Mig og min... ryg.. og smerte.. og viljestyrke og.. lig og lænker og fodvorter....

Når amningen mistrives. For Kort Tungebånd -når det er aller værst. PTT

skaermbillede-2017-07-17-kl-00-00-57

Vi har nok alle sammen hørt om For Kort Tungebånd og hvor meget ballade sådan en stram fætter kan skabe, når det får den lille babytunge til at klemme eller rulle hen over den medtagne brystvorte. Det er tydeligt, at der er noget galt, mors vorte er maxet ud, og både mor og barn er tyndslidte af problemstillingen.

Det tager ikke lang tid at finde frem til de gængse kendetegn, som enten forældrene selv mistænker eller får hjælp fra sundhedsplejersken, lægen eller jordemoderen til at diagnosticere.

Det korte tungebånd ses nemlig nemt, når barnet græder og er kendetegnet ved en hjerteformet tunge samt et tyndt stramt tungebånd under tungen, men det kan også ses ved at tungen ikke kan rækkes frem ud over læberne eller nå barnets gane.

Men nogle gange er det ikke så nemt..

Brystvorterne er ikke medtagne, men baby mistrives og mælkeproduktionen falder… og så har vi muligvis at gøre med den type forkortet tungebånd, som kun de færreste kender og som vi ikke en gang har et navn for i danmark.

På engelsk hedder det Posterior Toungue Tigh (bagvedliggende forkortet tungebånd) og forkortes PTT.

Og sådan en tror jeg driller lille Vigga, hvis mor og far kontaktede mig den anden dag og som jeg har fået lov at dele deres historie af, da de ønsker at være med til at sprede mere viden om denne dybt frustrerende, skjulte og stærkt ammeødelæggende lidelse og det vil jeg gøre ved at lade jer læse med i vores korrespondance og opklarende ammebesøg samt opfølgning med Katrin og Dennis egen beretning.

Tag godt imod Viggas ammekamp <3


Henvendelsen

Katrin skrev.

