han er hjemme igen..

Mig og min tid…

skaermbillede-2017-12-15-kl-11-41-28

Jeg ved ikke hvad det er med mig og tid -for tiden.

Jeg har altid været tidsoptimist og troet, at jeg kunne nå det hele på den halve tid, og jeg har også altid haft en medfødt evne til at blive tabt i tiden. Glemme alt om tid og sted og miste overblikket over tiden, der flyver afsted og gang på gang kommer bag på mig.

Det har dog oftest været indenfor et tidsrum, hvor jeg har kunnet kompensere ved at droppe de små ting som at tørre hår og skippe morgenmaden eller booste min tidsramme ved at trampe lidt hårdere i pedalerne eller flytte om på planerne, så det hele lykkedes i den sidste ende.

Jeg husker en kommentar fra min tid, som hjælper for en lam mand i Cambridge i England. Jeg var 21 år og boede hos ham i et halvt år, hvor jeg max kunne forlade ham i 2 timer om dagen i de tre arbejdsuger om måneden. -Mark spurgte mig om jeg holdt parkeret nede for enden af vejen for at få fuld udbytte af min alenetid. -siden jeg altid kom ræsende lige på minuttet til aftalt tid og det var lige meget om jeg havde været ude og shoppe, svømme eller mødes med venner. Jeg var i indkørslen på minuttet. Han oplevede mig som meget præcis og jeg fik en flot anbefaling med fokus på min præcision og overholdelse af aftaler. Hvilket måske nok overraskede mit unge jeg en hel del.

Men med tiden – og forpligtelserne har tingene ændret sig. Der er altid noget man lige kan tage sig til. Og sjovt nok – jo tættere jeg når min bagkant, jo mere effektiv bliver jeg. Kommer op i tempo, får det dobbelte ud af den halve tid. Lejligheden får en tornado- oprydning, skriveriet flyder, arbejdet får flow. Og jeg kan simpelthen ikke give slip, når jeg først er oppe og køre. Mit hjerne er i gear og det, der er forrest, får min opmærksomhed -og tiden kører som en underbevidst faktor i baggrunden.

Jeg plejer at have en fornemmelse for tid…

..men den fornemmelse er væk! Jeg kigger oftere og oftere på uret og får et chok!

Enten er ting begyndt at tage længere tid eller også er jeg blevet tidsdement. Jeg har mistet mit tidsoverblik. Kan ikke udregne transporttid og organisering af tiden, det tager, at komme fra a til b med handling c og d på vejen.

Og jeg er ikke tilfreds med det.. – det er irriterende, for dem der venter og for dem, oftest mine børn, som bliver trukket med ned i mit tidskaos..  og så tærer det på min selvfølelse, når jeg igen igen banker mig selv oveni hovedet for at komme for sent, men glemmer at rose mig selv for alt det jeg nåede – alt det, der gjorde, at jeg kom for sent.

Så nu vil jeg se om jeg kan få styr på min tid. Det må være et nytårsfortsæt. Prioritere min tid. Og måske endda i flere betydninger. Jeg er nået en alder, hvor ting begynder at stå mere tydeligt. Der er ting der er værd at bruge tid på og der er ting der ikke er. Nogle ting stjæler tiden. Som et sort hul af tid, der bare bliver spildt. Negativ energi er nok den værste tidsrøver af alle. Især andres negative energi og forsøget på at løse den slags for andre.

Hjernetid koster også mere tid end hjertetid…

SÅ det er tid til at gøre op, holde status og finde tid til at tage tiden seriøst.

Og nu tog jeg mig tiden til at skrive dette indlæg.. var det mon så rigtigt tidsprioriteret? Der var jo egentlig så mange andre ting jeg også gerne ville skrive om..

nå… 1- 0 til tid!

Men jeg skal nok komme efter det 🙂

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

  • Lise

    Se for mig var dette opslag, lige det jeg gerne ville læse.
    Jeg har brugt 2 timer på hotline support her til morgen, (mit regnskabs system) og nu har jeg så kun haft ganske kort tid til at lave mit regnskab og nåede det derfor ikke. Har travlt de næste 20 min for at nå i bad inden jeg skal (halse) til osteopat.
    Og alligevel prioriterede jeg at læse din post. TAK… Nu trækker jeg nemlig igen vejret, og ved at jeg har 1 time og skal nå det.
    Så ganske enkelt TAK!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Okay hvor vildt som vores dag så ligner hinanden…. jeg har lige været i bad, er bagud med mails og skal halse til Osteopat! Haha god weekend <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

han er hjemme igen..