Boss-test af Småfolk flyverdragt

Derfor løj vi om Novas 3 års fødselsdag.

img_6804

                                                      hun var flyvende på sin dag <3

 

Hun var slet ikke i tvivl om, at det var ved at blive hendes tur.. Siden storebrors fødselsdag i slut september har storesøster og Nova haft lange samtaler om, hvornår det var hendes dag og hvad der skulle ske…

img_6655

“Og så er det min fødselsdag og så skal I vække mig i min seng og så skal jeg have gaver og så skal der være slik på morgenbordet og så skal vi lave kage til, når børnehaven kommer og så skal min familie komme og så skal jeg have gaver og så skal vi synge fødselsdagssang!”

Så mange sætninger i sådan et lille menneske!

Hun glædede sig <3

Der var bare lige det, at mor skulle på personaletur på den store dag… og far skulle til Jylland.. og hvad gør man så?

Vi gik all in på en lille hvid løgn.

Rykkede dagen en dag frem og fejrede hende, som man gør bedst, når man selv og alle andre tror på, at det er i dag den store dag!

img_6641 img_6659

Så det var med facebook opslag og udmeldingen I DAG er det Novas fødselsdag! Børnehaven og familien fik beskeden og så blev linen ellers gået ud. Og jeg var lidt spændt på, om det ville lykkes. Altså ikke at snyde Bossen.. hun blev 3 år og i hendes lille verden kan vi fejre hendes dag, som det passer os, bare vi gør det!

Men om det ville lykkes i min lille verden…?

Jeg har alle dage været en nostalgisk memory keeper og ser mig sjældent for god til ikke at blive ganske rørstrømsk på mine børns store dage. Der er dage, som er mor-hellige. Hvor mor godt må gi den lidt ekstra på morgassen og elske hvert et lille hår på deres krop og den luft de indånder… Og fødselsdage er een! Og især med Nova, har jeg på hendes to foregående årsdage, svælget mig i fantastiske fødselsminder.. Novas Hjemmefødsel i ord og billeder.

En oplevelse som jeg igennem nærmest hele det første år, efter hun kom til verden i en lykkerus i et badekar på stuegulvet i vores lejlighed i Indre by, -nærmest hver aften, ved ammetid sad og genkaldte mig, når jeg holdte hendes lille baghovedet i min hånd.. Det hovede, som jeg havde holdt i min hånd, imens jeg pustede hende ud og velkommen til sin første fødselsdag…

Og i år skulle jeg altså fejre hende dagen før hun rent faktisk kom… kunne man det..?

Det var en lørdag dengang.. dagen før hun kom… og det var en fantastisk dag. Jeg vågnede til dejlig morgenmad og hygge med min skønne finske jordemoderveninde Camilla. Manden var til fodbold. Og vi hyggede om min lille mave. Jeg fik en hindeløsning og så lokkede jeg mine store børn med i dyrehaven på jagt efter dyr.. eller nærmere på jagt efter oxytocin. Det var en frost dag og mine unger på henholdsvis 9 og 12 mente jeg var bindegal.. Men så var de der, dyrene… Og vi grinte i eufori. Mig fordi jeg kunne mærke veerne starte og dem fordi de endelig kunne få lov at komme hjem… Vi cyklede over den frosne jordbund og jeg kunne mærke veerne komme hyppigt. Smilte lidt ved mig selv over, at jeg havde så stor tillid til min krop, at jeg ikke havde den fjerneste angst over at være i en stor frossen skov alene med mine børn og veer..

Da vi kom hjem igen satte vi høj musik på og dansede.. Og så lavede Camilla middag til os alle og vi spillede brætspil indtil veerne gik i sig selv hen af aftenstid. Helt perfekt, som det skulle være…

Behøver jeg sige at denne dag var mindst lige så magisk som dagen efter?

Så jo <3

Det kunne lade sig gøre at mærke Novas fødselsdag helt ind i sjælen.. Også selvom det var dagen før. Også selvom hun startede morgenen med at skrige over, at hun opdagede, at mor gik ud af soveværelset efter søster og gaver og flag- og far holdt hende tilbage så det endte med, at hun skreg sig igennem hele første vers af fødselsdagssangen. Også selvom Børnehaven aflyste pga manglende personaleressourcer og vi måtte tænke kreativt. Det blev til en mor og datter formiddag i frostklare Tivoli i det smukkeste solskin og med armbånd og fuld skrue på bossen. – hvordan kan hun allerede nu vide, at man løfter hænderne og skriger når man kører rutchebane?  Bagefter hentede far os ved Tivoli og vi tog forbi Børnehaven med kage og holdt et brag af en ballonfest. Derefter hjem og slappe af indtil familien kom til fødselsdagsmiddag… 20 mand og den gladeste næsten-3-årige i verden!

Nova var ikke i tvivl… Det var hendes dag! Og hun greb den fuldt!

img_6671 img_6682

img_6701

En dejlig facetimefrokost med storebror blev det også til <3

img_6703 img_6691

img_6711

img_6713 img_6720

img_6718img_6772 img_6766 img_6748

Og næste dag tog mor afsted før fødselsdagsbarnet vågnede…

…ud i morgentrafikken med det offentlige. Og kl 8.15 fik jeg en bøde i et tog, på en helt almindelig hverdag…

som var mere smertefuld -end kl 8.15 samme dag 3 år før…

Ord kan ikke beskrive vores første møde med vores baby

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boss-test af Småfolk flyverdragt