Sådan lærte to-årig at cykle ...

Sådan slår du til..

img_0204

Hvis der findes en moderhjerte skærsild, så er det der jeg befinder mig lige nu.. Lige midt i mellem himmel og helvede.

I hjertelimbo.

Netop kommet hjem efter en tur i bio med min ældste datter. Vi havde en date med nogle Bad Moms, Xmas edition. Og det var sjovt! Og godt! Og dejligt at have lidt alenetid med min store skønne pige.

Inden vi tog afsted var mindstepigen og jeg ude og cykle, så der blev der også tanket lidt op på solotid..

Og imorgen står den så på sønniketid! I Hong Kong!

Nu kan jeg ikke holde mig i skindet længere…. Jeg ved godt han lige har været hjemme og jeg ved også godt, at han snart kommer hjem på juleferie… Men jeg MÅ derud.. og se ham i hans nye -gamle- hjem… det brænder i mig at være der.. se hans skole. Tale om gamle dage og nuet og fremtiden. Jeg må mærke, om han trives. Sådan helt ind under huden. Han skal vise mig SIT Hong Kong..  og så skal vi snakke.. Især ved puttetid.. Der hvor han har så meget på hjertet, hvor man får et indblik i de skøre, fjollede og følsomme tanker, han render rundt med.

Min store kloge dreng. Det er ikke små tanker han kan gøre sig. Og nogle imponerende retningskift. Så troede man lige, man talte om livet og pludselig er vi ved hønen og ægget, hvad der mon kom først og hvordan det hele blev til, eller måske bare hvilken en, Ferrari eller Lamborghini, jeg tror kører hurtigst på grusvej eller kan lave de bedste glides….

Jeg glæder mig!

Og så alligevel… så kommer jeg hjem fra bio nu… og kan mærke mit hjerte vride sig ved tanken om at tage afsted fra hende den lille… For det er ikke kun den her spontane mandag til lørdags tur, der er i kalenderen i denne måned… Bare tre dage efter hjemkomst, står den nemlig på en længe planlagt kærestetur til Istanbul. Hvor vi altså begge skal være væk. Sådan for første gang i flere dage. Dilemmaet har jeg haft før…Hvor længe kan jeg være væk fra mit barn? Og igen er det svært …

Det satans moderhjerte.

Lige nu sidder jeg og kigger på www.momondo.dk og er meget tæt på at købe en billet til bossen og nuppe hende med… men så vil jeg også gerne have mellemstebror med.. og hvad med søster… ?

Hvorfor kan det ikke bare være nemt en gang i mellem… Hvorfor kommer de børn der, ikke med en manual?

SÅ meget har jeg brug for og SÅDAN skal du gøre.

Og for hvert barn der så kommer, følger der en share-edition med…

Sådan fordeler du sol og vind lige.

Men mest af alt har jeg nok bare brug for en voksen manual. En

Sådan slår du til..

eller en

du er god nok..

Eller bare en

det behøver ikke at være perfekt.

Og så en der kan fortælle mig om jeg burde tage bossen med imorgen….

<3

hvis du ikke ved hvad min søn laver i Hong Kong kan du læse her..

Hvad hvis jeg siger nej mor?

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan lærte to-årig at cykle ...