901

Og jeg kan næsten se den lyserøde baby for mig. Fuld apgar score, tænker jeg ved mig selv og siger -Han har det godt Daniel. Kan du gnubbe ham lidt, så han ikke bliver kold.

Daniel er euforisk. Han griner og råber og gnubber baby og løfter sin søn op til sin mor.

Tillykke!!!!- griner jeg, fuldstændig revet med af euforien.

Hvor er i seje. I har født ham!

Jeg kan høre Josephine siger hej til sin nye søn og Daniel lægger et tørt håndklæde omkring dem.

Euforien holder ved over mange minutter og jeg sidder med gåsehud og smiler til forbipasserende jordemødre på Roskilde fødegang. De sender mig en Thumbs up, de ved godt, at det er noget specielt at tage imod i telefonen.

Der falder ro på og jeg spørger Daniel, -Daniel kan du se forneden, om det bløder meget?

Der er ikke rigtig noget blod, siger han. Okay så vil det være godt, hvis du kan lægge din flade hånd på Josephines mave, lige ved navlen med tomlen over navlen og så vender du ligesom din håndryg lodret og skubber den ned mod rygraden og trykker nedad mod bunden. Daniel beder om gentagelse. Bagefter ræssonnerer han sig frem til, at det må være den modsatte hånd. Han udfører trykket, imens han gentager mine instrukser. Det siver kun lidt.

Perfekt siger jeg, så kan du bare nyde din dejlige dreng igen.

David ligger på brystet og lander. Han ligger bare og kigger og trækker vejret så fint. Josephine spørger om hun må lægge ham til og ja da! Parret taler sammen og jeg sniger mig til en hurtig glædesdeling med min kollega Malene, der har lyttet med i det andet rør. Det var sgu vildt siger jeg, har du hørt, hvor stolt han er? Ja Malene er også grebet af stemningen, man kan næsten se Daniel for sig.

Verdens stolteste far!

Daniel løber ud og hjælper FALCK ind og jeg tager en kort snak med redderen. Ja han kom kl 01.20 og det var ukompliceret. Han bekræfter, at blødningen ser tilforladelig ud og de vil afnavle inden de tager parret og deres lille guldklump med på hospitalet. Sådan er proceduren. Josephine skal ind og føde sin moderkage. På hospitalet møder Malene dem og det er dejligt at se et kendt ansigt og aftale det opfølgende jordemoderbesøg, så de kan komme hjem igen.

Nogle få timer efter er familien hjemme igen og forenet med den stolte storesøster og en farmor, der aldrig har været mere stolt af sin søn. Det var en helt ny side af dig Daniel. Du var for sej. Igennem dagen har de barselsbesøg og parret elsker at fortælle historien, især Daniel. Josephine sidder bare med et rigtig Mona Lisa smil. Stadig lidt ramt af oplevelsen, men med en glæde over at se sin mand så højt oppe og køre.

Rygtet har spredt sig i den lille by på landet, hvor familien bor. Drengene trækker. Daniel putter storesøster og cirkler om sig selv… Han har så meget energi, han ikke kan komme af med.

Josephine sender ham afsted. Tag du bare ud og nyd dit moment.

img_4900

Daniel tager ned i krydset og mødes med 10-15 af vennerne. En af gutterne har en ramme øl i bagagerummet. Der bliver skålet for Daniel. Han bliver klappet på skuldrene og han må fortælle det igen og igen. Fuck det er sejt mand! Du har taget imod din egen søn! Hvem har brug for en jordemoder, når man har en far? Daniel bliver hyldet, som den helt han er. En af gutterne har også oplevet noget, der var aaaaalt for vildt… Han bliver lige shysset ned. Den der venter du lige med ven. Det her er Daniels moment. Der er ikke noget, der er større, end det Daniel lige har oplevet.

Respekt!

img_4905

-Der passer vi fint sammen, fortæller Josephine mig til vores efterfødselssamtale, efter vi har siddet og gennemlevet vores telefonfødselsoplevelse sammen alle 3. Og lille David. Vi har grinet og genfortalt hver eneste detalje. Vi har rost hinanden til skyerne og gennemgået, hvad der gjorde oplevelsen så god og hvorfor Daniel og Josephine følte sig fuldstændig trygge igennem hele oplevelsen. Selv da angsten kortvarigt meldte sig. Da smerten fortog gav det hele mening. Og efter en lang glædelig dag, havde Josephine bare brug for at ligge og hvile sig, hud mod hud, med sin nyfødte. Og Daniel han har brug for at krudte af, fortsætter hun. Så han blev sendt i byen og vi fik sovet.