Hej Heidi
Håber det er ok jeg skriver til dig. Både min mand og jeg læser din blog og da jeg også har født på Storkereden har vi mødt dig et par gange – bla. Til fødselsforberedelse omkring amning – og det er lige derfor jeg skriver til dig.
Vi kæmper med amningen – så gevaldigt.. Vores datter er idag 3 uger gammel.
Det startede ellers rigtig godt – trods de første dage var rigtig hårde med indlæggelse grundet at jeg fik et hæmatom (efter en ellers rigtig god fødsel med Susanne). Så mor her har haft en hård start, men amningen gik rigtig fint den første uge. Min mælk løb allerede til på 2. Dagen, vores datter blev mæt, sov meget og virkede til at trives. Men efter 7-10 dage begyndte hun at blive meget sur når vi ammer.
Det starter som regel godt – hun ligger og sutter fint i 5 min, men herefter bryder helvede løs og hun bliver sur efter 30 sek hver gang jeg lægger hende til og ligger og hakker til brystet. Vi har forsøgt at bøvse af og lægge til samme bryst, lægge til modsatte, skifte hende, trøste hende og lægge hende til igen.. men intet virker og vi har endt med at give hende udpumpet mælk på flaske eller gennem en slange som vi putter i munden på hende imens hun ligger og sutter (dette lykkedes dog kun hvis vi gør det tidligt – ellers er hun for sur til at tage fat). Nogle gange kunne amningen vare 1,5 time! – vores sundhedsplejerske har dog sagt at amningen maks må vare 40 min, så vi er begyndt at overgive os efter 40 min og herefter supplere hende med udpumpet mælk.
Hun tabte sig kun 60 g de første 10 dage (hun vejede 3100 g ved fødslen) – men siden hen har hun kun taget 80 g på på 5 dage, hvilket vores sundhedsplejerske ikke er tilfreds med. Hun rådede os derfor til at tilbyde hende 50 ml udpumpet mælk efter alle måltider – og at jeg skal pumpe ud efter hver amning. Hun mener det enten skyldes jeg ikke har mælk nok og at jeg skal oppe min produktion, eller at mit nedløb er for langsomt og vores datter ikke vil vente på det.
Det er dog begyndt at knibe med at følge med – da jeg ikke altid kan pumpe 50 ml ud. Vi bruger heldigvis de opsamlingsskaller du har anbefalet og de redder os ofte så hun lige kommer op på 50 ml.
Både min mand og jeg er rigtig bange for at amningen aldrig kommer op og køre. Jeg specielt føler min produktion er gået ned efter vores datter er begyndt at være så ked når vi ammer – mine bryster føles ikke ligeså spændte og de lækker heller ikke så ofte som de gjorde i starten. Vi er bange for at hun vil fravælge brystet og hellere vil have flaske (trods vi har fundet en flaske som skulle efterligne brystet). Derudover sluger vores datter mælken meget hurtigt når vi giver hende på flaske eller gennem slangen og har flere gange fået mælken galt i halsen – trods vi holder hyppige pauser og bøvser hende af..
Jeg føler vi har prøvet alt – skifte ammestilling – masseret brystet så nedløbet kommer hurtigere, ligge hud til hud (også igennem dagen for at oppe produktionen) og alt det jeg nævnte tidligere.. om dagen ammer vi hver 2-3. Time og om natten kun når hun melder sig, hvilket ofte er 2 gange mellem 00-08.
Så nu skriver vi til dig Heidi i håb om at du måske har en ide til hvad vi kunne gøre – eller måske bekræfte os i at vi er på rette vej? – vi føler os meget usikre på hvad der er rigtigt at gøre og vi ønsker sådan at amningen kommer op og køre. Mor her er virkelig begyndt at overveje hvornår man skal give op – selvom jeg virkelig ikke har lyst, men kan mærke jeg tvivler på min evne til at producere mælk og min evne til at amme. Derudover føler jeg mig fanget herhjemme, da jeg virkelig ikke har lyst til at amme hverken offentligt eller hos andre, når amningen kører på denne måde. Ja, nogle gange kan jeg mærke at jeg nærmest frygter amningen inden vi overhovedet er startet..
Vi ved jo godt at Rom ikke blev bygget på en dag og vi vil gerne kæmpe videre, men tvivlen på om vi gør det rigtige påvirker os meget.
Vi forstår godt hvis du ikke har tid til at svare – vi ville bare give det et forsøg 🙂
Håber du nyder sommeren
Venlig Hilsen
Katrin, Dennis og lille Vigga.

—–

Jeg svarede Katrin

Kære Katrin
Hvor lyder det hårdt! Og hvor er det bare flot som I har kæmpet! Og ja på et tidspunkt må man give op, og finde ud af at det også bliver godt med flaske, men jeg tror ikke du er helt der endnu.
Jeg mistænker, at din datter har en skjult tungebånds tigh, som gør at hun ikke kan holde sit svøb og vacum og derfor kun drikker nedløbet. Ellers har du muligvis svært ved at frigive din mælk og det bliver en ond spiral, når baby brokker sig. Men der er løsninger. Jeg kan komme på et besøg, men jeg vil også gerne bare se, om jeg kan finde noget rådgivning om, hvilken læge/ammefrivillig, der er bedst at gå til.
—-
Med venlig hilsen
Heidi Vallentin

Katrin svarede at de meget gerne ville have besøg og at de også havde fået tjekket hendes tungebånd af flere omgange, da deres jordemoder ved fødslen allerede havde mistænkt, at der var en problemstilling.

“det er blevet tjekket af flere, men ingen har ment, at hun har det. Vi tænker selv, at det muligvis kan være mit nedløb, men ved det jo ikke med sikkerhed.
Vi glæder os meget til du kommer.”


Ammebesøget.

Jeg var forbi Katrin og Dennis og deres lille Vigga, den sødeste og fineste langhårede lille mus på 3 uger, som lå så fint og sov den første halvdel af vores session, så vi fik tid til at snakke lidt om, hvordan forældrene havde det efter 3 uger med en sulten baby.

Først måtte jeg dog lige rose dem, for hvor var det bare flot klaret at nå så langt og kæmpe så hårdt, som de allerede havde gjort for at få deres barn i trivsel. Deres email bevidnede allerede en masse gode overvejelser og de viste mig, hvordan de havde fundet frem til både lact aid – sondefodring og Medelas brystefterlignende sutteflaske. og de beskrev hvordan dagene bare gik op i røg og mælk og pumpning og en lille bebs der græd op til 6 timer dagligt på de dårlige dage…!