Jeg kigger på Daniel. Det er dælme en god kone, du har der. Ja siger han – Jeg er også helt tilfreds.

Og det tror jeg på de begge er!

Og selvom det var mig, der fik både blomster og vin, er det dem, der fortjener den største respekt for at lande deres bebs så godt og trygt hjemme i deres helt egen rede <3

img_4897


Vil du gerne læse flere gode fødselsberetninger så gå ind i kategorien Gode fødselshistorier hvor læserne deler deres egne gode fødselsoplevelser. De er vidt forskellige, nogle naturlige andre komplicerede. Eneste krav her hos Meyermor er, at det har været en god fødselsoplevelse <3 – Da den negative fødselshistorie kultur er skadelig. Hvad er  En god fødsel set fra en jordemoders perspektiv..

Her er en anden Storkereden dames beretning

Når en traumatisk fødsel heler og efterfølgeren bliver et stjerneskud..

Og en Meyerføder fra hospitalet..

En hurtigføder fortæller om sin lynfødsel sammen med mig.

Er du bekymret for om din baby også kunne komme hurtigt så læs min

Tjekliste til akutfødsel og 10 tegn på at baby kommer

Og nu du er igang så tag lige og forbered dig med god fødselsforberedelse 

En god fødsel set fra en jordemoders perspektiv..

Hvorfor fødselsforberedelse er hver en (øremærket) krone værd.

Læs en fars oplevelse af fødsel med Meyermetoden som værktøj

Her er lidt om min mening…

Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.

Og hvorfor jeg er jordemoder i Storkereden

En stork og dens redde…

Og nu I er igang så….

10 gode råd der får dig til at føde bedre  og hvad der ødelægger enhver fødsel 5 ting der ødelægger din fødsel! Og glem ikke amning! Ammeforberedelse er ligeså vigtigt som fødselsforberedelse. 25 ammeråd til nybegynderen.

haha okay læs hele min blog! Den er til jer fra mig <3

God fødekarma fra Meyermor <3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

9 kommentarer

  • Anette

    Blev helt rørt over den gode oplevelse 😊 og hvor sejt gået af farmand👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh det lyder tæt på at være som den fødsel jeg oplevede for snart 4 uger siden. Det var dog en planlagt hjemmefødsel, men jordmoderen nåede ikke at komme, da der ca gik 1 1/2 time fra veerne startede til at jeg havde født ham stående på badeværelset. Manden havde også vores jordemoder i røret til sidst. Det var en vild og fantastisk oplevelse og det hele virkede så naturligt for mig da kroppen bare arbejdede for mig. Manden havde dog på ingen måde regnet med at skulle tage alene imod vores første barn, han synes det var vildt nok at jeg så gerne ville føde hjemme. Men kæmpe ros til mændene og jordmoderne i røret som kan berolige mændene og guide dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Ja det skal jo heller ikke være et mål at føde uplanlagt uden jordemoder, men man kan alligevel ikke lade være med at synes at det er noget helt spcielt. Håber også din mand fik en god oplevelse med det store ansvar. Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Står her ude i den kolde carport og skubber min lille søn frem og tilbage i forsøg på at forlænge luren, alt imens jeg stortuder til dit skriv… Ååh hvor er det fint. Sikke en oplevelse at få med sig i bagagen – for den og for dig. Jeg er en sucker for de her beretninger… Jeg får et splitsekundhelt lyst til nr 4 OG en hjemmefødsel 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sidder her med tårer i øjnene! Det er sådan en fin beretning.
    Jeg har for ganske nylig delt en video netop om at føde hurtigt og uplanlagt derhjemme. Jeg må lige dele linket til denne smukke beskrivelse også

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor er det en fin historie og alt alt for vild, der kneb jeg lige en tåre over morgenkaffen. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Ja det er så intens og jeg husker hver lille detalje <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit langdistance moderhjerte..