Mors moral var selvklart ved at smuldre… og der var mange selvbebrejdende tanker ind over samtalen. Så først skulle vi lige have styr på problemstillingen og vende tankerne 180 grader.

Efter at have vurderet og mærket Katrins vorter og brystvæv og kunnet udelukke, at der skulle være en problemstilling her fik vi en god snak om fødslen og det traumatiserende efterforløb med et smertefuldt hæmatom og en stressende indlæggelse på barselsgangen, som havde sat sit spor i Katrin. Hun kunne ikke rigtig mærke sit barn.. Og de mange ammevanskeligheder gjorde det ikke nemmere. Der havde også været en sen missed abortion i første graviditet, som måske også spændte lidt ben for de gode følelser. Vi fik en snak om, hvor normalt det er at have det sådan efter alt.. og hvordan man finder sin vej igennem det. Og Katrin var allerede på rette vej blot i erkendelsen, men også fordi hun havde taget kontakt til en terapeut til bearbejdelse af forløbet.

Herfra gik vi ind i babys natur ved brystet og omskrivningen af adfærden til noget mere positivt. Få forståelse for hvor dygtig baby egentlig er, når den skriger, bokser, river og sparker ved brystet. Når det faktisk hjælper til at få nedløb, når bare ikke mor mistolker og stresses af situationen. Vi talte om at give plads til positivt ladede følelser og prægning. – altså hvordan man kan overbevise sig selv om, at man har så meget mælk, at man rent faktisk også får mere.

Og så gik vi ind i nedløbsteknikker. Hvordan Katrin kunne fremhjælpe et nedløb og holde fast i det eller få et nyt. Samtidig med det vågnede lille baby Vigga og kom op til mors bryst.

Her blev det hurtigt tydeligt, at den lille fis havde meget store problemstillinger ved brystet. Selv ved en helt perfekt påhæftning kunne hun ikke holde sit vacum og fortsætte amningen i mere end få minutter. Og det var ikke effektive ammeminutter…

Vi arbejde med bebs og bryst over en times amning, hvor jeg også viste svøbe og bøvseteknikker som var yderst nødvendige for at få ro på den lille frustrerede og meget sultne pige… og jeg undersøgte hendes mund. Her fandt jeg et tydeligt stramt læbebånd og en noget kort tunge, som ikke kunne nå op til ganen. Der var ikke umiddelbart en ptt at se, men den kunne mærkes i dybden. Og så var jeg ikke i tvivl, når baby svøbte på min lillefinger.. Jeg kunne simpelthen mærke den meget gumlende tunge, hoppe op og ned på min finger istedet for at svøbe frem og tilbage.

Der var ingen tvivl. Problemstillingen ligger i babys anatomi.

Og på en måde var det både rart og hårdt for forældrene at få af vide. Rart fordi det “gav en lettelse overfor deres forældreevner og så gav det blod på tanden for at tage kampen op.”

Men hårdt fordi det desværre er lidt af en kamp de skal ud i..

Da både Katrine og Dennis havde et stort ønske om, at amningen skulle lykkes og de også samtidig følte, at de havde ressourcer til at kæmpe videre, blev vi enige om, at jeg ville vende tilbage med information, så de selv kunne arbejde videre med udfordringen.

De lovede mig, at de ville mærke efter, hvor meget de kunne klare, så fokus blev fastholdt på, at tid ved brystet skulle være en nydelsesfuld stund frem for at blive et projekt, der til sidst ville maxe alle mand ud.


Opfølgning og plan

Hej Dennis og Katrine,

så har jeg fået kigget vores materiale igennem og vendt det med min sparrings rådgiver i Tyskland. Vi er ret enige om, at lille Vigga må have et PTT -posterior tungtie også selvom det ikke umiddelbart er synligt. Den laid back feeding, som jeg så, var perfekt og alligevel kan hun ikke holde sig fast. Lip-tie kan så vidt jeg ved ikke forårsage så store problemer, som vigga har alene, men oftest er der en LT når der er PTT -så det kan fortælle os at der er en sandsynlighed for, at der er problemstillinger i hendes mund.

Jeg oplever også, at hun har en lidt ‘vigende hage’ og det kan også hæmme hendes latch. Den vigende hage kan nogle gange komme af en stramhed i nakken, så jeg vil klart anbefale, at hun kommer et smut forbi en kraniosakral terapeut, osteopat eller en kiropraktor. Jeg har desværre lidt dårlige nyheder ift at få den rette hjælp med PTT. Da stort set ingen i Danmark kender til denne tilstand og mange PTT’er går bare i bogen so mislykket amning uden nogle forsøg på at afhjælpe. Jeg havde håbet, at man var kommet lidt videre siden sidst jeg kigggede på problemstillingen, men man tager stadig til Holland for at få hjælp… men et navn bliver nævnt herhjemme ift diagnosticering og det er Ulla Lebahn, som er privat ergoterapeut og specialiseret sig i børn og spiseforstyrrelser.

Jørgen Hinrichsen er øre næse halskæde i Indre by og han skulle være den største chance for en dansk læge, der kan diagnosticere og klippe de her PTTer!

Der er en Facebook side der hedder Dansk støttegruppe for kort tungebånd og I kan også finde mere information på denne side www.stramttungebånd.dk

Jeg sender nu links til mere læsning 🙂

http://tonguetieclinic.com

Ovenstående er den klinik i Holland som mange tager til.

Prøv at se denne video af et røntgen billede af hvordan En baby med PTT spiser. Tungen der hopper op og ned og munden der fyldes med mælk før baby synker.
Send mig meget gerne video af hende når hun græder så jeg kan se hendes tungemotorik.
Her er en anden facebook gruppe med ressourcer.
 Latch method for nursing babies
 Denne video er en måde at få brystvorten endnu dybere ved påhæftning den kan i også prøve, men ellers tænker jeg, at hun skal have et brystvorteskjold (ammebrik) indtil i får hjælp -havde i prøvet det?
Held og lykke med det og skriv endelig tilbage, hvis I får brug for at vende noget med mig, og jeg vil meget gerne høre mere om jeres vej om det lykkes eller ej <3
——-
Katrin og Dennis tog kampen op!
Og de sendte mig løbende updates. Der var opture og nedture og dem har de delt i deres egen ammekamps beretning, som jeg udgiver snart.
<3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

3 kommentarer

  • Katrine

    Jeg er meget spændt på deres beretning. Vi er selv igang med at skabe kontakt til Holland til vores søn på knap 6 måneder. Det har været et helvede, rent ud sagt, at det skulle være så svært at amme. Og jeg er dybt chokeret over hvor meget det påvirker alt muligt andet. Men en nagende fornemmelse og uviljen imod at skulle acceptere “at sådan er han bare” har ført mig på sporet af PTT. Jeg er ikke et sekund i tvivl. Tak for dette indlæg som overbeviste mig! Det er befriende at finde en årsag – og også rart at vide at man ikke er alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Held og lykke med det Katrine… det er en hård kamp men ja du er ikke alene <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej 🙂
    Tak for et rigtig godt indlæg; jeg er lidt nysgerrig på tegnene på det her for korte skjulte tungebånd.
    Amningerne som der beskrives minder nemlig om dem, som jeg har med min datter på 6 uger.
    SP har tjekket hendes tungebånd og siger, st det er fint. Jeg kan se, at hun har stramt læbebånd, men er i tvivl om, hvor meget det påvirker en amning?
    Hun holder ikke varkuum særlig længe, SP har sagt, at en amning fint kan tage 5 minutter, men jeg synes aldrig, at min datter er tilfreds, når hun tages fra brystet. Hun skriger og græder, men falder til ro, når hun er væk fra det.
    Derudover er hun meget vågen, særlig om aftenen. Det får mig til at sættes spørgsmål ved, om hun er mæt.
    Hun har dog taget fint på siden fødslen udelukkende på modermælk. Cirka 200 gram om ugen(3759 ved fødslen, tabte sig til 3650 og vejede ved fem ugers undersøgelsen 4800) Vi har kun givet erstatning fire gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig og min... ryg.. og smerte.. og viljestyrke og.. lig og lænker og fodvorter....